Artikel

4 vigtige temaer i vejledningssamtalen med ansøgere til digitale læringsforløb

23-10-2019
Artikel Voksen- og efteruddannelse

Der kan være mange gode grunde til, at voksne søger om optagelse på et digitalt læringsforløb. Uanset hvad er det vigtigt, at ansøgeren er klar over, hvad det kræver. Her spiller du som studievejleder en stor rolle, og der er især fire temaer, du med fordel kan komme omkring, når du afholder vejledningssamtaler med voksne ansøgere til digitale læringsforløb.

For enhver voksen, som ønsker voksen- og efteruddannelse, er det vigtigt at finde den rigtige tilrettelæggelsesform. Det vil sige en form, som passer til den enkelte. Skal det være klassisk tilstedeværelsesundervisning med fremmøde eller passer det bedre med fjernundervisning i form af digitale læringsforløb? Hvad, der er den bedste løsning, er individuelt.

På nogle institutioner vælger ansøger og studievejleder tilrettelæggelsesformen sammen under en vejledningssamtale, der finder sted inden optagelse. Her forklarer ansøgeren sit ønske om at deltage i et digitalt læringsforløb, og studievejlederen sætter ansøgeren ind i, hvad det kræver af vedkommende, hvis forløbet skal blive en succes. Deltagerforudsætningerne varierer alt efter hvilken institution og hvilket digitalt læringsforløb, der er tale om. Inden du gennemfører samtalen, er det derfor en god idé, at du – sammen med ledere og undervisere – formulerer, hvad det kræver at deltage i de forskellige digitale læringsforløb, I udbyder. I nogle tilfælde supplerer studievejlederen vejledningssamtalen med opgaver, der tester, om ansøgeren har de fornødne færdigheder og kompetencer.

Fire vigtige temaer

Når du skal gennemføre vejledningssamtaler med ansøgere til digitale læringsforløb, er der især fire temaer, det er en god idé at komme omkring. De fire temaer er identificeret i forbindelse med EVA’s undersøgelse af erfaringer med digitalisering af VEU i 2019.

  • It-færdigheder og –kompetencer
  • Studiekompetencer
  • Faglige forudsætninger
  • Personlige og sociale forudsætninger

It-færdigheder og -kompetencer

Svage it-færdigheder er sjældent en afgørende begrænsning for den voksnes deltagelse i digitale læringsforløb – uanset uddannelsesniveau. Hvis de digitale læringsplatforme, der anvendes i undervisningen, udvikles så de imødekommer deltageren, bl.a. i form af tilstrækkelige støttemuligheder og -funktioner, kan selv voksne med meget svage it-færdigheder få udbytte af digitale læringsforløb.

EVA’s undersøgelse viste imidlertid, at hvis den voksne deltager ikke har mod på eller lyst til at udvikle sine it-færdigheder og –kompetencer eller lære gennem brug af digital teknologi, kan svage it-færdigheder blive en begrænsning for deltageren. I det tilfælde er et digitalt læringsforløb ofte ikke den rette tilrettelæggelsesform for vedkommende.

For at afklare ansøgerens it-færdigheder og -kompetencer, kan du som vejleder overveje følgende spørgsmål:

  • Hvilke it-færdigheder og tekniske kompetencer skal deltageren som minimum have for at kunne deltage i et forløb hos os? Vær konkret: Skal deltageren kunne åbne en browser, up- og downloade filer, tilslutte lydenheder, bruge et kamera?
  • Hvilket teknisk udstyr og hvilken internetforbindelse er det nødvendigt, at deltageren som minimum har adgang til?
  • Hvordan er deltageren forberedt på og motiveret for at deltage i undervisning på internettet via en computer? Har deltageren fx erfaring med at kommunikere ved hjælp af webcam?

Studiekompetencer

Det kræver mere selvdisciplin, selvstændighed og struktur at deltage i et digitalt læringsforløb sammenlignet med tilstedeværelsesundervisning. Det skyldes, at digitale læringsforløb i meget højere grad end tilstedeværelsesundervisning er deltagerstyret, og det er således op til deltageren selv at række ud og gøre brug af de muligheder for vejledning, støtte og stilladsering, institutionen stiller til rådighed i forløbet. På den måde er det – i endnu højere grad end ved tilstedeværelsesundervisning – en forudsætning for at kunne deltage i og få udbytte af digitale læringsforløb, at deltageren er tilstrækkelig motiveret, engagereret, interesseret og målrettet. Ved tilstedeværelsesundervisning, hvor deltagerne er fysisk samlet i et klasseværelse, er det nemmere for underviseren at motivere og skabe interesse og engagement hos deltagerne, end i digitale læringsforløb, hvor den geografiske afstand mellem underviser og deltager er større og kommunikationen derfor ofte mindre umiddelbar. Det gælder især ved asynkrone e-læringsforløb.

