Hvornår giver it mening i skolen?

30-03-2016
Artikel Grundskole

Nyt inspirationskatalog fra EVA formidler resultater fra et omfattende forsøgsprogram om it-baseret læring og giver eksempler på, hvordan skoler kan styrke den it-didaktiske og innovative undervisningspraksis.

Nogle har oplevet, at elever vokser i rollen som digitale eksperter. Andre har erfaret, at digitale værktøjer ligestiller eleverne. Fælles for skolerne er, at de har gjort sig en lang række erfaringer med, hvordan man kan bruge it til at styrke elevernes læring.

28 skoler har deltaget i et omfattende forsøgsprogram om it-baseret læring, de såkaldte demonstrationsskoleforsøg. Én af programmets hovedkonklusioner er, at it kan bidrage til at støtte elevernes læreprocesser, når det anvendes rigtigt. Det store spørgsmål er, hvad der skal til for at anvende it rigtigt? Hvad har for skolerne især været afgørende?

I det nye katalog "Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning" samler Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) op på de resultater og erfaringer, der er kommet ud af demonstrationsskoleforsøgene. EVA har besøgt 10 af de deltagende skoler, og i inspirationskataloget deler vi de erfaringer og refleksioner, som skolerne har gjort sig. Her er tre centrale erfaringer:

1. It sætter gang i nye didaktiske refleksioner

Præsentationen til et nyt kompetencebegreb – det 21. århundredes kompetencer – har været med til at igangsætte nye didaktiske refleksioner. Det 21. århundredes kompetencer er en samlebetegnelse for et sæt af almene kompetencer, der er blevet udpeget som særligt vigtige i forhold til at kunne begå sig i det 21. århundrede. Flere skoler erfarer, at it-redskaber kan være med til at understøtte arbejdet med det 21. århundredes kompetencer, fx at styrke elevernes kompetencer til at samarbejde, være innovative og problemløsende. Dermed skabes også en naturlig og meningsfuld integration af it i undervisningen.

”Det er umuligt at tale om det 21. århundredes kompetencer og ikke tale om it. It opkvalificerer det, og det er urealistisk at tro, at de unge mennesker kan klare sig uden.” Lærer, Uglegårdsskolen

Som led i projektet er lærerne blevet stillet nye spørgsmål om deres undervisning, og det har fået nogle af lærerne til at stoppe op og på ny forholde sig til, hvordan og hvornår it giver mening i undervisningen.

”Jeg har haft en tendens til at bruge it så meget, som jeg kunne, så for mit vedkommende har projektet fået mig til at tænke på, hvornår det giver mening, og hvornår det ikke giver mening.” Lærer, Uglegårdsskolen.

2. Teknologier kan være en hjælp til differentiering

Undervejs i projektet er lærerne blevet præsenteret for forskellige digitale teknologier, som bl.a. kan være med til at gøre eleverne mere selvstændige i undervisningen – bl.a. ved at understøtte elevernes selvhjulpenhed. Det kan for eksempel være, hvordan elever med læse-skrive-vanskeligheder kan få støtte til at overkomme udfordringer, som tidligere har krævet lærerens støtte.

Samtidig har lærerne oplevet, hvordan disse teknologier ikke kun er relevante for elever med specifikke udfordringer, men kan bruges aktivt af alle elever og dermed understøtte en mere differentieret undervisning.

”Vi kan bedre tage højde for alle elever, også de elever med læse-skrive-vanskeligheder. Når vi arbejder med de forskellige digitale teknologier, gør det ikke kun arbejdet lettere for mig. Det er også med til at ligestille barnet.” Lærer, Hadbjerg Skole.

3. Udvikling kræver teamsamarbejde og ledelsesfokus

Flere lærere peger på, at det har været væsentligt for deres udvikling, at de har haft tid og rum til at udvikle deres praksis sammen med deres kolleger. For nogle lærere har det været forbundet med stor tryghed, at de har kunnet bevæge sig ud i nyt og usikkert land sammen med nogle af deres nærmeste kolleger og sammen afprøve nye undervisningsmetoder og teknologier.

Samtidig har samarbejdet i bl.a. fagteams været med til at kvalificere deres praksis – bl.a. fordi de har kunnet udfordre og kvalificere hinandens idéer og valg ud fra en fælles fagdidaktisk forståelse og viden.

”I arbejdet med at skabe en fælles kultur på skolen fandt vi en ledestjerne i at arbejde med it. På den måde kunne vi udvikle os i samme retning.” Leder, Kulsberg Skole.

”Det fede er nu, at vi har en helt fælles forståelse af en hel masse programmer… Ja, vi har fået et fælles sprog og ved, hvad vi hver især taler om.” Lærer, Hadbjerg Skole.

Fakta om demonstrationsskoleforsøgene

I 2013 igangsatte den daværende regering og KL den hidtil største forskningsaktivitet om it-baseret læring, nemlig demonstrationsskoleforsøgene.

Gennem to år har en række folkeskoler arbejdet med at udvikle deres undervisning mod at være mere innovativ og it-didaktisk. Dette er sket som led i de såkaldte demonstrations-skoleforsøg, hvor universiteter, professionshøjskoler, konsulenter og lærerstuderende har arbejdet sammen om at støtte skolerne i dette udviklingsarbejde.

Demonstrationsskoleforsøgene har været iværksat som led i den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen, som udføres i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Digitaliseringsstyrelsen og KL.

Relateret indhold

Lise Tingleff Nielsen
Områdechef
Grundskole