Artikel

7 skarpe resultater fra ny evaluering af gymnasiereformen

08-04-2022
Artikel Ungdomsuddannelse

Elevtrivslen er steget, og gymnasieeleverne starter hurtigere på en videregående uddannelse, viser en slutevaluering af gymnasiereformen. Men der er samtidig brug for at få kigget på elementer i reformen som grundforløbet og hf-uddannelsen.

I 2017 trådte den nyeste gymnasiereform i kraft, som havde til formål at styrke elevernes faglighed, trivsel og overgang til videregående uddannelse.

En ny rapport, som EVA og Rambøll har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet, gør endelig status over, hvordan skolerne har arbejdet med reformen på alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser – og med hvilke resultater.

Overordnet tegner evalueringen et billede af en positiv udvikling. Der er dog også udfordringer ved nogle af reformelementerne, som der bør ses nærmere på. Det gælder især grundforløbet på de treårige uddannelser og hf-uddannelsen.'

Covid19-pandemien har desuden skabt en så stor forstyrrelse i skolernes arbejde med reformen, at resultaterne i evalueringen i varierede grad er påvirket heraf. Derfor vil det være vigtigt fortsat at følge, om de positive tendenser der ses, fortsætter fremover.

Her kan du læse 7 udvalgte resultater fra evalueringen:

1.Ingen klar tendens til faglig fremgang

Der er både sket positive og negative udviklinger i studenternes faglige resultater, når elevernes karakterer i udvalgte fag sammenlignes. Der er altså ingen klar tendens til, at reformen har styrket det faglige niveau på de gymnasiale uddannelser. Der skal tages forbehold for, at karakterer og eksamensresultater ikke kan give et dækkende billede af elevernes læring i de enkelte fag, men de giver dog et billede af udviklingen i dele af elevernes læring og faglige resultater.

2. Eleverne trives bedre efter reformen

Elevernes generelle og faglige trivsel er ifølge evalueringen høj både før og efter reformen. Den har gennemsnitligt været signifikant højere i skoleårene efter reformen på alle fire uddannelser, men den positive udvikling er særligt udtalt på stx og hhx.

Hf-eleverne har i alle de undersøgte år haft en lavere trivsel end eleverne på de treårige uddannelser.

3.Flere studenter begynder hurtigere på en videregående uddannelse efter reformen

En større andel af studenterne fra stx, hhx og htx begynder på en videregående uddannelse direkte efter gymnasiet. Der er også en stigning i andelen af studenter fra hf, som begynder på videregående uddannelse et år efter afsluttet uddannelse. Stigningen kan dog skyldes, at covid-19-pandemien besværliggjorde udlandsophold under sabbatår. Derfor er det usikkert, om den positive tendens vil fortsætte.

4.Grundforløbet har sociale og faglige omkostninger

Evalueringen viser, at eleverne på de treårige uddannelser i stigende grad oplever, at grundforløbet er med at afklare deres valg af studieretning og give dem indblik i de gymnasiale uddannelsers arbejdsmetoder.

Men ledere og lærere oplever ifølge evalueringen, at grundforløbet har store omkostninger for eleverne, som udbyttet af grundforløbet ikke kan veje op for. Ledere og lærere vurderer, at det har både sociale og faglige omkostninger for eleverne, at de skal starte i en ny klasse to gange i løbet af tre måneder.

5.Hf er blevet mindre professionsrettet

Hf-uddannelsen har gennemgået de største ændringer i forbindelse med gymnasiereformen – med ny semesterstruktur, ændrede eksamensformer og en højere grad af professions- og praksisorientering. Evaluering viser dog, at hf i realiteten er blevet mindre professions- og praksisrettet efter reformen. Det skyldes bl.a., at det er svært for lærerne at tone undervisningen mod elevernes uddannelsesønsker i de ofte sammensatte fagpakkeklasser, hvor elevernes interesser er vidt forskellige. Derudover er eksamensformerne ikke praksisorienterede.

6. Eleverne er ikke blevet mere afklarede om deres valg af videre uddannelse

Evalueringen viser, at reformen ikke har gjort eleverne på de fire gymnasiale uddannelser mere afklarede om valg af videregående uddannelse, på trods af, at eleverne på stx- og hf blevet mere fagligt afklarede om valg af fagpakke/studieretning. Det tyder på, at en større afklaring om valg af fagpakke og studieretning ikke nødvendigvis går hånd i hånd med en større afklaring om, hvad man skal efter gymnasiet/hf.

7. Mindre fagligt samspil efter reformen

Evalueringen peger på, at de nye rammer for fagenes samspil har medført, at der i praksis gennemføres færre flerfaglige forløb på tværs af de treårige gymnasiale uddannelser. Særligt blandt lærere på stx og htx ses der et fald i, hvor ofte man gennemfører flerfaglige forløb. Faldet skyldes formentlig afskaffelsen af de otte obligatoriske forløb i Almen Studieforberedelse (AT) på stx samt reduktionen af antallet af obligatoriske Studieområdeforløb på htx.

EVA følger gymnasiereformen

EVA følger sammen med Rambøll implementeringen af 2016-reformen og ser konkret på, hvordan skolerne arbejder med reformens forskellige elementer, og hvilke udfordringer og muligheder der er.

Vi følger også resultaterne af reformen. Bl.a. undersøger vi, hvorvidt reformens initiativer bidrager til at styrke fagligheden i gymnasiet, og hvorvidt de nye grundforløb bidrager til at give eleverne en bedre start på gymnasiet. Og så ser vi på, hvilken betydning reformen har på længere sigt for elevernes faglige resultater og deres overgang til videreuddannelse.

Følgeevalueringen gennemføres for Undervisningsministeriet.

Relateret indhold

En del af:

Gymnasiereform 2017

Kristine Hecksher
Chefkonsulent
Ungdomsuddannelse