Artikel

Så forskellige er de unge på de fire gymnasiale uddannelser

08-06-2023
Artikel Grundskole

Elever, der går på henholdsvis stx, hhx, htx og hf, har meget sociale og faglige udgangspunkter, og deres valg af gymnasial uddannelse er i høj grad et identitetsvalg hos de unge. Det er central viden set i forlængelse af Reformkommissionens rapport om et anderledes ungdomsuddannelsessystem, hvor hf kommer til at spille en anden rolle.

Gymnasiet er absolut det mest populære valg af ungdomsuddannelse blandt de unge. Men samlebetegnelsen ”gymnasiet” dækker i realiteten over fire temmelig forskellige uddannelser, hvor de unge adskiller sig meget fra hinanden.

Det viser undersøgelsen ”Unges valg af gymnasial uddannelse”, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, står bag.

I undersøgelsen beskriver EVA baggrundsfakta såsom alder, karakterer og køn og ser også på, hvad der kendetegner eleverne i forhold til emner som de unges skoleoplevelser, syn på sig selv, på fremtiden, deres trivsel og oplevelser af det faglige niveau på deres ungdomsuddannelser etc.

”Der er både meget store forskelle i elevernes sociale og faglige udgangspunkt, men også i deres tilgange til og syn på deres gymnasieuddannelse. Valget af gymnasial uddannelse er i høj grad et identitetsvalg, og uddannelsernes særlige faglige profiler og sociale miljøer er helt centrale for både selve uddannelsesvalget og trivslen på uddannelsen,” siger Anne Nissen Bonde, konsulent fra EVA, der står bag undersøgelsen.

”Så når man fx politisk diskuterer i forlængelse af Reformkommissionen og regeringsgrundlaget, hvilken rolle de gymnasiale uddannelser skal spille i uddannelseslandskabet, er det vigtigt at have uddannelsernes særlige kendetegn og elevernes forskellige karakteristika med i overvejelserne. Fx giver undersøgelsen anledning til overvejelser om rammerne for hf, hvor flest elever kommer fra uddannelsesfremmede hjem, flest elever har dårlige skoleerfaringer, og færrest elever trives efter opstart, siger Anne Nissen Bonde.

Stx-eleverne har de højeste karakterer fra grundskolen, og deres forældre er de højest uddannede. De fleste har haft gode skoleoplevelser i folkeskolen og trives i gymnasiet, men det er også dem, der føler mest pressede i gymnasiet. De fleste forestiller sig, at de skal på en videregående uddannelse efter gymnasiet, og de er samtidig dem, der gerne vil holde alle døre åbne og er allermest uafklarede mht., hvilke specifikke uddannelser og job de kan forestille sig at lande i i fremtiden blandt de fire gymnasietyper.

Htx’erne er dem, der havde højest faglig selvtillid og mest viden om egne styrker og kompetencer med sig i rygsækken fra grundskolen. De har også været mindst skoletrætte i 9. Blandt htx’erne er der også næstflest, der har en ide om, hvad de vil arbejde med i fremtiden (kun overgået af hf’erne), og der er flest htx’ere, der sigter mod en videregående uddannelse efter gymnasiet. Det er flest htx’ere, der synes undervisning på gymnasiet er spændende, og trivslen blandt dem er næstlavest set på tværs af de fire retninger. Også flest htx oplever det faglige niveau på gymnasiet som for højt, og færrest kan få hjælp til lektierne af forældrene.

Hhx-eleverne havde lige så meget faglig selvtillid som stx’erne i 8. klasse, selvom deres karakterer er lavere end både elever på stx og htx, og hhx'erne var lidt mere afklarede om deres egne styrker og interesser end stx'erne. Trivslen på hhx er højest af alle fire gymnasiale retninger. Færrest på hhx føler sig pressede i gymnasiet, og færrest blandt dem vurderer, at det faglige niveau på deres gymnasium er for højt.

