Eleverne trives hverken værre eller bedre end før reformen. Elevernes trivsel på tværs af de fire gymnasiale uddannelser var forholdsvis høj før reformen og det høje niveau er fastholdt to år efter reformens implementering. Det viser en ny følgeforskningsrapport om gymnasiereformens andet år, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll har lavet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Evalueringen viser også, at der på tværs af de fire gymnasiale uddannelser ikke er sket nogen ændring i elevernes faglige niveau, når man sammenligner de elever, som gik på første årgang året før og efter reformen.
HF-eleverne er mere orienterede mod mulighederne for job og videreuddannelse, når de begynder på HF
Rapporten viser også, at de elever, der starter på hf er blevet mere orienterede mod job- og videreuddannelsesmuligheder, efter reformen. I 2017 valgte to ud af ti uddannelsen på grund af karrieremuligheder. To år efter reformen, er det tal steget til tre ud af ti. Og over halvdelen af hf-eleverne i 2019 ved allerede, hvad de skal bruge uddannelsen til, når de begynder på uddannelsen.
Tendensen til at eleverne på hf orienterer sig mere mod job og videreuddannelse hænger godt sammen med gymnasiereformens fokus på at udvikle en ny hf-uddannelse med en klar identitet og en øget professionsretning.
Rapportens resultater peger dog overordnet på, at hf-skolerne stadig arbejder med at omsætte reformens initiativer, og at implementeringen går trægt. Det kan skyldes, at der ikke er gået lang nok tid, siden reformen er trådt i kraft, og at reformen af hf er kompleks.
Det overordnede formål med reformen på hf var at mindske frafald på uddannelsen, at styrke fagligheden og overgangen til en videregående uddannelse. Derudover var der en målsætning om at sikre fleksibilitet i forhold til at sikre den enkeltes videreuddannelsesmuligheder.