Den motiverende og lærerige undervisning er ifølge eleverne kendetegnet ved, at den:
- giver eleverne faglige udfordringer, der matcher deres forudsætninger
Eleverne skelner mellem undervisning, der er tilpas, for let og eller for svær. Når eleverne oplever niveauet som tilpas, taler de om undervisningen som spændende og lærerig, de motiveres og engageres, og de oplever skoledagen som meningsfuld. De kan godt lide at mærke, at de lærer, og at de rykker sig. Det er en hjælp for eleverne, når læreren konkretiserer, hvordan eleverne kan gribe opgaverne an, og når læreren hjælper og giver feedback undervejs i undervisningen.
Men eleverne fortæller også om undervisning, hvor de ikke oplever at få passende udfordringer, og hvor det er vanskeligt for dem at holde motivationen og koncentrationen: Er niveauet alt for højt, kan det betyde, at elever føler sig hægtet af og giver op. Og er det alt for lavt, kan det medføre elever, der keder sig, fx idet de får flere opgaver, snarere end sværere opgaver, sådan som de har behov for.
Eleverne er også optaget af, at læreren sørger for, at hele klassen er med. Timerne er bedst, når alle har mulighed for at deltage trods forskellige forudsætninger. Det giver en god dynamik, melder eleverne.
- bygger på gode relationer mellem elever og lærere
Relationen til læreren er helt central for elevernes engagement og lyst til at byde ind i undervisningen. Når deres lærere møder klassen med fagligt engagement og går til eleverne med interesse, er det med til at gøre elevernes skoledag god og lærerig.
Men elevernes relationer til deres lærere varierer meget. Nogle lærere kender eleverne rigtig godt, og deres relationer er trygge og nære. Eleverne peger på, at når relationen er god, føler de sig set, hørt, involveret og taget alvorligt – og de får større lyst til at bidrage i undervisningen og synes, timerne er mere spændende. Andre relationer til lærere er præget af irettesættelser og dårlig stemning – det, eleverne betegner som skældud. Er relationen mellem lærer og elev dårlig, kan det betyde, at elever trækker sig fra undervisningen.
- giver eleverne en aktiv rolle i undervisningen
Eleverne fortæller, at undervisningen især griber dem og er spændende, når de også selv er aktive og involverede i undervisningen. Fx når deres lærere inddrager dem ved at give plads til elevinput eller gør brug af undervisningsformer, som lægger op til, at eleverne selv er udførende, bl.a. fremlæggelser og eksperimenter. Eleverne oplever, at stoffet bliver nemmere at forstå og mere spændende, når de selv ”får lov” og er udførende.
De oplever dog ofte, at de må indtage en mere passiv rolle i undervisningen. Når de sidder stille længe og skal
lytte til læreren, har de en oplevelse af, at de må vente på at kunne komme i gang. Og for nogle elever er denne venten på selv at få lov meget svær at udholde.
Eleverne sætter pris på, at skoledagen er varieret, og at undervisningen veksler mellem forskellige arbejdsformer. Skoledagen opleves mindre lang, hvis den er alsidig. Variationen kan bestå i, at forskellige arbejdsformer er i brug i den enkelte time eller på tværs af timer i et længere fagligt forløb og sammen sikre variation i løbet af de enkelte skoledage.
Behovet for, at der skal ske noget forskelligt eller noget nyt, fylder en del hos eleverne. De italesætter omvendt undervisning, hvor de laver det samme, som demotiverende og svær at engagere sig i. Hos nogle lærere oplever de, at undervisningen er tilrettelagt, så der er en høj grad af variation og vekslen mellem forskellige arbejdsformer, mens det modsatte er tilfældet hos andre lærere. Fx går det igen, at de keder sig, når lærerne ifølge eleverne ”bare står og snakker”.
- giver mulighed for fordybelse og koncentration
Eleverne er glade for at arbejde fordybet og koncentreret. De vil gerne have et læringsmiljø, der er roligt og fokuseret, men de oplever ofte uro i timerne. Også uro, der er ubehagelig for dem at være i.
Når elevernes skema er tilrettelagt sådan, at de har mange skift mellem forskellige fag på samme dag, kan det være forvirrende og vanskeligt for eleverne at nå at fordybe sig i det enkelte fag, før timen er ovre. Mange skift betyder, at eleverne har det enkelte fag i kort tid, og hvert skift kræver, at de omstiller sig til noget nyt – ofte både et nyt fag og en ny lærer – og det kan være trættende. Mange skift kan medvirke til, at eleverne mister fokus og har svært ved igen at engagere sig i noget nyt, hvilket kan give grobund for uro.
Den forstyrrende uro, som gør det svært for eleverne at arbejde og koncentrere sig, opstår ifølge eleverne bl.a., når eleverne får en passiv rolle i undervisningen, eller når de ikke kan komme videre med deres arbejde.