Interview

Leder: Sådan arbejder vores personale med udgangspunkt i børnenes ressourcer

01-02-2021
Artikel Dagtilbud for børn

I Vollsmose ligger Børnehuset Granparken. Her er ressourcesyn på børnene og organisering i mindre grupper afgørende for at få alle børn med i fællesskabet.

Fortalt til Trine Beckett

Børnehuset Granparken ligger i bydelen Vollsmose i Odense. Børnegruppen repræsenterer meget forskellige livsvilkår. En del af børnene har sproglige udfordringer, som kræver en målrettet sproglig indsats. For daglig leder Susanne Hornung er det en integreret del af hverdagen at tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø, så alle børn har mulighed for at udvikle deres kompetencer.

”Vi har ambitionen, at alle børn med deres kompetencer og forskelligheder bidrager til fællesskabet og oplever sig som en del af et fællesskab,” siger Susanne Hornung.

Alle kan noget særligt

Granparkens tilgang til det pædagogiske arbejde er kendetegnet ved et ressourcesyn på børnene. Hele det pædagogiske personale arbejder ud fra, at alle børn har kompetencer og kan bidrage med noget særligt. Susanne Hornung giver et eksempel:

”I en af grupperne har vi fire børn. Ét barn har en motorisk funktionsnedsættelse og kan ikke gå, ét er ved at blive udredt for autisme, ét har udfordringer i talesprog, og ét er under udredning for noget, vi ikke pt. er kloge på. Når pædagogerne laver dagsplaner og ugeplaner, reflekterer de over, hvad de kan iværksætte i dette lille læringsmiljø af fælles tiltag, som giver alle børnene et fællesskab og mulighed for, at alle løbende oplever små succeser,” siger Susanne Hornung og uddyber, at det fx kan være noget med musik, hvor man både kan arbejde med sproget, og hvor barnet med motorisk funktionsnedsættelse kan sidde ned og danse med, og hvor der er trygge og forudsigelige rammer for barnet med autisme.

Børnehuset Granparken

Granparken ligger i boligområdet Vollsmose i Odense og er et integreret børnehus med børn fra 0-6 år. Her er 24 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. 98 procent af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk.

Mindre grupper tilgodeser børnene bedst

For at understøtte at alle børn oplever at være en del af og bidrage til fællesskabet, arbejder Granparken så vidt muligt med børnene i mindre grupper, fortæller Susanne Hornung.
”Vi arbejder altid med børnene i små grupper med en sammensætning fra fire til syv-otte børn, afhængigt af børnenes alder. Vi har erfaringer med, at store sammensatte grupper i mindre grad tilgodeser børnenes forskelligheder og perspektiver, mens mindre læringsmiljøer betyder, at alle børn bliver set og hørt og oplever at have medindflydelse i dagligdagen.”

Italesæt forskellighed i børnefællesskabet

En del af Granparkens pædagogiske tilgang er at italesætte, at børn er ligeværdige, men at de samtidig er forskellige og kan bidrage med noget forskelligt. Susanne Hornung forklarer:

”Selvfølgelig kan vi ikke se bort fra det faktum, at et barn har et handicap. Men vi har ikke fokus på, at barnet fx ikke kan gå. I stedet fokuserer vi på alt det andet, barnet bidrager med – fx barnets energi, gåpåmod og lyst til at bidrage ind i fællesskabet,” siger Susanne Hornung og understreger, at forskellighed også er noget, det pædagogiske personale taler med børnene om. Det er en del af den pædagogfaglige opgave.

”Ét af vores større børn har ikke noget talesprog endnu, og det undrer de andre børn. Vi taler med børnene om, at deres kammerat ikke siger så meget, fordi vedkommende ikke har lært så mange ord endnu. Når deres kammerat øver sig sammen med os, så hjælper vi hinanden og bliver dygtige alle sammen. Andre børn synes fx, det er svært at binde sko. Så er det rart og trygt at vide for børnene, at de kan få hjælp af kammerater og voksne. Vores pædagogfaglige opgave er at sætte fokus på, hvad børnene kan, og hvad vi sammen kan blive gode til. Det betyder, at børnene får en anden rolle i fællesskabet og en forståelse for, at man hjælper hinanden, når noget er svært for en kammerat.”

Forældre bidrager til at fastholde ressourcesyn

Granparken oplever indimellem at modtage børn fra andre dagtilbud, hvor det kan være mindre grundfæstet at have fokus på børnenes ressourcer, ligesom personalet kan opleve, at overleveringer fra fx psykologer eller ergoterapeuter har fokus på, hvad børnene ikke kan.

”De beskrivelser, der følger med et barn, er et arbejdsredskab til os, og det er jo deres funktion at beskrive barnets vanskeligheder. Derfor kan de ofte have fokus på barnets udfordringer og i mindre grad på barnets kompetencer. Derfor inviterer Granparken altid forældrene med i overleveringen.

Her er forældrene gode til at inddrage et ressourcesyn på, hvad barnet også kan, og hvad barnets perspektiv kunne være. På den måde kan vi arbejde sammen om at hjælpe barnet med de udfordringer, der kan forstyrre barnet og være opmærksom på de ressourcer, vi kan bygge videre på,” siger Susanne Hornung.

Refleksion en vigtig del af arbejdet

Det pædagogiske arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i både det store fællesskab og de mindre fællesskaber kræver en høj grad af pædagogfaglighed og selvstændighed. At man kan improvisere og justere sit pædagogiske læringsmiljø i børnegruppen, og at man løbende reflekterer over sin egen praksis, understreger Susanne Hornung.

”Vi kan meget nemt komme til at arbejde ud fra det, vi selv har med i vores rygsæk af vaner og måder at gøre tingene på.”

"Det kan udfordre medarbejdere at ’se indad’ på egen pædagogisk praksis. Men det er en forudsætning for at lykkes en med høj pædagogisk kvalitet. Samtidig kræver det en tydelig struktur og planlægning. Nogle oplever, at det er for hårdt eller for svært, fordi man jo træffer beslutninger og ændrer på pædagogisk praksis hele tiden. Det er helt fair. Vi kan se, at det, vi gør her, betyder, at børnene trives og er nysgerrige på læring.”

Børnesynet er altafgørende

Granparken har for nyligt fået midler fra en pulje under Børne- og Undervisningsministeriet. Midlerne er målrettet institutioner med mange børn i udsatte positioner og går til flere uddannede pædagoger i Granparken. Og de ekstra midler betyder selvfølgelig noget, men det vigtigste for børnenes trivsel, udvikling og læring er synet på børnene, siger Susanne Hornung.

”Det vi gør nu, gjorde vi også, før vi fik midler fra puljen. De ekstra midler giver mere ro til at kunne gøre de ting, vi gør. Men vores syn på børnene og den måde, vi tilgår dem på, er ikke anderledes. Og det er dét, der flytter noget. Hvis ikke børnesynet er i orden, kan vi ikke flytte noget.”

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte