De unge i udskolingen bliver særligt påvirket af tre centrale faktorer, når de skal vælge gymnasieretning: 1) Rådgivning fra familie, fagpersoner og venner, 2) De unges faglige interesser og fremtidsblik og 3) De unges skoleerfaringer og faglige selvtillid fra grundskolen.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har set på, hvordan unge træffer deres valg af gymnasial uddannelse, og hvilke forskellige kendetegn der er ved elever på de fire gymnasiale retninger stx, hhx, htx og hf.
Undersøgelsen viser også, at eleverne på de fire gymnasiale uddannelser bliver påvirket i forskellig grad af de tre faktorer.
Undersøgelsens fund giver anledning til, at vi lokalt og nationalpolitisk overvejer, hvordan netop undervisning og vejledningen i grundskolen bedst kan bidrage til at understøtte forskellige unge i at udforske sig selv ift. faglige spørgsmål og deres fremtidige valg af uddannelse,” siger Anne Nissen Bonde, konsulent hos EVA, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Læs også: ”Så forskellige er de unge på de fire gymnasiale uddannelser”
Faktor 1: Rådgivning fra familie, fagpersoner og venner
Undersøgelsen viser, at forældre spiller en afgørende rolle i de unges valg af ungdomsuddannelse. Dog er der forskel på, hvordan forældrene kan bidrage til de unges valgproces: En større andel af eleverne på stx og hf angiver, at deres forældre har kendskab til deres uddannelse, sammenlignet med eleverne på htx og hhx. UU-vejledere har større betydning for hhx-elevernes valg, mens vennerne er mere afgørende for stx-elevernes valg af gymnasial retning.
”Vi ved også fra andre undersøgelser, at forældre spiller en enorm vigtig rolle for unges valg af ungdomsuddannelse. Men i vores undersøgelse kan vi se, at UU-vejlederne især har betydning for de unge, der vil vælge et 'alternativ' til stx som fx hhx,” siger Anne Nissen Bonde.
Faktor 2: De unges faglige interesser og fremtidsblik
Undersøgelsen viser, at det er vigtigt for de unge at vælge en uddannelse, de virkelig interesserer sig for. De unge på hhx lægger særligt vægt på, at uddannelsen kan føre til gode jobmuligheder, mens de unge på stx fokuserer på at holde deres muligheder åbne.
Der er også forskelle mellem de unge på de forskellige retninger, når det kommer til deres faglige interesser og fremtidsblik. De unge på htx og hhx havde allerede i 8. klasse mere viden om egne styrker og interesser sammenlignet med de unge på hf og stx. Htx- og hhx-eleverne angiver også, at de ønskede at forfølge specifikke faglige styrker eller interesser i gymnasiet.
”De unge på htx og hhx er langt tidligere afklarede om, hvad de interesserer sig for, og hvad de er dygtige til, mens de unge på stx vælger den for at højere grad at holde deres muligheder åbne og senere hen finde ud af, hvad de interesser sig for, og hvad de vil arbejde med,” siger Anne Nissen Bonde.
Faktor 3: De unges skoleerfaringer og faglige selvtillid fra grundskolen
Unge, der vælger hf, har i højere grad haft det svært fagligt i grundskolen sammenlignet med de unge på de andre gymnasiale retninger. De unge på hf har også den laveste faglige selvtillid og oplever mindre positiv tid i grundskolen sammenlignet med de unge på de treårige gymnasiale uddannelser.
”De unge, der vælger hf, er typisk mere bekymrede for deres faglige udfordringer end de øvrige unge i undersøgelsen og har flere negative oplevelser af grundskoletiden,” siger Anne Nissen Bonde.