Artikel

”Corona har lært os at undervise mere fleksibelt”

20-09-2022
Artikel Ungdomsuddannelse

Coronatiden satte skub i en proces på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, hvor uddannelsesinstitutionen har erfaret, at digitale redskaber kan gøre uddannelserne mere fleksible og dermed attraktive for eleverne.

Der kan være mange muligheder ved at bruge digitale redskaber i forbindelse med undervisningen på en ungdomsuddannelse: Dét er tilsyneladende blevet en erfaring hos mange lærere på erhvervsuddannelserne:

En ny analyse fra EVA viser nemlig, at 42% af lærerne på erhvervsuddannelserne er begyndt at bruge flere digitale redskaber efter corona-hjemsendelserne. Det er en væsentlig større andel end blandt lærerne på hhx/htx (27%) og stx/hf (24%). Dermed er erhvervsuddannelseslærerne den gruppe lærere, der i højst grad har ændret tilgang til de digitale hjælpemidler.

Satte skub i proces

Malene Grandjean, der til daglig er vicedirektør på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, kan sagtens genkende billedet af, at nedlukningen gav et boost til den digitale udvikling blandt eud- og eux-lærere på hendes skole.

”Nedlukningen satte virkelig skub i en proces, vi havde haft gang i gennem længere tid, også langt før corona. Vi var i gang med at lægge alle undervisningsbeskrivelser og materialer på Moodle, og det arbejde var ikke helt i mål, men i forbindelse med nedlukningen skete implementeringen bare på no time. På gymnasierne bruger de Lectio, også inden corona, men på eud var det noget nyt at skulle anvende en digital læringsplatform i det omfang,” siger Malene Grandjean.

Nyt at møde eleverne digitalt

Malene Grandjean fortæller, at den største omvæltning i forbindelse med coronanedlukningerne var, at lærerne skulle møde eleverne digitalt, og det var nyt for alle. Skolen oplevede endda, som man også har set det andre steder, at den digitale undervisning fik nogle elever til at blomstre op:

”Nogle af de elever, der ikke turde markere sig i den fysiske undervisning, turde mere i onlineundervisningen. Eleverne kunne få mere taletid med lærere, fordi de hurtigere kunne komme rundt til forskellige grupper, når de bevægede sig i det virtuelle rum. Det var der absolut fordele ved,” siger Malene Grandjean.

”Vi frygtede, at det ville gå eleverne dårligere rent fagligt til svendeprøverne efter corona. Men vi har faktisk aldrig oplevet hold med så høje karakterer. Min hypotese er, at de brugte tiden derhjemme på at blive gode til det, de skulle, uden at behøve at forholde sig til det sociale spil i klasseværelse.”

Kun få ting lever videre ift. onlineundervisningen

Men alle de gode effekter blegnede over tid, og derfor er det kun i specifikke og udvalgte situationer, at fx onlineundervisningen lever videre på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, siger Malene Grandjean.

”Et eksempel er teoretisk el-lære, hvor vi online tester, at eleverne har styr på stoffet før prøven. Det synes de er fint. De kan godt lide denne form, hvis de kender til den i god tid. Generelt kan eleverne godt lide afveksling,” siger Malene Grandjean og tilføjer, at de fra ledelsens side har fokus på at holde fast i nogle af de gode erfaringer, der blev gjort under nedlukningsperioden.

Gør uddannelsen mere fleksibel

Et andet eksempel på, hvor onlineundervisningen også stadig giver mening, er, når den kan understøtte, at uddannelsen bliver mere fleksibel for eleverne.

”Vi har jo elever, der i kortere perioder pga. helbredsmæssige årsager, ikke kan møde op på skolen og derfor har glæde af at kunne erstatte den almindelige undervisning med online. Vi har også elever, der dyrker sport på et højt niveau eller har et særligt job ved siden af. Her kan online undervisning også betyde, at de kan gennemføre en uddannelse. Erfaringerne fra corona har hjulpet os til, at vi kan undervise mere fleksibelt,” siger Malene Grandjean og fortæller, at alle elever fast i korte udvalgte perioder tilgår undervisning på teams, så alles kompetencer til at modtage denne form for undervisning fastholdes.

Også faldgruber

Erhvervsuddannelserne har rykket sig digitalt, og man har af ’coronaeksperimentet’ lært, hvilke faldgruber der kan være ved at bruge digital undervisning for meget. Den er nemlig ikke så velegnet til at tage højde for den fagprofessionelle faktor, siger Malene Grandjean.

”Mange af vores lærere er drevet af, at de elsker at stå i et værksted eller i et klasselokale og gennem tætte relationer i det fysiske at levere god og levende undervisning. De kan lide 'duften af savsmuld', og de motiveres af at kunne se den nye læring i elevernes øjne. Nogle af de lærere, der er super gode til klasseledelse, har oplevet, at de kan have det svært, når de ikke på samme måde kan mærke eleverne. Og eleverne kan have samme udfordringer,” siger Malene Grandjean.

Blended learning vejen frem

Hvis Malene Grandjean skal pege på én ting, hun især vil tage med sig fra skolens erfaringer, er det at være opmærksom på, hvad blended learning kan:

”Jeg tror, der er potentiale for, at man kan arbejde mere med blended learning i tyndt befolkede områder. Eleverne kan godt lide, at undervisningen en gang imellem er online, hvis de får det at vide i god tid, fordi det er med til at skabe afveksling. Vi har også nogle elever, der bruger lang tid på transport, fordi vi har uddannelsessteder på landet, og for dem kan det være rart, at de ikke skal møde tidligt ind alle ugens dage.”

Relateret indhold

Marie Seliger
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse