Artikel

Erhvervsuddannelseselever med diagnoser mangler støtte, mens de er i lære

27-06-2023
Artikel Ungdomsuddannelse

Mange elever på erhvervsuddannelserne, der får specialpædagogisk støtte (SPS) pga. psykiske udfordringer, får ikke støtten med sig, når de skal i lære, bl.a. fordi de unge er bange for, at det bliver et stempel, og fordi nogle erhvervsskoler ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på støtten. Det er vigtigt at få afstigmatiseret støtten og hjælpe de unge med dialogen med deres arbejdsplads, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Specialpædagogisk støtte (SPS) hjælper mange elever på erhvervsuddannelserne, så de kan gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre elever. SPS kan dog være en udfordring, når eleven skal i lære. Her er elevens støttebehov afkoblet fra elevens skolegang og knyttet til opgaveløsningen på arbejdspladsen. Det stiller helt særlige krav til samarbejdet mellem skole, elev og arbejdsplads ift. at sikre, at eleverne får den støtte, de har brug for.

På 7 ud af 10 erhvervsskoler er det under 40 % af de elever, som får SPS til at håndtere deres uddannelse pga. psykiske funktionsnedsættelser, der tager støtten med sig, når de skal i lære.

Det svarer de medarbejdere på erhvervsuddannelserne, der er ansvarlige for SPS, i en ny undersøgelse fra EVA. 

Det er ellers 82 % af de SPS-ansvarlige, der vurderer, at deres elever med psykiske funktionsnedsættelser som depression, autisme, adhd mv., også har behov for at blive støttet, mens de er i lære, og ikke blot, når de modtager undervisning på skolen. Undersøgelsen indikerer altså, at der er et uopfyldt støttebehov blandt SPS-modtagere på erhvervsskoler.

”For mange erhvervsuddannelseselever er der en stor kontrast mellem at gå på en erhvervsskole og være medarbejder på en arbejdsplads, hvor man skal indgå i nye relationer og udføre opgaver på andre vilkår end på en skole. Selvom vi ved, at nogle elever trives med at komme væk fra skolebænken, er det alligevel overraskende, at der ikke er flere af de elever, som får støtte på skolen, der også får støtte under deres oplæringsperioder,” siger Sara Hach, seniorkonsulent hos EVA.

”I Danmark står vi over for en kompleks samfundsudfordring med mangel på faglært arbejdskraft, lav søgning til og højt frafald fra erhvervsuddannelserne. Og flere elever får diagnoser. Derfor er det vigtigt, at vi giver de elever, der har behov for det, den støtte de har brug for - især i forbindelse med de mange overgange, der er på en vekseluddannelse som erhvervsuddannelserne,” siger Sara Hach. 

Bange for stempel

Der er flere grunde til, at mange elever med psykiske funktionsnedsættelser ikke får støtte, mens de er i lære. Noget handler om, at en stor del af eleverne ikke selv ønsker at få støtten. Enten fordi de er bange for, at det kan være stigmatiserende for dem at gøre opmærksom på deres udfordringer på arbejdspladsen, eller fordi de ikke forventer at få brug for støtten, mens de er i lære. 

”Udfordringen ved, at eleverne ikke får gjort opmærksom på deres støttebehov, er, at deres udfordringer kan vokse sig store, så de mistrives og falder fra,” siger Sara Hach. ”Samtidig oplever eleverne, at det er svært at skulle til samtale med en potentiel fremtidig arbejdsgiver og starte med at fortælle om deres udfordringer. Vores undersøgelse peger derfor på, at skolen har en vigtig rolle at spille for, at en sådan samtale finder sted, og foregår på en konstruktiv måde”.

Bøvlet administration er en barriere

Det er erhvervsskolerne, der har ansvaret for at sikre, at eleverne får den relevante støtte på hele deres uddannelse - og altså også i deres oplæringsperioder. 

84 % af de SPS-ansvarlige på skolerne oplever, at de møder et tungt og administrativt krævende system, når de skal søge om støtte. Der bruges meget tid på praktiske og administrative opgaver som fx indhentning af dokumentation, udfyldelse af forløbsbeskrivelser og dialog med virksomheder - og erhvervsskolerne kompenseres kun for den tid, de har brugt i direkte tid sammen med eleverne, mens de savner økonomisk dækning for den tid, de bruger på bl.a. administration og transport. 

”Til trods for, at det er erhvervsskolernes ansvar at sikre, at elever med støttebehov får SPS igennem hele deres uddannelse, oplever de det som svært at finde tiden til at sikre, at arbejdet foregår systematisk, gennem fælles processer og af så høj kvalitet, som de kunne ønske sig,” siger Sara Hach.

Undersøgelsen finder også andre forklaringer på, at eleverne så sjældent får støtte i oplæringsperioderne: 43 % af de støtteansvarlige på erhvervsskolerne vurderer, at der mangler et strategisk fokus og en opbakning fra skolens ledelse til at prioritere, at eleverne får støtte under oplæringen. 

Datagrundlag

Analysen bygger på to kilder: En spørgeskemaundersøgelse blandt de medarbejdere, der har ansvaret for SPS på landets erhvervsskoler. I alt 56 SPS-ansvarlige har besvaret spørgeskemaet. Derudover indgår kvalitative interviews med seks SPS-ansvarlige fra seks forskellige erhvervsskoler. Undersøgelsen trækker også på viden fra EVA’s tidligere undersøgelser på området. 

Relateret indhold

En del af:

SPS på eud

Sara Hach
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse