Forudsigelighed, struktur og tydelige rammer. Det er nogle af de særlige behov, Lukas har som følge af sine diagnoser med blandt andet angst, autisme og ADD. Som elektrikerlærling har han derfor haft brug for ekstra støtte til at klare hverdagen på sit oplæringssted.
Og Lukas er langtfra den eneste. Et stigende antal elever på erhvervsuddannelserne har nemlig en psykisk funktionsnedsættelse som for eksempel angst, depression, udviklingsforstyrrelser som ADHD eller autismespektrumforstyrrelser, der gør, at de kan have svært ved at skabe overblik over arbejdsopgaver, strukturere hverdagen og indgå i sociale og kollegiale sammenhænge.
Derfor kan de have brug for specialpædagogisk støtte (SPS) for at komme godt igennem deres uddannelse og oplæringsperioder.
Fravælger støtte i oplæringen
Alligevel er der mange elever med funktionsnedsættelser, der fravæger SPS, når de skal i oplæring, fordi de gerne vil starte på en frisk og ikke ønsker at sætte fokus på deres funktionsnedsættelse. Det kan forværre deres udfordringer, og for nogle elever vil det i sidste ende betyde en stigning i fravær, sygemelding og i værste fald frafald på uddannelsen. Det viste en analyse fra EVA fra 2023.
Læs også: Erhvervsuddannelseselever med diagnoser mangler støtte, mens de er i lære
SPS i oplæringen kan dog have stor betydning for, at oplæringsperioden bliver en succes for nogle elever.
Det viser en ny caseundersøgelse fra EVA, der tager afsæt i fire erhvervsskoler, som har et særligt fokus på SPS i oplæringsperioder. For hver case er der gennemført kvalitative interviews, hvor elev, støttegiver og leder på skolen samt personer fra oplæringsstedet deler deres oplevelser og erfaringer.
Hjælp til struktur i hverdagen
En af dem, der har fået meget ud af SPS i sin oplæring, er Anders. Han er ved at uddanne sig til industritekniker på Roskilde Tekniske Skole og har på grund af sin ADHD særligt svært ved at strukturere sin hverdag og sine arbejdsopgaver.
Derfor valgte han at tage SPS med sig i sin oplæring og fik sammen med sin støttegiver på oplæringsstedet udarbejdet en detaljeret trin for trin-plan til de mest gængse opgaver for at hjælpe ham i de situationer, hvor han går i stå med opgaver.
Selvom Anders stadig har en del udfordringer og dårlige dage, hvor han ikke kan løse de opgaver, han kan på gode dage, så er han generelt blevet mindre nedtrykt, mere selvkørende og bedre til selv at tage hul på opgaver og bede om hjælp:
”Jeg havde ikke troet, jeg kunne klare en fuld håndværkeruddannelse med de udfordringer, jeg har,” fortæller han.
Også elektrikerlærlingen Lukas fik gennem SPS ekstra hjælp bl.a. i form af en struktureret opgaveportefølje og en afskærmet arbejdsstation.
For Lukas var det en lettelse, at han ikke selv skulle forklare en masse om sine behov, efter han var startet i virksomheden:
”Det var vigtigt for mig at være ærlig om tingene, så der var rene linjer fra start. Noget af det, vi snakkede om, var, at jeg er én, der har brug for struktur og rammer, som fx at jeg er på den plads, jeg plejer, og at jeg ved, hvad jeg skal,” siger Lukas.
Løftet personligt og socialt
Flere af eleverne oplever, at SPS ikke kun har hjulpet dem fagligt i oplæringsperioden, men at støtten også har været med til at løfte dem personligt og socialt.
En af dem er Rasmus, der går på en teknisk uddannelse på Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern. Han er diagnosticeret med ADHD og OCD, hvilket betyder, at han blandt andet har svært ved at indgå i sociale sammenhænge.
Da Rasmus skulle starte i oplæring i en smedevirksomhed, valgte han derfor at tage SPS med sig, og det har ifølge ham selv ikke kun betydet, at han er blevet dygtigere til sit håndværk, men også at han har fået mere selvtillid og overskud og er blevet bedre til at forstå de sociale koder på arbejdspladsen:
”Jeg var nu nok kommet igennem uddannelsen uden SPS i oplæring, men det er ikke sikkert, jeg ville være der, hvor jeg er nu fagligt og socialt,” fortæller Rasmus.
Også Lukas er blevet bedre til at være en del af det sociale på arbejdspladsen.
”Jeg tror ikke, jeg havde klaret mig så godt, som jeg har gjort, hvis jeg ikke havde den støtte. Kenneth [støttegiveren i virksomheden] har fx været god til at hive mig med ind i kantinen, i stedet for at jeg skal sidde for mig selv. Jeg har også samlet mod til at deltage i firmaarrangementer,” fortæller Lukas.
Et skud selvtillid
Lukas’ mester kan også se en markant udvikling fra, at Lukas i starten var knyttet til en person og meget usikker, til at han i dag er mere selvkørende og selvsikker:
”Jeg tror, støtten har givet ham en tro på, at han kan godt noget. Jeg tror ikke, at han har haft et let skoleliv, så det har nok givet ham et skud selvtillid, at nogen har vist ham, at han er god til noget,” siger Lukas’ mester.