Artikel

8 råd fra EVA: Sådan kan I styrke elevernes udbytte af den specialpædagogiske støtte

04-06-2021
Artikel Ungdomsuddannelse

Se om jeres uddannelse har tilrettelagt SPS på en måde, som tager højde for disse otte forhold, der kendetegner god praksis.

SPS – specialpædagogisk støtte – giver ordblinde og elever med funktionsnedsættelser bedre muligheder for at gennemføre deres ungdomsuddannelse på lige fod med andre elever.

Der er otte ting, man som skole kan have i tankerne, hvis man vil styrke sin specialpædagogiske støtte. Det viser en gennemgang af den evaluering af SPS, som EVA står bag. 

”Der er ikke en one size fits-all-model for, hvordan SPS-støtten bør se ud. Det afgørende er, at skolen prioriteter SPS-arbejdet og reflekterer over, hvordan støtten organiseres bedst muligt og tilpasses lokale forhold, som fx elevernes konkrete udfordringer og antallet af elever med støttebehov på skolen” siger seniorkonsulent Sara Hach, der står bag EVA’s evaluering af SPS.

”Med de otte gode råd, vi præsenterer her, kommer man godt omkring sin egen organisering af praksis,” siger Sara Hach.

1. Sæt tidligt ind  

Det er vigtigt, at elever får SPS-støtten så hurtigt som muligt, når et støttebehov opstår. Både så elever får et så stort udbytte af undervisningen som muligt, og så de ikke risikerer at droppe ud.

EVA’s undersøgelser viser, at det fx har en positiv betydning at ungdomsuddannelsen:

  • tydeliggør mulighederne for SPS over for eleverne, når de starter
  • samarbejder med de grundskoler, der afgiver elever med støttebehov og med den kommunale ungeindsats
  • har fokus på at sikre smidige administrative processer, så de unge hurtigt kan få hjælp.

2. Tilpas støtten til elevernes behov

Helt grundlæggende er det vigtigt, at eleven kan få støtte på et tidspunkt og på et sted, der passer ham, for at det ikke bliver en uoverkommelig byrde at møde op. Nogle elever har desuden behov for, at støttegiveren kan give akut hjælp, når et behov opstår.  

For at tilbyde fleksibel og proaktiv støtte til eleverne, er det vigtigt, at man som skole prioriterer, at støttegivere har den nødvendige tid og fleksibilitet i deres skema. Det gælder særligt de steder, hvor støttegivere også er undervisere, og kan være udfordrede i forhold til at yde en fleksibel støtte, særligt i perioder præget af travlhed fx i forbindelse med eksamen eller sygdom.

3. Tænk støtten ind i undervisningen

Det kan for nogle elever være en stor fordel, når SPS tænkes sammen med deres undervisning.  Dels fordi det giver støttegiveren mulighed for at se elevernes konkrete udfordringer udspille sig klasserummet, så støtten bliver mere målrettet. Dels fordi det giver mulighed for, at støttegiverne kan hjælpe eleverne med det samme, når udfordringerne opstår.

”Nogle elever fortæller, at de foretrækker at få støtten som en del af undervisningen, som supplement til individuel støtte, fordi de kan få støtte med det samme og ikke behøver vente med at vende en udfordring med deres støttegiver. Samtidig kan det for nogle elever løse den udfordring det kan være for eleverne at finde tid til støtte efter en lang skoledag,” siger Sara Hach.

4. Støttegiveren skal være den aktivt opsøgende part

For mange elever kan det være lidt af en hurdle selv at skulle opsøge hjælp fra sin støttegiver, især i perioder med spidsbelastninger som eksamener eller lignende, hvor behovet for hjælp kan være ekstra stort, men overskuddet til selv at søge måske er i bund.

Hvis eleven og støttegiveren ikke har aftalt et fast tidspunkt til støtte, er det derfor vigtigt, at støttegiver tager initiativ til støtten, og at støtten foregår regelmæssigt og i højere grad har fokus på at forebygge end behandle udfordringer, som de opstår.

