Artikel

Delte meninger om uddannelsesparathedsvurderingen

26-08-2020
Artikel Grundskole

Mange af de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. og 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse efter to år. Alligevel oplever mange elever, lærere og vejledere, at vurderingerne ikke fungerer efter hensigten. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en vurdering af, om elever i grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse.

EVA’s undersøgelse viser, at 62 % af de elever, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse i 2014/15 og igen i 9. klasse i 2015/16, var i gang med en ungdomsuddannelse i september 2018, to år efter de var gået ud af 9. klasse.

Langt de fleste af de ikke-parate elever var gået videre i 10. klasse, hvor mange herefter blev vurderet parate. I gruppen af elever, der var vurderet ikke-parate i både 8. og 9. klasse, men som alligevel var i gang med en ungdomsuddannelse to år efter, havde otte ud af ti gået i 10. klasse. Her blev syv ud af ti vurderet parat til en ungdomsuddannelse, mens tre ud af ti fortsat blev vurderet ikke-parat. Således var en mindre gruppe elever i gang med en ungdomsuddannelse i september 2018, på trods af, at de aldrig var blevet vurderet parat til en ungdomsuddannelse. Det gælder omkring 15 % af den samlede gruppe elever, der var vurderet ikke-parate i både 8. og 9. klasse.

Elever, vejledere og lærere er delte i deres vurdering af UPV

På trods af dette overvejende positive resultat, viser undersøgelsen, at halvdelen af vejlederne, samt en tredjedel af lærerne, ikke mener, at UPV’en i dens nuværende form bidrager til at gøre flere unge uddannelsesparate. Samtidig oplever halvdelen af alle adspurgte elever, og fire ud af ti af de ikke-parate elever, ikke UPV’en som en hjælp til at gøre dem mere parat til en ungdomsuddannelse.

Sita Michael Bormann, der er projektleder på EVA’s undersøgelse, forklarer:

"Vores undersøgelse viser, at både lærere, vejledere, elever og forældre er meget delte i deres vurdering af, om UPV’en fungerer som et godt redskab. Der er både positive og negative elementer i UPV’en som den ser ud i dag, og det skyldes ikke mindst at UPV’en har mange funktioner."

UPV’en kan siges at have tre primære funktioner: Den er et pædagogisk redskab for lærere og vejledere, men den har også en adgangsregulerende funktion ift. ungdomsuddannelser og en ressourceudløsende funktion ift. vejledning. Af de tre funktioner er det særligt den pædagogiske, der virker, viser EVA’s undersøgelse. Mange lærere bruger UPV’en som et værktøj til at motivere eleverne til at gøre en ekstra indsats og er fx hårdere i deres vurdering af eleverne i 8. klasse end i 9. klasse.

"Lærere og vejledere fortæller, at de vurderer eleverne relativt hårdt i 8. klasse, for at give eleverne tid og mulighed for at arbejde på at blive uddannelsesparate. Lærerne bruger dermed UPV’en til at ”skubbe” de elever, der har brug for det, i den rigtige retning, inden de går ud af 9. klasse", fortæller Sita Michael Bormann.

For mange elever virker det at få dette skub. EVA’s undersøgelse viser, at ca. to tredjedel af de elever, der blev vurderet ikke-parat til en ungdomsuddannelse i 8. klasse mener, at UPV’en har givet dem lyst til at yde en ekstra indsats. Over halvdelen af de ikke-parate elever mener, at UPV’en har gjort dem mere afklaret omkring, hvad de kan og vil med hensyn tilvalg af uddannelse. Bagsiden af den medajle er, at over halvdelen af de ikke-parate elever oplever, at UPV’en er med til at stresse dem og at ikke-parathedsvurderingen bliver er et stempel, der er svært at ændre på. For ca. en tredjedel af de ikke-parate elever, er en ikke-parathedsvurdering direkte demotiverende.

Mange elever oplever ikke, at der er sket noget særligt for at gøre dem uddannelsesparate

Det er intentionen, at en ikke-parathedsvurdering skal følges op af en målrettet indsats, der kan sikre, at den enkelte elev kan arbejde på at blive uddannelsesparat. Men EVA’s undersøgelse viser, at halvdelen af de ikke-parate elever oplever, at der ikke er sket noget særligt for at gøre dem parate. Undersøgelsen viser, at indsatserne for ikke-parate netop ikke er ”særlige”, men langt overvejende er tiltag, som indgår som en del af den almindelige undervisning eller i forbindelse med elevens egen forberedelse. Det kan fx være aftaler mellem eleven og læreren om, at eleven skal lave flere lektier, række hånden mere op i timerne eller blive bedre til at møde til tiden.

Som UPV’en er udformet i dag, udløser en ikke-parathedsvurdering ressourcer til vejledning til de ikke-parate elever, men ikke til andre typer af indsatser. Derfor oplever en del skoler og vejledere da også, at de mangler ressourcer til at tilbyde særlige indsatser til de ikke-parate unge i 8. og 9. klasse. Samtidig ville de også gerne kunne tilbyde individuel vejledning på skolen til de parate elever, der måtte have brug for det. Dette er ikke muligt med UPV’en i sin nuværende form.

Hvad er en uddannelsesparathedsvurdering?

En uddannelsesparathedsvurdering (UPV) er en vurdering af, om elever i grundskolen har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen har det overordnede ansvar for vurderingen, som foretages af både lærere og vejledere.

Vurderingen omfatter alle elever i grundskolen, med mindre eleven er fritaget efter en konkret faglig vurdering. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages første gang i 8. klasse og gentages i 9. og 10. klasse for de elever, der er vurderet ikke-parate til en eller flere ungdomsuddannelser, eller for de elever, hvis forudsætninger er ændret væsentligt siden den foregående vurdering.

UPV i tal

Andel ikke-parate:

Andel ikke-parate i 8. klasse 2018/19: 32 %
Andel ikke-parate i 9. klasse 2018/19: 20 %
Andel ikke-parate i 10. klasse 2018/19: 20 %

Ca. 10 % af skolerne har under 10 % ikke-parate elever i 8. klasse
Ca. 15 % af skolerne har over 50 % ikke-parate i 8. klasse

Vurderinger af UPV’en:

Vejlederne:

UPV’en bidrager i høj eller nogen grad til at gøre flere unge uddannelsesparate: 51 %

Lærerne:

UPV bidrager i sin nuværende form i høj eller nogen grad til at gøre flere unge uddannelsesparate: 69 %

De ikke-parate elever*:

  • UPV’en har i høj eller nogen grad været en hjælp: 58 %
  • UPV’en har i høj eller nogen grad givet mig lyst til at gøre en ekstra indsats: 68 %
  • UPV’en har i høj eller nogen grad hjulpet mig til at blive afklaret med, hvad jeg kan og vil ift. valg af uddannelse: 56 %
  • UPV’en har i høj eller nogen grad virket stressende på mig: 57 %
  • Jeg oplever i høj eller nogen grad UPV’en som et stempel, der er svært at ændre på: 57%
  • Min motivation er i høj eller nogen grad faldet, efter jeg har fået min UPV: 34 %

*Note: Andel elever, der var vurderet ikke-parat til en ungdomsuddannelse i 8. kl., der har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad”.

Relateret indhold

Christina Laugesen
Områdechef
Ungdomsuddannelse