Ordblinde elever og elever med psykiske funktionsnedsættelser får et stort udbytte af specialpædagogisk støtte (SPS), som forbedrer deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at klare sig godt fagligt på uddannelsen.
Det viser en ny evaluering, EVA har gennemført for Styrelsen for Undervisning og kvalitet.
Evalueringen dokumenterer, at eleverne, der har fået støtte, ikke har større risiko for at falde fra uddannelsen sammenlignet med andre elever - på trods af, at de samlet set har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig end ikke-SPS-modtagere.
Derudover oplever eleverne generelt, at SPS bidrager til at hæve deres faglige niveau på uddannelsen.
For særligt ordblinde elever afspejler det sig i en større faglig udvikling, målt på karakterer, sammenlignet med andre elever, der er sammenlignelige på en række baggrundsfaktorer.
Eleverne får udbytte på tre områder
Eleverne får et udbytte af den specialpædagogiske støtte på tre områder:
For det første løftes deres faglige kompetencer, fx ved at de bliver bedre til at stave, skrive opgaver eller opbygge skriveprocesser. Deres overskud til at deltage i undervisningen eller bidrage i gruppearbejdet bliver for det andet større, og endelig kan de blive bedre til at planlægge og prioritere deres tid.
Profiterer af SPS på lang sigt
SPS bidrager samtidig til, at eleverne opbygger kompetencer til selvstændigt at løse lignende opgaver i fremtiden, fx ved at tilegne sig strategier, der gør dem bedre i stand til at håndtere egne udfordringer. De kompetencer er ikke kun relevante på ungdomsuddannelsen, men kan også bruges i videre uddannelse og i job, oplever eleverne.
Eleverne oplever, at deres udbytte af SPS rækker ud over den faglige kontekst på deres uddannelse, og at de kan profitere af det, der lærer, på længere sigt. De får mestringskompetencer, de kan bruge videre livet.
Skolernes organisering er vigtig for udbyttet
Evalueringen viser, at skolerne langt hen ad vejen er med til at påvirke, i hvilken grad eleverne får gavn af støtten. Det er blandt andet vigtigt, at skolerne er med til hurtigt at identificere og igangsætte støtte til de elever, der har brug for den, og at støtten tilpasses den enkelte elevs behov, fx ved at tid og sted for støtten er fleksibelt, og at støtten spiller tæt sammen med elevens øvrige undervisning.