”Når støttegiveren tager ansvar for at følge op med eleven, understøtter det, at eleven får den nødvendige støtte, fordi nogle elever selv har svært ved at vurdere, hvornår de har brug for støtte, ligesom det kan opleves som uoverskueligt at opsøge hjælp, når først man har det svært,” siger Sara Hach.

5. Klæd støttegiverne på til opgaven

Der er stor forskel på, hvilke kompetencer støttegivere har, og hvad de trækker på, i deres støttearbejde. Mens læsevejledere typisk har en formel læsevejlederuddannelse målrettet støtte af ordblinde elever, er der ikke kompetencekrav til støttegivere for elever med psykiske vanskeligheder.

Nogle støttegivere for elever med psykiske vanskeligheder efterlyser en lidt mere solid faglig ballast – fx viden om tunge diagnoser etc.

”Nogle støttegivere oplever kompetencemæssigt at komme lidt til kort, så det er vigtigt at klæde dem tilstrækkeligt på til opgaven, fx via kurser, intern videndeling eller supervision,” siger Sara Hach.

6. Giv hele lærerstaben redskaber til SPS

Men også lærerne bør være klædt på til at hjælpe SPS-eleverne. Nogle skoler informerer alle lærere om, hvordan de kan hjælpe SPS-elever med forskellige behov i undervisningen, fx ved at skrive foldere om det eller holde fælles møder.

Andre steder samarbejder og videndeler lærere og støttegivere om konkrete elevers støttebehov (det kræver dog elevens samtykke).

7.  Koordiner SPS med skolens andre støttetilbud

For eleverne er det en stor fordel, hvis de oplever, at SPS-støtten er et sammenhængende tilbud, så de fx kun skal henvende sig ét sted for at få støtte. Det handler fx om at koordinere SPS med skolens andre støttetilbud. På erhvervsuddannelserne handler det også om, at sikre en sammenhængende støtte, så den enkelte elev kompenseres for sine udfordringer, uanset om han er i en skole- eller praktikperiode.

”Det kan være ret uoverskueligt, især for elever med psykiske vanskeligheder, selv at være primus motor på at kontakte flere forskellige personer for at få hjælp. Så det er til stor gavn for eleven, når deres egen støttegiver giver dem et overblik over mulighederne og kan henvise til de relevante tilbud,” siger Sara Hach.

Læs også: "SPS kan rykke eleverne helt vildt"

8. Hjælp eleverne med at være åbne over om deres støtte-behov

”Jeg hedder Christian, og jeg har social angst.”  Det er måske ikke lige den åbningsreplik, man har lyst til at fyre af over for klassekammerater, lærere eller i en samtale med en kommende praktikplads.

Nogle elever ønsker at holde deres udfordringer for sig selv af frygt for, at det kan påvirke andres syn på dem, men det kan faktisk være en stor fordel for eleven at opleve, at det er o.k. at tale om den støtte, de får, og hvilke udfordringer de har. Og det gør det også nemmere for andre at tage de nødvendige hensyn til eleven.

”Det er et dilemma for mange unge, at de føler sig nødsaget til at være åbne om deres støttebehov over for en potentiel arbejdsgiver, for at få støtte i praktikken, men samtidig risikerer at blive valgt fra."

Især for elever, der modtager SPS på erhvervsuddannelser, kan det være svært at være åbne om, at de har særlige støttebehov, når de er ude at søge en praktikplads.

”Det er et dilemma for mange unge, at de føler sig nødsaget til at være åbne om deres støttebehov over for en potentiel arbejdsgiver, for at få støtte i praktikken, men samtidig risikerer at blive valgt fra. Derfor kan det hjælpe eleverne, også på længere sigt, at gøre det, mange støttegivere gør, nemlig at tale om, hvordan de kan tale om deres udfordringer med en arbejdsgiver på en konstruktiv måde,” siger Sara Hach.

Relateret indhold