Langt størstedelen af universitetsstuderende læser i dag i én af de fire største danske byer. En ny rapport fra EVA viser, at 85 pct. blev optaget i enten København, Aarhus, Odense eller Aalborg i årene 2009-2019. En tendens, som et politisk flertal ønsker at ændre på inden 2030, hvor målsætningen er, at de videregående uddannelser flytter eller lukker 10 pct. af studiepladserne i de store byer.
EVA’s undersøgelse viser, at udfordringen med at lokke universitetsstuderende til at læse i de mindre byer ikke er blevet mindre gennem årene. Fra 2009-2021 har færre og færre uddannelser haft tomme pladser i de større byer, mens antallet er forblevet stort set det samme i de små byer.
I tre af de mindste universitetsbyer Esbjerg, Herning og Sønderborg har 97-98 pct. af universitetsbacheloruddannelserne haft tomme pladser, mens det samme kun gør sig gældende for 28 pct. af uddannelserne i København.
»Når vi ser så mange universitetsuddannelser med tomme pladser i de små byer, vidner det om, at det kan blive en udfordring for universiteterne at tiltrække nok studerende til udbuddene, hvis de flytter studiepladserne. Vi ser jo også, at mange universiteter har valgt at lukke studiepladser ud fra et økonomisk perspektiv frem for at flytte dem ud.« – Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent, EVA.
De fagligt stærkeste studerende læser i de store byer
Ud over en stor forskel på antallet af tomme pladser viser EVA’s rapport også, at der er markant forskel på de studerendes karaktergennemsnit i de store og i de mindre byer. De højeste gymnasiale gennemsnit findes i Lyngby-Taarbæk og i København på henholdsvis 9,4 og 9,0. Herfra er der et stort spring ned til de studerende med de laveste gennemsnit i Herning og Slagelse, hvor snittene er på 5,9 og 6,1.
Samtidig viser rapporten, at studerende med høje karakterer søger mere geografisk snævert end studerende med lave karakterer. I de store byer har 67 pct. af studerende med gymnasiale gennemsnit på 10 eller derover udelukkende søgt om optagelse i samme by. For studerende i de store byer med et snit på mellem to og fire gælder det kun 49 pct.
»Vi ser altså ikke bare ind i en udfordring med at rekruttere nok studerende til de mindre byer. Der ligger også en udfordring i at rekruttere fagligt stærke studerende til de mindre byer. Når der bliver færre studiepladser i de store byer, bliver der også større rift om dem, og så risikerer man at få en endnu større koncentration af fagligt stærke studerende i storbyerne og fagligt svage studerende i de mindre byer,« – Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent, EVA.
Nogle uddannelser lokker flere studerende til at søge bredt
Det er ikke underordnet, hvilke uddannelser man vælger at flytte for at øge optaget i de mindre byer. EVA’s rapport viser, at der er stor forskel på, hvor villige de studerende er til at søge geografisk bredt inden for forskellige uddannelser.
På de fleste uddannelser har ca. halvdelen af de studerende haft samtlige af deres højest prioriterede ønsker i den samme kommune. Men enkelte uddannelser skiller sig ud. På odontologi, farmaci, psykologi og medicin har kun henholdsvis 41 %, 38 %, 32 % og 20 % af de studerende haft alle deres uddannelsesønsker i samme kommune. Her er man i højere grad villig til at flytte efter uddannelse. Modsat har 72 % af de studerende på økonomistudiet og 64 % på HA (jur) haft alle uddannelsesønskerne i samme kommune.
»Når universiteterne skal flytte pladser ud af de store byer, kan det altså være en idé at skæve til nogle af de populære, professionsorienterede uddannelser som fx medicin og psykologi. Vælger man derimod at flytte uddannelser som fx økonomi, hvor det i højere grad er muligt at finde alternativer, er risikoen for, at de studerende bare vælger en anden lignende uddannelse i samme by, større,« – Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent, EVA.