Sådan kan I styrke jeres teamsamarbejde om undervisningen

16-12-2021
Artikel Grundskole

Film, arbejdshæfter og oplæg: I en række redskaber giver EVA skoler ny inspiration til, hvordan lærere og ledere kan styrke teamsamarbejdet, så det kan understøtte undervisning af høj kvalitet.

Alle lærere og pædagoger kan sikkert genkende oplevelsen af, at et velfungerende teamsamarbejde kan løfte undervisningen og styrke arbejdsglæden.

Når teamsamarbejdet fungerer, får man sparring, man løfter i flok, og man står ikke alene med svære beslutninger.

Omvendt kan teamsamarbejde, som ikke fungerer, tage tid væk fra kerneopgaven: at udvikle undervisning af høj kvalitet, hvor eleverne trives og lærer noget.

Hvis man har lyst til at styrke samarbejdet i sit team, er der nu hjælp at hente fra en pakke med redskaber, som EVA står bag. 

Materialet hjælper lærere, pædagoger og ledere med at sætte fokus på, hvordan de kan udvikle teamsamarbejdet og det faglige fællesskab. 

Sådan kan I bruge redskaberne

Man kan starte med at kigge i guiden til skolelederen, som giver et bud på en proces - eller man kan gå i gang med arbejdshæftet, som har en række refleksionsspørgsmål.

Hvis I er nysgerrige på, hvad andre har gjort, så er der fire små film, som handler om netop det.

FAKTA

Materialet bygger på indsigter, som i første omgang blev præsenteret i rapporten Teamsamarbejde i folkeskolen fra foråret 2021.

Rapporten er en kvantitativ analyse af teamsamarbejde på baggrund af teori om professionelle læringsfællesskaber, dialog med eksperter og praktikere og valideringsanalyser af data fra en national spørgeskemaundersøgelse.

Relateret indhold