Feedback på ungdomsuddannelser: Hvad kan gymnasier og eud lære af hinanden?

20-02-2020

Artikel Ungdomsuddannelse

Feedback er en vigtig del af en uddannelse. God feedback kan styrke elevernes faglige udvikling og udbytte – uanset, hvilken uddannelse, der er tale om. Selvom feedback er en vigtig del af lærernes arbejde på både erhvervsuddannelserne og i gymnasiet, så er der store forskelle på, hvordan de arbejder med feedbacken. Det betyder, at de kan lære af hinanden.

På tværs af gymnasiet og eud er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke al feedback er lige god. Hvis feedback skal hjælpe eleverne med at udvikle sig, kræver det, at feedbacken er fremadrettet og handlingsanvisende, ikke blot en bedømmelse med ord. Eleverne har brug for konkret at vide, hvad de gør godt, hvad de kunne gøre bedre og ikke mindst hvordan.

Fokuseret feedback hjælper eleverne med at overskue og navigere i, hvilke dele af den feedback de får, der er allervigtigst, at de forholder sig til. Det kan eksempelvis betyde, at læreren udpeger en række fokuspunkter, som eleven har særligt brug for at arbejde med og som eleven derfor vil få feedback på.

3 måder eud kan lade sig inspirere af feedbackpraksis i gymnasiet

Her følger tre områder, hvor erhvervsuddannelserne kan kigge til gymnasierne for at hente inspiration til arbejdet med feedback.

1. Elev-til-elev-feedback kræver klar rammesætning fra lærerens side

Gymnasierne gør ofte brug af elev til elev-feedback, fordi eleverne, når de giver og modtager feedback fra hinanden, kan få styrket deres faglige indsigt. Ved at forholde sig til andre elevers arbejde og dele opgaveløsninger, kan eleverne få ny faglig inspiration. Derudover ligger der også en selvstændig værdi i, at eleverne træner at give og modtage feedback, fordi det er godt at kunne i deres videre uddannelse og arbejde.

Spørger man gymnasieeleverne – som EVA fx har gjort i undersøgelsen af karakterfri 1.g-klasser – er de delte ift. udbyttet af elev-til-elev-feedback: Omkring halvdelen af eleverne oplever, at de får noget ud af feedback fra klassekammerater, den anden halvdel gør ikke.

Skal elev til elev-feedbacken fungere, er det afgørende med en klar rammesætning fra lærerens side. Eleverne har – naturligvis – ikke samme faglige indsigt som læreren, og det er derfor vigtigt at overveje, hvad eleverne kan og ikke kan give hinanden feedback på. Der er ikke kun noget fagligt, men i høj grad også noget socialt på spil for eleverne, når de skal give feedback til hinanden. Derfor er der behov for klare rammer både ift. feedbackmetoden og ift. indhold og fokus i feedbacken.

2. Fokus på undervisningen som et trygt øverum

Det er en afgørende forudsætning for en god feedbackkultur, at eleverne oplever undervisningen, hvad enten den er teoretisk eller praktisk orienteret, som et trygt øverum, frem for et bedømmelsesrum. Læreren kan skabe dette rum både gennem ord og handling; eksempelvis ved i sin dialog med eleverne ikke blot at have fokus på, om de svarer eller løser en opgave rigtig eller forkert, men også på om de stiller gode spørgsmål.

Et trygt øverum handler ikke kun om forholdet mellem lærer og elev, men også om forholdet eleverne imellem. Klasserelationer har stor betydning for, hvordan eleverne agerer og deltager i undervisningen. Derfor kan et fokus på klasserumskultur også indgå som en del af arbejdet med feedback og med at skabe et øverum i undervisningen.

3. Udviklingen af en feedbackkultur kræver kompetenceudvikling, fælles fokus og fælles sprog

Udviklingen af en feedbackkultur er ikke blot et spørgsmål om, hvilke metoder og værktøjer man bruger til at give feedback. Der er tale om en kulturændring og det kræver, at man tænker, taler, arbejder og samarbejder om feedback – eksempelvis på baggrund af fælles oplæg eller anden kompetenceudvikling for lærerne.

Feedback er ikke noget nyt; det er noget lærere altid har gjort det i forskelligt omfang og på forskellig vis. Derfor kan der også være stor gavn af at skabe rum for intern erfaringsudveksling og udvikling af nye praksisser.

3 måder gymnasiet kan lade sig inspirere af feedbackpraksis i eud

Her følger tre områder, hvor gymnasierne kan kigge til erhvervsuddannelserne for at hente inspiration til arbejdet med feedback.

1. Bredt fokus på både faglige, sociale og personlige kompetencer

Det er særligt for den feedback, lærerne på erhvervsuddannelserne giver eleverne, at den har et bredt fokus på både elevernes faglige kompetencer og deres sociale og personlige kompetencer. Det skyldes, at lærerne ikke kun ønsker at hjælpe eleverne til at udvikle sig fagligt, men også har fokus på deres arbejdsmarkedsparathed. I den forbindelse er det, ifølge lærerne, lige så vigtigt at kunne møde til tiden og have gode relationelle evner som at være dygtig til sit fag. Hermed kommer der også et dannelsesaspekt ind over feedbackarbejdet.

2. Løbende, mundtlig feedback med fokus på processer

Nogle elever på erhvervsuddannelserne oplever, at de kun lærer noget, hvis de får feedback fra lærerne. Uden den tilbagemelding, der ligger i feedback, risikerer eleverne at stagnere i deres læring, og derfor er feedbacken så altafgørende. Erhvervsskoleeleverne sætter derfor stor pris på den løbende, mundtlige feedback, der typisk gives, når eleverne – nogle gange bogstavligt – står med hænderne i processen, hvad enten det drejer sig om en motor, der skal skilles ad, en sovs, der skal smages til eller udarbejdelse af en skriftlig fremstilling.

Som led i processuel feedback fortæller nogle lærere, at det gavner elevernes læring at tale om de fejl, som eleverne kommer til at begå løbende i deres arbejdsproces. Eleverne sætter også pris på den åbne fejlkultur, der opstår i undervisningen, når de oplever at lære noget af egne eller andres fejl, uden at det opleves som om, at der bliver peget fingre. Det kræver stærke pædagogiske kompetencer hos lærerne at sætte fokus på fejl, uden at eleverne oplever det som stigmatiserende.

3. Relationen mellem lærer og elev er væsentlig for elevernes udbytte af feedbacken

Det er erhvervsskolelærernes vurdering, at feedback, motivation og trivsel hænger sammen. Lærernes feedback har derfor ofte fokus på elevernes motivation for faget og elevernes trivsel på uddannelsen – foruden elevernes faglige udvikling. Eleverne fortæller, at lærernes evne til at skabe gode relationer til eleverne er altafgørende for, hvordan de oplever lærernes feedback, og hvor meget de lærer i undervisningen.

Eleverne beskriver en god lærer som én, der er menneskelig, som taler med dem om andre emner end det rent faglige, og som engagerer sig personligt i hver enkelt elev og taler med dem i øjenhøjde. Derudover er en god lærer beskrevet ved at kende elevernes faglige interesser og målrette undervisningen ud fra elevernes behov og interesser.