Artikel

Sådan oplevede elever, lærere og ledere den første corona-nedlukning

15-02-2021
Artikel Grundskole

I en ny undersøgelse, EVA har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, kan du blive klogere på, hvordan elever, undervisere og ledere oplevede den første nedlukning i foråret 2020.

I fem rapporter har EVA undersøgt, hvilke erfaringer man har gjort sig med nødundervisningen under covid 19-nedlukningen og den gradvise genåbning i foråret og forsommeren 2020.

Undersøgelsen belyser ledere, lærere/undervisere og elevers/kursisters oplevelser i henholdsvis grundskolen, på gymnasiet, i erhvervsuddannelserne, FGU/STU og i voksen- efteruddannelsessystemet.

Herunder får du et par hovedpointer fra hver rapport og et link til rapporterne i deres fulde længde.

Elevers læring og trivsel udfordret 

Generelt set viser erfaringsopsamlingerne, at lærere og ledere vurderer, at eleverne, herunder særligt elever fra socialt udsatte hjem, lærte mindre under nedlukningen end i den almindlige undervisning.  Også nogle elevers trivsel var udfordret under nedlukningen, og det er især fraværet af socialt samvær, der har presset trivslen. De mest udfordrede elever blev tilbudt at få undervisning med fysisk tilstedeværelse på skolen – også under nedlukningen.  

Nogle elever har dog trivedes fint med undervisning derhjemme i perioden. De har haft glæde af mere ro, færre forstyrrelser og muligheden for at planlægge skolearbejdet selv. Det gælder fx nogle af fagligt stærke elever, som er ret selvkørende og gode til at strukturere deres skolearbejde. Men også andre elevtyper har haft gavn af en pause fra de pres de til daglig oplever ved at være i skole – det er fx dem, som normalt er udfordrede af de sociale dynamikker, der hører til i et klassefællesskab.

Et andet gennemgående tema er, at der har været en stejl læringskurve i skoler og uddannelsers evne til at give virtuel undervisning, og at lærernes tekniske og didaktiske kompetencer har været i skarp udvikling. Flere giver udtryk for, at de bærer de nye erfaringer med sig ind i tiden efter den første nedlukning, og at man i stigende grad vil udnytte de muligheder, som virtuelle undervisningsformer indeholder.

Endelig viser opsamlingerne, at elever i grundskole og på gymnasier havde det ambivalent med de prøver og eksamener, der blev aflyst i forsommeren 2020. På den ene side var eleverne lettede over ikke at skulle aflægge prøve i alle fag, men samtidig oplevede de manglen på prøver og eksamener som demotiverende.

Udvalgte resultater på de enkelte uddannelsesområder

Grundskolen

  • 7 ud af 10 lærere vurderer, at læringsudbyttet under nedlukningen i foråret 2020 var generelt lavere end i den almindelige undervisning. Det er især de fagligt svage elever og elever fra socialt udsatte hjem, som lærerne vurderer lærte mindre under nedlukningen. Til gengæld vurderer hver tredje lærer, at læringsudbyttet hos de fagligt stærke elever har været højere under nedlukningen end i den almindelige undervisning. Hver anden (51 %) elev i 5. og 8. klasse vurderer selv, at de lærte mindre under nedlukningen, 28 % af de adspurgte elever mener, at de lærte det samme, mens 21 % mener, at de lærte mere under nedlukningen.
  • Under nedlukningen i foråret 2020 blev det faglige indhold tilpasset vilkårene, og trivsels- og relationsarbejdet blev prioriteret højt af såvel ledere som lærere. Selvom motivationen var udfordret hos en del elever under nedlukningen (45 % af de adspurgte elever i 5. og 8. klasse var mindre motiverede), så var der andre, for hvem undervisningen derhjemme oplevedes mere motiverende (33 % af de adspurgte elever i 5. og 8. klasse var mere motiverede). De elever, som var mere motiverede under nedlukningen, fremhæver, at der var mere ro, færre forstyrrelser og mulighed for at planlægge skolearbejdet selv.
  • Nedlukningen var mest udfordrende – fagligt og trivselsmæssigt – for de mere sårbare elevgrupper, fx elever fra socialt udsatte hjem og elever, der får specialundervisning eller anden faglig støtte. Enkelte elever fx med psykiske problemer synes at have haft gavn af undervisningen derhjemme – fx vurderer 13 % af lærerne, at denne elevgruppe har haft et højere læringsudbytte under nedlukningen end i den almindelige undervisning. De kvalitative analyser peger på, at nogle af disse elever har haft gavn af ro derhjemme til at arbejde med tilpassede opgaver i eget tempo og uden at blive distraheret af de sociale spil der hører til et almindeligt klasserum. 
  • Kontrasten til den almindelige undervisning var stor under nedlukningen i foråret 2020. Uanset klassetrin bestod undervisningen i høj grad af selvstændigt arbejde og brug af digitale læremidler. Virtuel klasseundervisning og virtuelt samarbejde med andre var imidlertid primært noget, som udskolingseleverne deltog i.
  • Under genåbningen i 2020 var det primært de yngre elever, der fik gavn af en anderledes skoledag med fx mere udeundervisning, mindre hold med få lærere til hvert hold, flere sammenhængende timer enten i ét fag eller i tværfaglige forløb. Lokale- og personalesituationen var mere presset, da de ældre elever vendte tilbage til skolerne i foråret 2020. For 32 % af de adspurgte udskolingslærerne fortsatte deres elever fortsat med fjernundervisning under genåbningen - enten som hele dage, halve dage eller få timer i løbet af ugen. Desuden var der eksempler på, at holddeling ikke alle steder nødvendigvis indebar én lærer til hvert hold.
  • Aflysningen af afgangsprøverne i 2020 virkede demotiverende for eleverne, som blev interviewet til denne undersøgelse, samtidig med at de var lettede over at slippe for presset forbundet med at gå til prøve. Prøvelignende aktiviteter for 9. klasse blev gennemført på flertallet af skolerne . Eleverne blev motiverede af muligheden for at øge deres standpunktskarakterer, ligesom de så en værdi i at få erfaring med prøvedisciplinen.

Download rapporten Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Gymnasiale uddannelser

  • Lærere og ledere vurderer i interview, at elevernes læringsudbytte under nedlukningen i 2020 var lavere end i den almindelige undervisning. To tredjedele af eleverne vurderer, at deres læringsudbytte og motivation for læring var lavere i nedlukningsperioden.
  • Lederne vurderer, at perioden med nødundervisning har haft en langt mere negativ betydning for de fagligt svage elevers læring end for de fagligt stærkes. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 88 % af de adspurgte ledere, at perioden med nødundervisning har haft en negativ betydning for de fagligt svage elevers læring. Til sammenligning vurderer kun 19 % af de adspurgte ledere, at perioden med nødundervisning har haft en negativ betydning for de fagligt stærke elevers læring.
  • De adspurgte gymnasieelever med et stærkt fagligt udgangspunkt fra grundskolen har dog selv oplevet at være mindre motiverede og at lære mindre i nedlukningsperioden sammenlignet med elever med et svagt fagligt udgangspunkt fra grundskolen.
  • Ca. halvdelen af de adspurgte elever oplevede at føle sig mere ensomme og være i dårligere humør i nedlukningsperioden.
  • Variation i den virtuelle undervisning under nedlukningen var vigtig for elevernes motivation. Lærerne udviklede deres undervisning undervejs i perioden til at blive mere varieret og indebære mindre sammenhængende tid foran skærmen for eleverne.
  • 59 % af lederne vurderer, at halvdelen eller færre af deres lærere havde de nødvendige tekniske kompetencer til at gennemføre virtuel undervisning ved nedlukningens start. 56 % af lederne havde fokus på at understøtte udviklingen af lærernes tekniske kompetencer. Færre - 34 % af lederne - har haft fokus på at understøtte udviklingen af lærernes didaktiske kompetencer.  Lederne vurderer, at skolerne har gennemgået en digital udvikling i perioden, og at lærerne har fået styrket deres digitale kompetencer.
  • Lærerne brugte prøvelignende aktiviteter i undervisningen i 3. g-klasserne i løbet af genåbningsperioden til at vurdere elevernes faglige niveau og give dem en retvisende karakter. Elevernes motivation blev påvirket positivt, hvis de fik indtryk af, at de kunne ændre deres karakter ved at præstere godt bl.a. i de prøvelignende aktiviteter. 
  • Reduceringen af eksamenerne betød, at eleverne oplevede, at de var mindre stressede. Samtidig var der hos eleverne en bekymring for, at nødundervisningen kunne have betydning for deres videre forløb på videregående uddannelser.

Download rapporten Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

 

Erhvervsuddannelserne

  • Størstedelen af de adspurgte elever vurderer, at deres læringsudbytte og motivation for læring var lavere i nedlukningsperioden sammenlignet med normalt.  Dog angiver hver fjerde elev, at de var mere motiverede end normalt. Det gælder især, viser kvalitative interview, de mere tilbageholdende elever og elever med angst, som havde det bedre under nedlukningen.
  • Nedlukningsperioden har påvirket elevernes trivsel i meget forskellig grad. For nogle elever har perioden været en udfordring på grund af begrænsningerne i den sociale kontakt. For andre elever har perioden bidraget til øget trivsel.
  • Nedlukningsperioden påvirkede erhvervsuddannelser forskelligt. På nogen uddannelser var det muligt at gennemføre det meste af undervisningen virtuelt. På andre uddannelser var det ikke muligt. Dette gjorde sig især gældende på tekniske uddannelser med meget praktisk undervisning.
  • I nedlukningsperioden blev en stor del af den praktiske undervisning udskudt, og genåbningsperioden blev derfor især brugt til at styrke elevernes praktiske kompetencer.
  • Variation i den virtuelle undervisning under nedlukningen var vigtig for elevernes motivation. Lærerne udviklede deres undervisning undervejs i perioden til at blive mere varieret og indebære mindre sammenhængende tid foran skærmen for eleverne.
  • Nødundervisningsperioden har bidraget positivt til lærernes digitale kompetencer og har medvirket til, at skolerne er blevet opmærksomme på at klæde elever og lærere på til at anvende skolens digitale læringsplatform.
  • 45 % af eleverne vurderer, at de i nedlukningsperioden fik mindre feedback end ellers af lærerne, på trods af at lærerne for deres del vurderer, at de har været i stand til at give mere systematisk og tydelig feedback end ellers.

Download rapporten Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

 

STU

  • Lærere og ledere på STU havde mere fokus på elevernes trivsel frem for deres faglige udvikling og læring i perioden med nødundervisning. Ledelsen har udstukket retningslinjer om, at lærerne skulle forsøge at have jævnlig kontakt med eleverne.
  • Lærere og ledere vurderer, at elevernes faglige udvikling var mindre i nedlukningsperioden end normalt. Nogle elever deltog ikke i undervisningen i nedlukningsperioden. 
  • Nogle elever mistrivedes i perioden og følte sig ensomme og utrygge. Andre elever trivedes med at være hjemme og satte pris på mere ro i hverdagen.
  • Kontakten til eleverne og nødundervisningens indhold blev tilpasset den enkelte elevs behov i nedlukningsperioden. Lærerne angiver, at de vurderede, hvordan de bedst muligt holdt kontakt med eleverne og gav dem et passende fagligt indhold og opgaver.
  • Skolerne har udviklet sig fra at være udfordrede i forhold til at gennemføre virtuel undervisning til at kunne se nogle perspektiver i den virtuelle undervisning. Flere skoler forventer fremadrettet af og til at bruge virtuel undervisning for elever, som kan have svært ved at komme i skole.
  • På grund af nedlukningen blev mange STU-elevers praktikperiode eller mulighed for arbejdspladserfaring aflyst. Det er en udfordring for skolerne og eleverne, at eleverne ikke har haft mulighed for at få erfaring med at indgå på en arbejdsplads.

FGU

  • 45 % af eleverne vurderer, at de lærte mindre i nedlukningsperioden end ellers. Lærerne peger på, at undervisningen blev udfordret af to ting:  At det ikke var muligt at gennemføre de fysiske værkstedsfag, og at mange elever manglede det nødvendige it-udstyr til at kunne deltage i den virtuelle undervisning.
  • 75 % af lederne vurderer, at nødundervisningsperioden påvirkede trivslen i elevgruppen som helhed. Perioden udfordrede især elever, der har behov for struktur i hverdagen og for relationen til lærere og andre elever.
  • Nedlukningsperioden var særligt udfordrende for FGU-skolerne, som kun havde eksisteret i seks måneder, da samfundet blev lukket ned. De var således kun lige i gang med at opbygge en helt ny praksis på både det organisatoriske og det pædagogisk/didaktiske plan.
  • Nedlukningsperioden gav i flere tilfælde anledning til store ændringer i undervisningen. Eleverne blev fx kun undervist af en lærer eller modtog kun undervisning i få fag. Samtidig var der fokus på, at lærerne skulle have jævnlig individuel kontakt med eleverne. 
  • Perioden med nødundervisning har understreget, at struktur i hverdagen er vigtigt for mange elever på FGU. Lærerne fik derfor en øget opmærksom på at strukturere elevernes skoledag i løbet af nedlukningsperioden.
  • Perioden med nødundervisning har sat skub i den digitale udvikling på FGU-skolerne. Perioden har medvirket til, at der er sket en positiv udvikling af lærernes kompetencer og institutionernes digitale infrastruktur.

Download rapporten STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

VUC og AMU (voksen- og efteruddannelse)

  • Meget undervisning blev aflyst i nedlukningsperioden, især på AMU, hvor under halvdelen af undervisningen blev gennemført som fjernundervisning (da meget er praksisundervisning). VUC havde som udgangspunkt flere erfaringer med fjernundervisning, derfor kom de også bedre fra start, viser interview med undervisere og spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere.
  • Underviserne og lederne vurderer, at læringsudbyttet under nødundervisningsperioden i foråret og sommeren 2020 generelt var mindre end under perioder med almindelig undervisning – særligt for de fagligt svage deltagere, deltagere med sproglige udfordringer og deltagere med svage digitale kompetencer.
  • Forud for nedlukningsperioden varierede uddannelsesinstitutioners erfaringer med fjernundervisning og brug af digitale læremidler, hvilket betød de havde et forskelligt udgangspunkt for at omlægge til fjernundervisning.
  • Det var en stor opgave for underviserne at introducere deltagerne til digitale platforme og understøtte deltagernes deltagelse med it-support. Mange undervisere manglede tekniske og didaktiske kompetencer til at afholde digital undervisning, ligesom de manglede kendskab til de platforme og it-systemer, de skulle bruge. 46 % af lederne på AMU og 35 % af VUC-lederne vurderer, at deres undervisere manglede tekniske kompetencer.
  • Rammesat videndeling og ekstra ressourcer var ifølge underviserene med til at styrke deltagernes læringsudbytte af fjernundervisning og kvaliteten i undervisningen.
  • Undervisningen blev i perioden mere varieret i takt med, at undervisernes erfaringer og kompetencer inden for fjernundervisning og digitale læremidler udviklede sig.
  • Perioden med nødundervisning medførte et løft i brugen af digitale læremidler og fjernundervisning.

Download rapporten Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Relateret indhold