Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har i 2020 igangsat en evaluering af pædagoguddannelsen – Danmarks største videregående uddannelse. Evalueringen har fokus på fire temaer om uddannelsen, og hvordan den ruster de studerende til deres arbejdsliv. De fire temaer er: 1) Videngrundlag, fagligt niveau og faglige forudsætninger, 2) Læringskultur og studiemiljø, 3) Praktikdelen af uddannelsen og 4) Aktuelle og fremtidige kompetencer.
EVA har gennemført ekspertvurdering
Som en del af evalueringen har UFM bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en systematisk og uafhængig ekspertvurdering af pædagoguddannelsens videngrundlag og faglige niveau. Ekspertvurderingen indgår som led i evalueringens første tema om videngrundlag, fagligt niveau og faglige forudsætninger.
Ekspertvurderingen bliver foretaget af hhv. danske, svenske og norske eksperter, som er blevet bedt om at forholde sig til pædagoguddannelsens kompetencemål, udvalgte litteraturlister og udvalgte bachelorprojekter. Hvor både svenske og norske eksperter vurderer alle tre elementer, vurderer de danske eksperter udelukkende de udvalgte litteraturlister.
Kompetencemålene er på et rimeligt niveau
De svenske og norske eksperter vurderer samlet set, at kompetencemålene på den danske pædagoguddannelse er på et rimeligt niveau. De vurderer imidlertid også, at kompetencemålene er for brede, hvilket kan medføre, at for mange faglige emner skal dækkes, så man risikerer, at de studerende kun får en overfladisk læring af dem.
Stor variation i litteraturen
De danske, svenske og norske vurderer, at der er en høj grad af aktualitet, bredde og variation i litteraturtyper. Samtidig finder de stor variation i litteraturen hvad angår mængde, indhold og sværhedsgrad mellem moduler og institutioner.
Det er en generel iagttagelse blandt eksperterne, at de fleste litteraturlister har en overvægt af dansksprogede lærebøger, og at primærforskning i form af artikler og afhandlinger, især nordisk- eller engelsksproget forskningslitteratur, fylder forholdsvis lidt.
Bachelorprojekter vurderes lavere
Samlet set giver de svenske og norske eksperter de danske bachelorprojekter en lavere vurdering, end de har fået i Danmark. Det dækker både over mindre karakterspring, fx fra en topkarakter til en middel karakter, men også over større spring, fx fra en topkarakter til ikke at være bestået. Eksperternes begrundelser for deres vurderinger vedrører bl.a. bachelorprojekternes teoretiske grundlag, metode og empiribehandling, analyser samt formidling. Vurderingen tyder på, at der er forskellige forventninger til akademiske færdigheder på tværs af de pædagogiske uddannelser i de nordiske lande.