Lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle samarbejder ofte i teams på klasse-, fag-, årgang- og afdelingsniveau. Når teams arbejder som professionelle læringsfællesskaber, kan det løfte både undervisningen og elevernes læring. Men hvordan fungerer teamsamarbejdet egentlig i grundskolen?
I en ny minianalyse kortlægger EVA, i hvor høj grad teams i grundskolen arbejder som professionelle læringsfællesskaber (PLF). PLF er kendetegnet ved, at lærerne udvikler undervisning, deler erfaringer og viden samt tager fælles ansvar
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere i grundskolen og viser sammenhænge mellem PLF-aktiviteter, organisatoriske faktorer og underviseres udbytte af teamsamarbejdet.
I 2019 gennemførte EVA samme spørgeskemaundersøgelse. En sammenligning af resultaterne viser, at teamarbejdet i grundskolen i høj grad foregår på samme måde som for fem år siden. Det er de samme aktiviteter og emner, som fylder på teammøderne, og teams laver i dag lige så mange PLF-aktiviteter som tidligere.
Klasseteams laver flest PLF-aktiviteter
Samlet set laver klasseteams flest PLF-aktiviteter, mens afdelingsteams laver færrest.
På tværs af alle teamtyper og aktiviteter svarer teammedlemmer i gennemsnit, at deres team arbejder med PLF-aktiviteter et sted mellem ”sjældent” og ”nogle gange”.
Undervisere oplever et større udbytte i teams, som laver flere PLF-aktiviteter
Analysen peger på, at undervisere får mere ud af teamsamarbejdet, når teamet laver PLF-aktiviteter.
Undervisere, som svarer, at de i nogen eller i høj grad laver PLF-aktiviteter i teamene, svarer også, at de i høj grad får udbytte af teamsamarbejdet.
Modsat svarer undervisere, som sjældent eller i mindre grad laver PLF-aktiviteter, at de slet ikke eller aldrig har oplevet, at teamsamarbejdet giver dem et udbytte. Det gælder også, når man tager højde for teamtype, mødehyppighed og mødestruktur.
Mødehyppighed og mødestruktur kan fremme flere PLF-aktiviteter
Teams, som mødes en gang om ugen eller hyppigere, laver flere PLF-aktiviteter, end teams, som mødes mindre hyppigt.
Analysen viser desuden, at teams, som både mødes efter en fast struktur (fx en gang om ugen) og mødes løbende efter behov, laver flere PLF-aktiviteter end teams, som kun mødes efter en fast struktur eller kun mødes efter behov.
”Vi kan ikke på baggrund af analysen sige, at det at have en fast og hyppig mødestruktur i sig selv faciliterer PLF-aktiviteter. Det virker dog sandsynligt, at det at mødes efter en fast struktur sikrer, at man mødes oftere, og at det kan være en fordel i forhold til mange PLF-aktiviteter som fx at udvikle og evaluere undervisning,” siger konsulent Niels Christian Høgsgaard Andersen, der står bag analysen.
Analysen viser, at klasse- og årgangsteams mødes hyppigere end afdelings- og fagteams. 71% af klasse- og årgangsteams mødes en gang om ugen eller hyppigere. De fleste fagteams mødes mindre end en gang om måneden, og de fleste afdelingsteams mødes mellem hver anden uge og en gang om måneden.
Teams, som bruger skriftlige dagsordener, laver flere PLF-aktiviteter
Teams, som bruger skriftlige dagsordener på møder, er mere tilbøjelige til at lave PLF-aktiviteter. Det gælder især for teams, som bruger skriftlig dagsorden hver gang eller de fleste gange, de mødes.
I gennemsnit bruger 58% af alle teams en dagsorden på alle deres teammøder. 41% svarer, at de enten aldrig eller kun nogle gange eller få gange har en skriftlig dagsorden på teammøderne. Især klasseteams har tendens til ikke at bruge skriftlige dagsordener så ofte. Her svarer 46%, at de kun nogle gange eller aldrig bruger en skriftlig dagsorden.
”Det virker sandsynligt, at det at gøre brug af en skriftlig dagsorden faciliterer PLF-aktiviteter, fx ved at skabe struktur omkring nogle relativt indviklede processer. En skriftlig dagsorden kan også være med til at sikre et fokus på PLF-aktiviteter, så man ikke driver over i snakke om andre emner som fx udfordringer med enkeltelever eller planlægning af hyttetur eller udflugter,” siger Niels Christian Høgsgaard Andersen.
Ledelsesinvolvering kan betyde flere PLF-aktiviteter
Endelig viser analysen også, at undervisere, som kun sjældent eller nogle gange laver PLF-aktiviteter i deres team, oplever, at deres ledelse kun i ringe eller nogen grad involverer sig i deres teamsamarbejde.
Omvendt svarer undervisere, der ofte laver PLF-aktiviteter i teamet, at ledelsen er mere involveret i teamsamarbejdet.
”Vores resultater tyder på, at ledelsen spiller en afgørende rolle i arbejdet med de professionelle læringsfællesskaber. Når ledelsen løbende drøfter teamsamarbejdet med teamet, er tydelig om formålet og kobler teamets arbejde til skolens mål og visioner, kan det blive lettere for teamet at prioritere PLF-aktiviteter i hverdagen,” siger Niels Christian Høgsgaard Andersen.