Forvaltninger og skoleledelsers brug af data risikerer at være spild af tid

09-11-2017
Artikel Grundskole

Det er vanskeligt at bruge data som grundlag for konkrete indsatser i klasseværelset. Det oplever både forvaltninger og skoledelser. Arbejdet med data kan derfor blive en tidsrøver, som ikke nødvendigvis styrker elevernes læring og trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Resultater fra nationale tests, svar på trivselsmålinger og karakterer fra afgangsprøver er data, der kan bruges som grundlag for skoleudvikling. Men det er vanskeligt for forvaltninger og skoleledelser at bruge data på en meningsfuld måde, der understøtter elevernes læring og trivsel. Det fremgår af en ny undersøgelse fra EVA, som går tæt på den konkrete praksis for samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelser i tre kommuner.

Manglende kompetencer udfordrer arbejdet med data

Selvom forvaltninger og skoleledelser i undersøgelsen giver udtryk for, at data kan være med til at kvalificere arbejdet med elevernes læring og trivsel, viser EVA’s undersøgelse også, at det er vanskeligt at få kvalitet i arbejdet med data. Det skyldes delvist, at begge parter savner analytiske kompetencer:

”Forvaltninger og skoleledelser gennemgår resultater fra fx tests og trivselsmålinger, men de ser mindre på, hvad resultaterne er et udtryk for. Derfor bliver det svært at bruge data som afsæt for pædagogisk udvikling ude på skolerne – og sat på spidsen kan arbejdet med data risikere at være spild af tid”, forklarer Caspar Theut, specialkonsulent hos EVA.

Behov for kritisk tilgang til data

Hvis arbejdet med data skal styrke elevernes læring og trivsel, er det ifølge Caspar Theut vigtigt, at forvaltning og skoleledelse forholder sig kritisk til brugen af data og de muligheder den rummer for at understøtte den pædagogiske kerneopgave:

”Der er mange måder, forvaltning og skoleledelse kan styrke elevernes læring og trivsel på. Det er vigtigt, at de ikke bare bruger mere tid på data, men i stedet bliver bedre til at udvælge og gå i dybden med de resultater, hvor der reelt er grundlag for at lave et stykke pædagogisk udviklingsarbejde”, siger Caspar Theut.

Om datagrundlaget

Rapporten bygger på interview og observationer fra tre kommuner. Kommunerne er udvalgt, så de giver en spredning på kommunestørrelse, mht. antallet af skoler og elever i kommunen.

Relateret indhold