Karakterfrihed kan gøre gymnasieelever mindre pressede, men usikre på deres faglige niveau

03-03-2020
Artikel Ungdomsuddannelse

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt et forsøg med karakterfrihed i gymnasiernes 1.g.-klasser. Skolerne har erfaret, at fraværet af karakterer kan have både et fagligt og socialt udbytte for eleverne, men at det heller ikke er uden udfordringer at fjerne karaktererne for en periode.

Undersøgelsen viser, at eleverne ofte har et ambivalent forhold til karakterer. På den ene side oplever to ud af tre elever, at de føler sig mindre pressede af at gå i skole, når de ikke får karakterer. Fraværet af karakterer kan flytte elevernes fokus fra bekymringer, forventninger og skuffelser ift. karakterer til faglig forståelse. Samtidig kan karakterfriheden styrke relationerne mellem eleverne, når sammenligning og konkurrence mindskes. Karakterfriheden og arbejdet med feedback kan også styrke lærer-elev-relationen, da eleverne i mindre grad ser læreren som en bedømmer og i højere grad som en faglig støtte. 

På den anden side har karakterer også stor praktisk og symbolsk betydning for eleverne. Karakterer giver eleverne et pejlemærke for, hvordan de klarer sig i de enkelte fag, og hvilke fremtidige uddannelsesmuligheder de har, og de kan derfor opleves som svære at undvære.

80 % af eleverne bliver usikre på deres faglige niveau, når de ikke får karakterer
Særligt for de elever, der ligger på dumpegrænsen, men som ikke har kunne aflæse det ud fra feedbacken, kan karakterfrihed være en udfordring. På den baggrund overvejer skolerne, om karakterfrihed eller karakternedtoning i det daglige, men karakterer et par gange i løbet af året, er vejen frem.

Afgørende hvilken feedback der kommer i stedet for karakterer

Både karakterer og feedback kan motivere eleverne, men karakterer appellerer til andre typer af motivation, end feedback og karakterfrihed gør. Karaktererne kan holde eleverne til ilden ift. opgaver og deltagelse i undervisningen, men kan samtidig gøre dem fokuserede på kun at vise, hvad de allerede kan og ved, og kun vælge den sikre vej i opgaver. Feedback og karakterfrihed kan motivere eleverne til at prøve noget af, deltage i undervisningen, selvom de er usikre på svaret, stille spørgsmål og dermed blive klogere.

Både lærere og elever understreger, at det at fjerne karaktererne ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at understøtte en bedre læringskultur. Det er afgørende, hvad der træder i stedet for karaktererne.
For at være brugbar skal feedbacken bl.a. være konkret, udfoldet og handlingsanvisende, men samtidig også give et billede af elevernes faglige standpunkt. Eleverne er særligt glade for individuel feedback fra læreren, mens de er delte ift. udbyttet af elev til elev-feedback.

Karakterfokus grundlægges før gymnasiet

Forsøgsskolerne har oplevet det som meningsfuldt at arbejde med feedback og læringskulturen, og de ønsker at fortsætte dette arbejde, efter forsøget er afsluttet. Lærere, ledere og elever fremhæver dog samtidig, at det, at eleverne er vant til karakterer og ved at de vender tilbage, har stor betydning for, i hvilken grad et afgrænset forsøg med karakterfrihed virker og kan rykke elevernes tankesæt og tilgang til undervisning, læring, karakterer og feedback. Det at tænke i karakterer er allerede blevet indkodet i eleverne i grundskolen samtidig med, at karakterer også er noget, de møder igen senere i gymnasiet, og som har betydning for deres fremtidige uddannelsesmuligheder. Skal arbejdet med at nedtone fokus på karakterer for alvor rykke noget, peger en del lærere og elever på, at det derfor skal foregå over længere tid – gerne helt fra grundskolen.

Om undersøgelsen

Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser blev det besluttet, at der skulle gennemføres et forsøg på de treårige gymnasiale uddannelser med karakterfritagelse i alle ikke-afsluttende fag i 1.g. 15 skoler har deltaget i forsøget i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019. EVA har stået for den undersøgelse, der har fulgt forsøget og slutrapporten er blevet offentliggjort

Relateret indhold

Kristian Quistgaard Steensen
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse