7 gode råd til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn

1. Kig jeres ressourcesyn efter i sømmene

Det er nemt at blive enige om, at børn, der bliver mødt og italesat som ressourcefulde, har stærkere grobund for at trives og udvikle sig. Men når børns adfærd opleves som grænseover­skridende, kan det være en udfordring at forstå barnet og holde opmærksomheden på dets ressourcer.

Overvej derfor, hvordan I kan støtte hinanden i at holde fast i ressourcesynet, når det er svært. Tal fx med hinanden og med børnegruppen om, hvad hvert enkelt barn kan bidrage med. På den måde kan I være med til at forstørre alt det, som faktisk lykkes for barnet og understøtte endnu flere succesoplevelser.

2. Planlæg hverdagen med øje for deltagelsesmuligheder

Hverdagens aktiviteter og rutiner rummer muligheder for deltagelse, men også for, at barnet kan opleve ikke at være en del af fællesskabet. Børn er forskellige og kan deltage på forskellige måder – ved at observere, være aktive eller være dem, der tager initiativet.

Men hvis ét eller flere børn over tid deltager perifært og udelukkende er observerende, så overvej, hvordan I kan give børnene flere erfaringer med at være aktive eller tage initiativ – fx i mindre grupper, der er et oplagt rum til at tage afsæt i barnets præferencer og bringe dets ressourcer i spil.

Børn, der har andre kulturelle koder for leg, rutiner, aktiviteter og samspil end dagtilbuddets gængse, kan have svært at komme ind i fællesskabet og opnå anerkendelse for deres erfaringer og input. Det kan være, at det afviger fra normen, når en dreng spørger, om han må være Luciabrud, eller når hulen bygges som en dræbermaskine – og når et barn taler i munden på andre børn under samling.

Reflekter derfor over, hvordan jeres normer og værdier får indflydelse på, hvordan I tilrettelægger det pædago­giske læringsmiljø, hvad I forventer af børnene, og ikke mindst hvordan I formår at forny den pædagogiske praksis med plads til alle børns interesser og bidrag.

Børns selvinitierede leg er helt central for børns deltagelses­muligheder i børnefællesskabet og er et område, hvor pædago­gisk personale kan opleve, at det er særligt vanskeligt at understøtte børn i udsatte positioner. Børn har varieret viden om, hvad og hvordan man kan lege.

Overvej derfor, om jeres børnegruppe vil have gavn af at få flere fælles historier, oplevelser og temaer at lege med og ud fra. Arbejd systematisk med at øge børnegrup­pens fælles legeviden og understøtte at lege, der bygger på de fælles erfaringer ved at tilbyde børnene relevante rekvisitter, gode legesteder og inspiration til legens udfoldelse.

Empatisk nysgerrighed på børnenes perspektiver på det pædagogiske læringsmiljø kan give nye indsigter og inspirere til nye måder at indrette praksis.

Undersøg, hvordan det er at være barn i det pædagogiske læringsmiljø – i garderoben, under måltidet og på legepladsen. Hvad har børnene mulighed for at gøre sig af erfaringer, og hvad er de særligt optagede af? Empatisk nysgerrighed giver indsigt i, om praksis indfrier de pædagogiske intentioner og møder børnenes perspektiver og præferencer.

Forældrene har indsigt i, hvad der kan være udfordrende for barnet, men også hvad der giver barnet succesoplevelser. Et godt samarbejde med forældrene kan derfor bidrage til at fastholde blikket på barnets ressourcer. Samtidig kan dagtilbuddet inddrage forældregruppen som rollemodeller for et inkluderende fællesskab, fx ved at understøtte, at der tales positivt om hele børnegruppen, og at legeaftaler og relationer understøttes med inklusion af alle børn.

Det kræver alle hænder på stuen at skabe et inkluderende læringsmiljø. Det er vigtigt at være enige om, hvilke handlinger, der skal til, og hvilke prioriteringer der skal foretages i løbet af dagen.

Det kan handle om alt fra at skabe ro og struktur i overgange til at sørge for, at et barn kan fordybe sig i en leg med biler i stedet for at deltage i samling. Samarbejdet kræver også fælles faglige refleksioner, fx i forhold til arbejdsdeling og opfølgning på, om der er brug for at justere jeres indsatser.