Hf-eleverne er dem, der skiller sig mest negativt ud. De går ud af grundskolen med lavest karaktersnit, og de er dem med den laveste faglige selvtillid i grundskolen, og flest – hele 31 % - var skoletrætte i 9. klasse. Trivslen på hf er også lavere end den er på andre gymnasiale uddannelser, og færrest, kun 54 %, synes undervisningen er spændende på hf. Hf’erne ligger til gengæld højest mht. viden om, hvad de vil bruge uddannelsen til. Hele 82 % har nemlig en idé om, hvad de vil arbejde med i fremtiden.

Forskelle på de unge på de gymnasiale uddannelser

STX

HHX

HTX

HF

21 % er skoletrætte i 9. klasse 24 % er skoletrætte i 9. klasse 15 % er skoletrætte i 9. klasse 31 % er skoletrætte i 9. klasse
25 % vurderer, at det faglige niveau er for højt 19 % vurderer, at det faglige niveau er for højt 30 % vurderer, at det faglige niveau er for højt 19 % vurderer, at det faglige niveau er for højt
51 % føler sig hele tiden eller ofte presset i gymnasiet 36 % føler sig hele tiden eller ofte presset i gymnasiet 47 % føler sig hele tiden eller ofte presset i gymnasiet 39 % føler sig hele tiden eller ofte presset i gymnasiet
 53 % kan få hjælp fra forældre til det faglige i gymnasiet  49 % kan få hjælp fra forældre til det faglige i gymnasiet 38 % kan få hjælp af forældre til det faglige i gymnasiet   43 % kan få hjælp fra forældre til det faglige i gymnasiet
 61 % har i gymnasiet en idé om, hvad de vil arbejde med i fremtiden 72 % har i gymnasiet en idé om, hvad de vil arbejde med i fremtiden   80 % har i gymnasiet en idé om, hvad de vil arbejde med i fremtiden 82 % har i gymnasiet en idé om, hvad de vil arbejde med i fremtiden 
 71 % synes, at undervisningen er spændende i gymnasiet  71 % synes, at undervisningen er spændende i gymnasiet   81 % synes , at undervisningen er spændende i gymnasiet  54 % synes, at undervisningen er spændende i gymnasiet
 78 % vil tage en videregående uddannelse efter gymnasiet  74 % vil tage en videregående uddannelse efter gymnasiet  84 % vil tage en videregående uddannelse efter gymnasiet  70 % vil tage en videregående uddannelse efter gymnasiet
 87 % trives i gymnasiet  89 % trives i gymnasiet 84 % trives i gymnasiet   79 % trives i gymnasiet
 Scorer 6,6 ud af 10 på faglig selvtillid i 8. klasse  Scorer 6,6 ud af 10 på faglig selvtillid i 8. klasse Scorer 7,1 ud af 10 på faglig selvtillid i 8. klasse  Scorer 5,7 ud af 10 på faglig selvtillid i 8. klasse 
Scorer 7,6 ud af 10 på viden om egne styrker og interesser i 8. klase Scorer 7,9 ud af 10 på viden om egne styrker og interesser i 8. klasse Scorer 8,1 ud af 10 på viden om egne styrker og interesser i 8. klasse Scorer 7,6 ud af 10 på viden om egne styrker og interesser i 8. klasse

Det bygger undersøgelsen på

Rapporten ser på tværs af data fra spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews blandt en årgang af unge, der senere vælger en gymnasial uddannelse – fra de gik i 8. klasse i skoleåret 2016/2017 til det første år på den gymnasiale uddannelse i skoleårene 2018/19 eller 2019/20. I alt har 2.240 elever svaret på spørgeskemaet det første år, de gik i gymnasiet. Heraf svarede hhv. 1.450 og 1.212 elever også spørgeskemaet i 8. og 9. klasse. Rapportens kvalitative fund er baseret på interviews med 29 unge.

Relateret indhold

Anne Nissen Bonde (orlov)
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse

Læs materialet bag artiklen