Disse forhold kan påvirke om unge henvises til FGU
Evalueringen peger på flere forhold, som kan have betydning for kommunernes praksis.
Der er fx en tendens til, at kommuner, der generelt har en positiv oplevelse af samarbejdet med FGU-skolerne, også har en højere andel unge, de henviser til FGU. Der er også en tendens til, at kommuner, der betragter FGU som et godt tilbud, henviser en højere andel til FGU.
”Vi kan se, at, samarbejdet mellem KUI og FGU er centralt på en række punkter, både når det gælder om at ramme rigtigt med målgruppevurderinger og at lave realistiske planer for de unges uddannelse ved FGU. Men også andre forhold kan have betydning for, om en ung tilbydes en FGU og det er først senere i evalueringsprocessen, at vi for alvor kan se på resultater og effekt,” kommenterer EVA's chefkonsulent Mia Uth Madsen.
Svært at vurdere om FGU er det bedste tilbud for de unge ”på kanten” af målgruppen
Det er svært for kommunerne i praksis at vurdere, hvilke unge der hører til på FGU, slår evalueringen fast. Især for de meget udfordrede unge kan det være vanskeligt at afgøre, om de har forudsætningerne for at kunne klare sig på FGU, eller om et andet tilbud – fx en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (en STU) vil være bedre for den unge.
”Der er et temmelig stort spænd mellem en FGU og en STU, og for kommunerne kan det i realiteten være vanskeligt at vurdere, hvad der er det rette tilbud til de unge, som måske ikke lige passer helt til nogen af de to tilbud,” siger Mia Uth Madsen.
Kommunerne bruger andre tilbud forskelligt – både i stedet for og til at støtte vejen til FGU
Evalueringen viser, at der forskel på, hvilke andre tilbud kommunerne kan bruge. Det gælder både brug af andre tilbud, fx til de unge, der vurderes at ligge i feltet mellem STU og FGU, og hvordan kommunerne udnytter forskellige muligheder for at støtte eller lette vejen for den unge, der henvises til FGU fx i form af brug af kontaktpersonordningen under KUI eller nedsat tid på FGU.
Selvom vurderingen af, om en ung hører til på FGU, i høj grad handler om at se på den unges forudsætninger, kan det altså også have betydning, hvordan den medarbejder, der arbejder med målgruppevurderingen ser på dels FGU, dels på andre tilbud og supplerende støttemuligheder.
”FGU er jo ny, og det er selve konstruktionen, hvor kommunen skal målgruppevurdere til FGU’en, også. Det kan tage tid at komme helt i mål med at sikre, at de medarbejdere, der arbejder med FGU, har et tilstrækkeligt fælles vidensgrundlag om FGU, fx ift. viden om regler, krav og muligheder på det nye område, eller en tilstrækkelig fælles opfattelse af, hvad FGU egentlig er for et tilbud. Det gælder både internt i kommunen og i dialogen med FGU”, siger Mia Uth Madsen.
”Men selvom vi kan se, at det er nogle af de forhold, der spiller sammen med, om en ung tilbydes en FGU, er der ikke nogle meget klare mønstre, hvad angår bagvedliggende årsager. Evalueringen kan heller ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, om det er godt eller skidt for de unges fremtidige job og uddannelse med de små eller store grupper af unge, der henvises.”