Tre veje til bedre samarbejde mellem forvaltning og skoleledelse

20-03-2019
Artikel Grundskole

Ny undersøgelse giver bud på, hvordan I som forvaltning kan styrke samarbejdet med skoleledelsen om elevernes læring og trivsel.

Særligt tre områder og tre udfordringer er i fokus i samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Det viser undersøgelsen "Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse" fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Udfordringerne omhandler især:

Samarbejdet om data

Det er særligt bestemte kvantitative datakilder, der er i fokus.

Sparringsrelationen

Skoleledere er i udgangspunktet glade for at sparre med forvaltningen, men der er nogle problemstillinger, de hellere vil drøfte med andre skoleledere end med skolechefen.

Prioriteringen af indsatser

Skoleområdet er kendetegnet ved en udviklingsiver, og mens skolecheferne i undersøgelsen angiver, at indsatserne drøftes og prioriteres, angiver skolelederne, at det kun sker i mindre grad.

EVA’s seneste udgivelse, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer og skoleledere, og som udkom i januar 2019, stiller skarpt på, hvad I som forvaltning kan gøre for at styrke samarbejdet.

1

Sådan kan I styrke samarbejdet om data

Undersøgelsen viser, at det særligt er bestemte kvantitative datakilder, såsom nationale test, nationale trivselsmålinger og karakterer, der er i fokus. Samtidig svarer både skolechefer og skoleledere i undersøgelsen, at det kan være svært at få skabt mening i arbejdet med data, og at det er vanskeligt at forstå, hvorfor de kvantitative data ser ud, som de gør.

Derfor kan I som forvaltning overveje følgende spørgsmål:

  • Hvilke fund i jeres data vil det være relevant at få belyst yderligere? Sæt tid af til, at der kan blive indsamlet viden, som kan gå bag om potentielle problemstillinger.
  • Hvilke datakilder kan være med til at belyse, hvorfor jeres udvalgte fund ser ud, som de gør? Overvej, hvad der kan understøtte jeres viden – er det fx lokale data fra observationer, elevproduktioner eller samtaler med det pædagogiske personale?

Grafik over hvilke datakilder der indgår altid eller ofte på møderne om elevernes læring og trivsel. Spørgsmålet til hhv. skolechefer og skoleledere lød: Hvor ofte indgår følgende datakilder på møderne med den udvalgte skoleledelse/forvaltningen om elevernes læring og trivsel? Skolecheferne er blevet bedt om at svare ud fra deres samarbejde med én skoleledelse, der er tilfældigt udvalgt. I forhold til kvantitative data svarede skolecheferne 60 % karakterer, 75 % nat. trivselsmålinger, 67 % nat. test, 23 % faglig test, 59 % overgang ungdomsuddannelse, 58 % fravær. I forhold til kvalitative data svarede skolecheferne 0 % elevproduktioner, 9 % elev selvevaluering, 4 % læreres evaluering, 5 % skole-hjem og 38 % øvrig viden skriftlig. I forhold til kvantitative data svarede skolelederne 48 % karakterer, 57 % nat. trivselsmålinger, 58 % nat. test, 23 % faglig test, 34 % overgang ungdomsuddannelse og 42 % fravær. I forhold til kvalitative data svarede skolelederne 2 % elevproduktioner, 3 % elev selvevaluering, 7 % læreres evaluering, 8 % skole-hjem og 20 % øvrig viden skriftlig.

2

Sådan kan I styrke skoleledernes sparring med hinanden

Undersøgelsen viser, at der er nogle problemstillinger, skoleledelsen hellere vil drøfte med hinanden, end med forvaltningen. Det kan skyldes, at der mellem skoleledelse og forvaltning er en indbygget asymmetrisk relation.

Som forvaltning kan I derfor overveje følgende spørgsmål:

  • I hvilke fora/netværk i jeres kommune har skolelederne mulighed for at sparre med hinanden? Skal der evt. faciliteres nogle andre eller nye?
  • Hvordan kan I bidrage til, at særligt nye skoleledere får opbygget et netværk med andre skoleledere?

Skolelederne har svaret på følgende spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om jeres sparring med forvaltningen? Et af udsagnene lød: Nogle problemstillinger vil vi hellere tale med en anden skoleledelse om end forvaltningen.

3

Sådan kan I styrke kommunikationen om indsatser

Det kan være en udfordring for skolerne at balancere indsatser og ressourcer. Og der er forskel på, hvordan hhv. skoleledere og skolechefer opfatter dialogen om prioriteringen af indsatser.

Overvej derfor følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan I skabe rammerne for en konstruktiv dialog om forholdet mellem indsatser og ressourcer? Tjek op på, om I også i jeres kommune, har forskellige opfattelser af prioriteringen af indsatser.
  • Hvordan kan I tydeliggøre, at det er vigtigt, at skoleledelsen leder opad i arbejdet med indsatser? Det er ikke kun jer, der som forvaltning er sparringspartner for skolerne. I er også afhængig af skolernes input for at få føling med, hvilke indsatser, der er relevante, og hvilke ressourcer de kræver såsom medarbejdere, timer, etc.

Grafik om hvad skolechefer og skoleledere mener kendetegner samarbejdet om indsatser. Hhv. skolechefer og skoleledere er blevet stillet følgende spørgsmål: I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med den udvalgte skoleledelse/forvaltning omkring indsatser på skolen? Mulige svarkategorier var "i høj grad", "i nogen grad", "i mindre grad" og "slet ikke". Grafikken illustrerer den andel af hhv. skolechefer og skoleledere, der har svaret "i høj grad" eller "i nogen grad". Skolecheferne er blevet bedt om at svare ud fra deres samarbejde med én skoleledelse, der er tilfældigt udvalgt.

Relateret indhold