For at afklare ansøgerens studiekompetencer, kan du som vejleder overveje følgende spørgsmål:

  • Hvordan skal deltageren arbejde med det faglige stof i forløbet, og hvad kræver det af vedkommende? I hvilket omfang kræver det fx selvstændighed, selvdisciplin, struktur og aktivt arbejde med det faglige stof?
  • Er deltageren motiveret for at gennemføre et digitalt læringsforløb? Er vedkommende fx drevet af en indre motivation om at lære og dygtiggøre sig selv, eller findes drivkraften i en ydre motivation såsom et behov for eller mål om et givent uddannelsesbevis?

Faglige forudsætninger

Kravene til deltagerens faglige forudsætninger er ofte de samme på digitale læringsforløb som i tilstedeværelsesundervisning. Såvel undervisere som deltagere peger på, at digitale læringsforløb er en fordel for voksne, der er fagligt udfordrede, da optagelser af synkron undervisning kan ses flere gange, hvilket gør det muligt at tage sig bedre tid til at tilegne sig stoffet.

For voksne med svage faglige forudsætninger kan det imidlertid være en ulempe, at underviseren på digitale læringsforløb ofte ikke er tilgængelig i de konkrete situationer, hvor deltageren oplever udfordringer med at tilegne sig stoffet og derfor har behov for hjælp. Deltageren skal således først opsøge og vente på tur, før vedkommende modtager den fornødne støtte til at forstå stoffet og komme videre.

Med henblik på at afklare ansøgerens faglige forudsætninger, kan du som vejleder overveje følgende spørgsmål:

  • Hvilke faglige forudsætninger kommer deltageren med? Hvilke uddannelsesforløb kommer deltageren fra, og hvad er deltagerens erfaringer med disse?
  • Hvordan er deltageren forberedt på selv at skulle tage initiativ, hvis de har behov for hjælp til at forstå stoffet? Er deltageren fx vant til at spørge om hjælp, og er de indstillet på, at de ofte skal vente på at få den?

Personlige og sociale forudsætninger

En god relation mellem underviser og deltager har betydning for trivsel, motivation og læring, og det kan styrke fastholdelse og mindske frafald. Relationsarbejdet opleves imidlertid som noget af det sværeste og mest udfordrende for undervisere på digitale læringsforløb. Jo mere asynkron undervisningen er, desto sværere bliver det, fordi meget kommunikation – i nogle tilfælde al kommunikation – foregår skriftligt, hvilket opleves mere upersonligt, og det udfordrer opbygningen af gode, tillidsfyldte relationer mellem underviser og deltager.

Deltagernes relationer til hinanden kan ligeledes have betydning for trivsel, motivation og læring på digitale læringsforløb. Dog er deltagere ofte forskellige, når det kommer til behovet for at danne sociale relationer til hinanden. For nogle spiller det sociale fællesskab en stor og vigtig rolle for deres motivation og faglige læreproces. For dem er det en ulempe, hvis socialt samvær er minimalt eller ikke-eksisterende på et digitalt læringsforløb. For andre spiller det sociale en langt mindre rolle, og nogle voksne har måske ligefrem valgt at deltage i et digitalt læringsforløb for at undgå forpligtende relationer til andre deltagere. Det kan fx være voksne med social angst, som oplever det som vanskeligt at skulle danne og opretholde forpligtende relationer til andre mennesker.

Derfor er det vigtigt at ledere, undervisere og vejledere er skarpe på, hvem deltagergruppen på det digitale læringsforløb er. Er det en homogen eller meget differentieret gruppe? Kan og skal gruppen segmenteres og opdeles på forskellige forløb, og hvilke behov og ønsker for sociale relationer er repræsenteret blandt deltagerne?

For at afklare ansøgerens personlige og sociale forudsætninger, kan du som vejleder overveje følgende spørgsmål:

  • Hvilke behov og ønsker til relationer har hver enkelt deltager, og hvordan kan de imødekommes?
  • Hvilke personlige og sociale forudsætninger kræver det af deltageren på digitale læringsforløb, når kontakten til såvel undervisere som andre deltagere er mindre eller anderledes end ved tilstedeværelsesundervisning?

Relateret indhold