Meningen var, at det skulle blive mere attraktivt for voksne at tage en erhvervsuddannelse. Derfor indførte man den særlige erhvervsuddannelse for voksne (EUV) som led i EUD-reformen fra 2015. EUV'en skulle være passe bedre til de voksne , bl.a. ved at være baseret på anerkendelse af de voksnes reelle kompetencer (RKV).
Men i dag, to år efter EUV’en blev indført, er der behov for ændringer, hvis det skal være mere attraktivt for voksne at blive faglært, viser en evaluering, EVA står bag. Her er EVA’s fire vigtigste anbefalinger.
1. Skab stærkere voksenpædagogiske miljøer
EVA’s evaluering viser, at en del skoler ikke prioriterer at skabe decideret voksenpædagogiske miljøer, der præges af voksnes værdier, adfærd og interesserer. Det kan være et problem, hvis voksne ikke har mulighed for at omgås og samarbejde med andre voksne på en måde, der understøtter deres læringsbehov.
Derfor anbefaler EVA, at skolerne prioriterer de voksenpædagogiske miljøer, fx ved at samle de voksne elever på færre hold, særligt på grundforløbet, eller ved at give lærerne de nødvendige kompetencer til at skabe stimulerende læringsmiljøer. Det kan også give bedre kvalitet, hvis skolerne deler deres viden og lader sig inspirere af hinandens gode erfaringer.
2. Gør mere brug af individuelle skønsbaserede afkortninger
Hverken elever eller skoler oplever det som hensigtsmæssigt, at man som voksen pr. automatik får afkortet skoledelen med mindst 10 procent, fordi det sker, uden at der tages hensyn til den voksnes faktiske realkompetencer. Samtidig, viser EVA’s evaluering, at der kun laves få afkortninger baseret på individuelle vurderinger af de voksnes reelle kompetencer.
Drop 10 %-afkortningen af de standardiserede hovedforløb, lyder EVA’s anbefaling, og skru i stedet op for de individuelle afkortninger baseret på skøn af, hvad de voksne reelt kan.
3. Styrk realkompetencevurderingerne
Skolerne bruger som regel meget lidt tid på den proces, hvor man vurderer de voksnes elevers reelle kompetencer, og som er grundlaget for en eventuel afkortning af forløbet for den voksne, og for at man i undervisningen kan tage udgangspunkt i elevernes erfaringer og kompetencer.
I skoleåret 2016/17 brugte 81 % af skolerne maksimalt en dag på at lave en RKV, og det er primært samtaler og skriftlig dokumentation, som bruges. Det er meget mere sjældent, at elevens kompetencer reelt afprøves eller testes.
EVA anbefaler derfor, at der laves grundigere realkompetencevurderinger, herunder hvor alle EUV-elever får en personlig samtale med en fagperson, der vurderer deres realkompetencer i forhold til de faglige mål for den pågældende uddannelse.
4. Giv uddannelsessvage elever bedre vilkår
For voksne, som har det sværere med at gennemføre en uddannelse – måske pga. læsevanskeligheder eller dårlige uddannelseserfaringer – kan det være problematisk at få afkortet deres uddannelsesforløb, da de tit har behov for mere og ikke mindre tid til at gennemføre.
I dag er det kun særlige EUV1-elev, som starter på en uddannelse efter en længere ledighedsperiode, som har mulighed for at supplere deres uddannelse med et særligt modul.
For at hjælpe flere uddannelsessvage voksne anbefaler EVA at åbne op for muligheden for at tilbyde voksne med særlige udfordringer af faglig eller personlig karakter et længere uddannelsesforløb, tilpasset den enkeltes læringsbehov (uden at uddannelsesforløbet bliver længere end et tilsvarende ordinært forløb for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse).