Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet har de seneste år været et centralt politisk tema i Danmark. Blandt andet spørgsmålet om, hvordan man skaber et bedre match mellem flygtninges medbragte kompetencer og arbejdsmarkedets behov, har været i fokus. Et nyt notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at der er stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne bruger AMU til at opkvalificere nyankomne flygtninge, og at der er sammenhæng mellem flygtninges deltagelse i AMU-kurser og beskæftigelse.
Få nyankomne flygtninge deltager i AMU
På landsplan har i gennemsnit 6 procent af de flygtninge, der har fået opholdstilladelse i perioden fra 2010 til 2015, deltaget i et AMU-kursus, inden for de første to år af deres ophold. Også selvom størstedelen af de flygtninge, der fik ophold i perioden, faktisk er i målgruppen for AMU. Omkring tre ud af fire nyankomne flygtninge har således kun grundskolen eller en ungdomsuddannelse som højeste gennemførte uddannelse, og for en del flygtninges vedkommende kan der være et mismatch mellem de færdigheder og kompetencer, de kommer med, og behovet på det danske arbejdsmarked.
”AMU kan i mange tilfælde fungere som et effektivt og målrettet redskab til at skabe et bedre match mellem flygtninges færdigheder, og det, der er behov for på arbejdsmarkedet. Vores analyser viser også, at stort set alle nyankomne flygtninge, der er kommet i beskæftigelse, arbejder inden for en branche eller arbejdsfunktion, hvor de er i målgruppen for AMU,” forklarer Yakup Bas, der er konsulent hos EVA og står bag notatet.
Store kommunale forskelle
Den lave andel flygtninge, der har deltaget i AMU, dækker imidlertid over store kommunale forskelle. I de 10 kommuner med størst AMU-deltagelse blandt nyankomne flygtninge, var det i gennemsnit knap hver femte, der havde deltaget i et AMU-kursus inden for de første to års ophold. For de 10 kommuner med lavest deltagelse blandt nyankomne flygtninge, var det i gennemsnit blot 1 procent af flygtningene, der havde deltaget i AMU.