Artikel

Store kommunale forskelle på, hvor mange unge der henvises til en FGU

18-11-2021
Artikel Ungdomsuddannelse

Det kan være en udfordring at vurdere, hvilke unge der hører til i målgruppen for FGU, især når det handler om de særligt udfordrede unge. Det viser en evaluering af det arbejde, den kommunale ungeindsats (KUI) udfører i forhold til FGU.

Der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor stor en andel af de unge under 25 år, som ikke er i hverken job eller uddannelse, der henvises til en forberedende grunduddannelse (FGU).

Det viser en evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

I nogle kommuner er det op til 30 % af de unge under 25 uden uddannelse og job, der vurderes at være i målgruppen for FGU, mens det i andre kommuner blot er 7 %.

Især i kommunerne omkring de store byer som København, Aarhus og Odense er der generelt en relativ lille andel unge, der målgruppevurderes til FGU, viser evalueringen. 

Disse forhold kan påvirke om unge henvises til FGU

Evalueringen peger på flere forhold, som kan have betydning for kommunernes praksis.

Der er fx en tendens til, at kommuner, der generelt har en positiv oplevelse af samarbejdet med FGU-skolerne, også har en højere andel unge, de henviser til FGU. Der er også en tendens til, at kommuner, der betragter FGU som et godt tilbud, henviser en højere andel til FGU.

”Vi kan se, at, samarbejdet mellem KUI og FGU er centralt på en række punkter, både når det gælder om at ramme rigtigt med målgruppevurderinger og at lave realistiske planer for de unges uddannelse ved FGU. Men også andre forhold kan have betydning for, om en ung tilbydes en FGU og det er først senere i evalueringsprocessen, at vi for alvor kan se på resultater og effekt,” kommenterer EVA's chefkonsulent Mia Uth Madsen. 

Svært at vurdere om FGU er det bedste tilbud for de unge ”på kanten” af målgruppen

Det er svært for kommunerne i praksis at vurdere, hvilke unge der hører til på FGU, slår evalueringen fast. Især for de meget udfordrede unge kan det være vanskeligt at afgøre, om de har forudsætningerne for at kunne klare sig på FGU, eller om et andet tilbud – fx en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (en STU) vil være bedre for den unge.

”Der er et temmelig stort spænd mellem en FGU og en STU, og for kommunerne kan det i realiteten være vanskeligt at vurdere, hvad der er det rette tilbud til de unge, som måske ikke lige passer helt til nogen af de to tilbud,” siger Mia Uth Madsen.

Kommunerne bruger andre tilbud forskelligt – både i stedet for og til at støtte vejen til FGU

Evalueringen viser, at der forskel på, hvilke andre tilbud kommunerne kan bruge. Det gælder både brug af andre tilbud, fx til de unge, der vurderes at ligge i feltet mellem STU og FGU, og hvordan kommunerne udnytter forskellige muligheder for at støtte eller lette vejen for den unge, der henvises til FGU fx i form af brug af kontaktpersonordningen under KUI eller nedsat tid på FGU.

Selvom vurderingen af, om en ung hører til på FGU, i høj grad handler om at se på den unges forudsætninger, kan det altså også have betydning, hvordan den medarbejder, der arbejder med målgruppevurderingen ser på dels FGU, dels på andre tilbud og supplerende støttemuligheder.

”FGU er jo ny, og det er selve konstruktionen, hvor kommunen skal målgruppevurdere til FGU’en, også. Det kan tage tid at komme helt i mål med at sikre, at de medarbejdere, der arbejder med FGU, har et tilstrækkeligt fælles vidensgrundlag om FGU, fx ift. viden om regler, krav og muligheder på det nye område, eller en tilstrækkelig fælles opfattelse af, hvad FGU egentlig er for et tilbud. Det gælder både internt i kommunen og i dialogen med FGU”, siger Mia Uth Madsen. 

”Men selvom vi kan se, at det er nogle af de forhold, der spiller sammen med, om en ung tilbydes en FGU, er der ikke nogle meget klare mønstre, hvad angår bagvedliggende årsager. Evalueringen kan heller ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, om det er godt eller skidt for de unges fremtidige job og uddannelse med de små eller store grupper af unge, der henvises.”

FAKTA: Det kendetegner eleverne på FGU

FGU er et tilbud, der er tiltænkt unge under 25 år, som ikke er i job eller uddannelse, og som har brug for et løft for at blive klar. Evalueringen viser, at de unge, der målgruppevurderes til FGU, er mere udfordrede end gennemsnittet af de unge under 25, som ikke er i job eller uddannelse, på en række parametre knyttet til uddannelse. 

56% er drenge

14% er under 18 år

22% har tidligere modtaget specialundervisning

81% er ikke uddannelsesparate

42% fra uddannelsesfremmede hjem

28% fra ikkevestlig herkomst

13% tidligere anbragt

gennemsnit på 3 i dansk fra grundskolen

18% har ikke en afgangseksamen i dansk

11% har opholdt sig i Danmark i mindre end fem år

34% har været i berøring med psykiatrien

10% har tidligere været sigtet for kriminalitet

Fakta om evalueringen

I rapporten ”Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats” fremlægger EVA resultaterne af den første del af evalueringen, der indgår i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU, som EVA gennemfører på opdrag fra STUK.

Evalueringen bygger på registeranalyser, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentanter for KUI med ansvar for FGU samt interview med ledere og medarbejdere i KUI i fem kommuner, og med ledere for en af de FGU-skoler, der samarbejder med de pågældende kommuner.

Evalueringen er den første ud af en serie på tre evalueringer af FGU.

De to andre rapporter er: 

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU (2024)

Implementering af FGU - Anden delrapport i Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU (2022)

Relateret indhold