Ledere i daginstitutioner: Vi har flere børn i mistrivsel og flere børn med komplekse udfordringer

14-05-2024
Artikel Dagtilbud for børn

Ny undersøgelse viser, at daginstitutionsledere landet over oplever flere børn i udsatte positioner og i mistrivsel. Undersøgelsen viser også markante forskelle på, hvornår daginstitutioner vurderer, at et barn er i en udsat position.

Ja, der er sket en stigning i antallet af børn med komplekse udfordringer, ja, der er kommet flere børn i udsatte positioner, og ja, der er sket en stigning i antallet af børn i mistrivsel. Sådan siger mange daginstitutionsledere til EVA i en ny undersøgelse af daginstitutionernes arbejde med børn i udsatte positioner.

Stigende udfordringer med udsathed og mistrivsel blandt børnene

Daginstitutionslederne angiver, at antallet af børn, der er i fare for at stå uden for børnefællesskabet, er stigende. 85 % af lederne oplever, at de har flere børn med komplekse udfordringer, mens 80 % oplever flere børn i udsatte positioner – og 71 % oplever, at der er flere børn i mistrivsel i deres daginstitution i dag, end når de sammenligner med fem år tilbage.

Ifølge chefkonsulent Hanna Bjørnøy Sommersel, der står i spidsen for projektgruppen bag undersøgelsen, er resultaterne særligt interessante, fordi de stammer fra de ledere og det pædagogiske personale, der hver dag er helt tæt på børnene:

”Resultaterne viser, at den voksende udsathed og mistrivsel, der er så stor opmærksomhed på politisk og i medierne, er synlig helt ned på stuerne i vuggestuer og børnehaver,” siger hun.

Stigende udsathed og mistrivsel dækker ikke kun over diagnoser

Der kan være mange årsager til, at et barn har komplekse udfordringer eller opleves som udsat eller i mistrivsel i daginstitutionen. Hanna Bjørnøy Sommersel peger fx på, at stigende mistrivsel og udsathed ikke nødvendigvis opfanges ved at se på andelen af børn med adfærdsforstyrrelser eller fysiske funktionsnedsættelser.

Som noget nyt er der nemlig i denne undersøgelse tal for, hvor mange børn i daginstitutioner, der har adfærdsforstyrrelser eller fysiske funktionsnedsættelser. I 71 % af daginstitutionerne er under 1 % af børnegruppen fx diagnosticeret med adfærdsforstyrrelser, mens 49 % af daginstitutionerne har under 1 % børn med fysiske funktionsnedsættelser.

Store forskelle i forståelsen af, hvornår et barn er ’i en udsat position’

Nogle børn har større risiko for at komme i en udsat position end andre, fx hvis de har adfærdsforstyrrelser, sprogvanskeligheder eller belastende forhold i familien. Undersøgelsen viser, at børnegruppens andel af børn i risiko for udsathed har betydning for, hvornår en daginstitutionsleder vurderer, at et barn er i en udsat position, siger Hanna Bjørnøy Sommersel:

Hvad betyder ”børn i udsatte positioner”?

Børn med forskellige typer af udfordringer har en større risiko for at komme i udsatte positioner sammenlignet med andre børn.

Begrebet defineres i den styrkede pædagogiske læreplan som en sammensat gruppe af børn, der fx kan være børn med en svag socio-økonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet mv. Men børn i udsatte positioner i dagtilbud behøver ikke have fysiske eller fx sproglige udfordringer.

Børn, der kommer i udsatte positioner, har det til fælles, at de har sværere ved at deltage i børnefællesskaberne i daginstitutionen.

”I daginstitutioner med børn i risiko for at komme i en udsat position skal der ofte mindre til, før det vurderes, at et barn er i en udsat position. Fx kan overgangen mellem vuggestue og børnehave eller en periode med manglende søvn betyde, at barnet har svært ved at deltage i børnefællesskabet og derfor vurderes som udsat. I daginstitutioner med mange børn i risiko for udsathed skal der ofte mere til, før et barn vurderes som udsat og får ekstra hjælp og støtte,” siger hun.

Lige over en tredjedel af lederne ser behov for at udvikle egen praksis

Ikke alle ledere oplever, at de lykkes med at understøtte de børn, de vurderer er i udsatte positioner.

36 % af daginstitutionslederne oplever, at der i høj grad er behov for at udvikle daginstitutionens pædagogiske praksis for at understøtte, at børn i udsatte positioner kan indgå i børnefællesskabet.
Ifølge Hanna Bjørnøy Sommersel angiver lederne selv en række forskellige mulige årsager til, at de ikke kan understøtte børnene, som de gerne vil:

”Det handler fx netop om det stigende antal børn med støttebehov, manglende ressourcer, mangelfulde fysiske rammer, mangel på uddannet personale og et øget behov for specialpædagogisk viden hos det pædagogiske personale.”

37 % af daginstitutionslederne vurderer, at deres pædagogiske personale i høj grad har kompetencerne til at understøtte børn i udsatte positioner. 7 % vurderer, at deres personale i mindre grad har kompetencerne.

”Resultaterne peger på, at sådan som vi har tilrettelagt den pædagogiske praksis i dag, er det ofte svært for ledere og pædagogisk personale at yde den støtte, som børn, der af forskellige årsager er i en udsat position, har brug for,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.

 

Daginstitutionslederne oplever en stigning i antallet af børn i udsatte positioner

Over halvdelen af daginstitutionslederne er enige eller overvejende enige i følgende udsagn om udviklingen i deres daginstitution de seneste fem år:

  • Der er sket en stigning i antallet af børn med komplekse udfordringer (85 %)
  • Der er flere børn i udsatte positioner (80 %)
  • Der er sket en stigning i antallet af børn i mistrivsel (71 %)
  • Der er flere børn der diagnosticeres (64 %).
  • Børnene diagnosticeres tidligere end for fem år siden (49 %).

Det består undersøgelsen af:

Undersøgelsen består af to rapporter. En spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere, som belyser deres oplevelse af arbejdet med børn i udsatte positioner samt en kvalitativ undersøgelse af, hvordan ledere og pædagogisk personale i daginstitutioner forstår og arbejder med begreberne børn i udsatte positioner og børnefællesskaber

Relateret indhold