Guide: Disse tre aktiviteter kan hjælpe eleverne med at vælge ungdomsuddannelse

Lærerne på skolerne i EVA’s undersøgelse arbejder med at forberede eleverne godt, inden de skal i fx brobygning eller i erhvervspraktik, og at ’debriefe’, dem når de kommer hjem igen.

Under disse refleksionsseancer, som oftest varetages af lærerne, typisk med sparring fra vejlederen, er der fokus på, hvordan eleverne kan sætte det, de skal / har oplevet i relation til deres egen proces og tanker om fremtiden. Når refleksionen foregår sammen med lærerne, er der også mulighed for at sætte aktiviteterne i relation til skolefagene og elevernes øvrige læring.

• I førrefleksionen er der typisk fokus på: Hvilken aktivitet skal eleverne ud til, hvad er formålet med aktiviteten, hvilke forventninger har eleverne til aktiviteten, og hvordan kan den sættes i relation til de overvejelser eleverne har gjort sig på nuværende tidspunkt?
• I efterrefleksionen er der typisk fokus på: Hvilke indtryk efterlod aktiviteten hos eleverne, levede aktiviteten op til elevernes forventninger, oplevede de at få det ud af det, de håbede – og hvordan kobler aktiviteten sig til elevernes øvrige erfaringer fra skolen?

I både før- og efterrefleksionen forsøger lærerne at trække tråde mellem de forskellige vejledningsaktiviteter, som eleverne deltager i, ved fx at tale om, hvad eleverne lavede sidst, og hvad de har fået ud af den pågældende aktivitet – og hvordan aktiviteterne relaterer sig til hinanden.

Studievalgsportfolioen kan indgå som et redskab i refleksionen, men mange lærere oplever, at formatet ikke passer til deres elevers behov.

Lærere og vejledere i EVA’s undersøgelse oplever, at vejledningssamtalerne med eleverne kan noget helt særligt – især de individuelle samtaler.

I samtalerne understøtter en vejleder og nogle gange en lærer elevernes refleksioner over egne styrker og interesser, de konkrete uddannelsesmuligheder og det fremtidige arbejdsmarkedet. Samtalerne kan forberede eleverne på eller samle op på andre vejledningsaktiviteter og hjælpe eleverne med at forholde sig til de mange forskellige uddannelser og jobmuligheder.

For at samtalerne bliver gode for eleverne, er det erfaringen i EVA’s undersøgelse, at de bør:

• tage afsæt i elevernes styrker og interesser
• afholdes på tidspunkter, der giver bedst mening for eleverne
• kobles til de øvrige vejledningsaktiviteter, til før- og efter refleksion og til elevernes læring i den øvrige undervisning.

De forskellige vejledningssamtaler kan noget forskelligt, viser undersøgelsen: De kollektive samtaler og gruppesamtaler kan give god mening som optakt til fx praktik, hvor man forbereder sig og følger op i fællesskab.

De individuelle vejledningssamtaler opleves at kunne noget særligt, fordi der kan opstå en dybere og mere personlig samtale med eleverne. Dét er noget, som alle elever kan få glæde af, men som især de ikke-uddannelsesparate elever eller stærkt tvivlende eller pressede elever profiterer af, oplever både vejledere, lærere og skoleledere.

I dag er det kun elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparat til en ønsket uddannelse, som har krav på individuelle samtaler. Nogle kommuner prioriterer alligevel at tilbyde individuelle samtaler til alle elever, der har behov for det.

Den tredje aktivitet, som kan give eleverne ny viden om, hvad de interesserer sig for, og hvor de kunne tænke sig at uddanne sig, kan kaldes en form for ”praksisfaglige” forløb. Det kan fx være forløb, hvor eleverne prøver sig selv af i en kontekst uden for grundskolen. Skolerne har særligt gjort sig erfaringer med forløb, hvor elever i udskolingen modtager undervisning på en lokal erhvervsskole og skal løse virkelighedsnære opgaver.

Lærere og ledere oplever det som meningsfuldt for eleverne at afprøve sig selv i en anden kontekst end den, de kender fra grundskolen. Eleverne får dels et større indblik i egne styrker, i uddannelsernes muligheder, og de bliver klogere på, hvad de kan bruge fagene i grundskolen til ’ude i virkeligheden’. Men det er også krævende at lave gode praksisfaglige forløb, der udspiller sig i et samarbejde mellem skole og ungdomsuddannelse/virksomhed.

For at komme i mål med de praksisfaglige forløb kræver det:

• at der udvikles redskaber af vejledere i KUI, som lærerne oplever er lette at bruge når der skal bygges bro mellem undervisning i fagene og undervisning uden for klasserummet.
• at KUI tager initiativ til at etablere et samarbejde med de lokale erhvervsskoler
• at der i det hele taget er ressourcer til praksisfaglige forløb. Det kan fx være, at der er afsat tid til forberedelse og opsamling, og at det tænkes ind i selve forløbet. At der i det hele taget er et fast koncept og en ’pakke’, som skoleledelsen bakker op om.

Du kan for mere inspiration forskellige praksisfaglige forløb i inspirationskataloget ”Hvordan samarbejder grundskoler med erhvervsskoler om undervisningen?”