Resultaterne af eksperimentet viste bl.a., at vejlederne vurderede ’Emma’ signifikant højere på de feminine karaktertræk end ’Mikkel’, selvom de to profilbeskrivelser, bortset fra navnet, var fuldstændig ens. Derudover blev eleverne med en erhvervsuddannelsesprofil vurderet markant højere på maskuline karaktertræk end eleverne med en gymnasieprofil. Når det kom til vejledernes vurdering af hovedforløbene på erhvervsuddannelser, viser eksperimentets resultater, at vejlederne vurderede, at ’Emma’ passede signifikant bedre til hovedforløbet ’Omsorg, sundhed og pædagogik’ end ’Mikkel. Samtidig blev ’Mikkel’ vurderet at passe signifikant bedre end ’Emma’ til hovedforløbet ’Teknologi, byggeri og transport’.
Konklusionen på eksperimentet blev således, at unge vejledes kønsubevidst, når vi ser på erhvervsuddannelserne, men ikke på gymnasierne. Også selvom Maria Thiemer i sin analyse af besvarelserne tog højde for vejledere med kønsbevidste eller individ- og samfundsforandrende holdninger, var det et signifikant resultat, at vejlederne trækker på stereotyper om elevens køn, og det fører til vejledning i kønstraditionelle retninger, når hovedområderne på erhvervsuddannelserne skal vurderes. Ikke overraskende resultater, hvis man spørger Maria Thiemer.
”Der er tidligere lavet undersøgelser, som har vist, at køn spiller en ubevidst rolle for vejledernes praksis, så resultaterne kommer faktisk ikke bag på mig. De tidligere undersøgelser har dog været kvalitative, og her er problemet, at så snart du spørger ind til køn i et interview, bliver vejlederne meget bevidste om deres rolle, og det påvirker deres besvarelse,” forklarer Maria Thiemer.
Derfor valgte hun ikke at informere vejlederne om det egentlige formål med eksperimentet, inden de skulle besvare spørgeskemaet.
”Der fulgte naturligvis nogle etiske overvejelser med det valg, fordi man jo tilbageholder informationer for deltagerne i eksperimentet. Men jeg vurderede, at det var den eneste måde, jeg kunne være sikker på, faktisk at få viden om de ubevidste kønsstereotyper, som vejlederne kunne være påvirkede af i deres arbejde,” fortæller Maria Thiemer og understreger, at meningen med eksperimentet aldrig har været at kritisere vejlederne.
Hun ønsker blot at sætte fokus på et problem.
”Jeg er ikke ude på at slå vejlederne i hovedet her. Kønsstereotyper er jo noget, vi som samfund har skabt, og noget vi alle er påvirkede af. Hvis mit speciale kan gøre, at vi bliver en smule mere bevidste om, hvor og hvordan kønsstereotyper har uhensigtsmæssig indflydelse på unges uddannelsesvalg, så er jeg glad,” siger Maria Thiemer.
En kunstig situation
Ud over de etiske overvejelser om metodiske til- og fravalg er det ifølge Maria Thiemer også vigtigt at huske på, at eksperimentets resultater ikke kan siger noget direkte om de faktiske forhold. Konteksten, eksperimentet er udført i, er således markant anderledes end de forhold, vejlederne normalt arbejder under, fortæller Maria Thiemer.
”Med eksperimentet sætter jeg jo vejlederne i en kunstig situation. Jeg har naturligvis bestræbt mig på at skabe så virkelighedstro en case som muligt, men det er jo ikke til at vide, om besvarelserne havde været de samme, hvis vejlederne havde haft mulighed for at møde eleven face to face og på den måde haft adgang til langt flere informationer om vedkommende, end jeg kan præsentere i en ret kort skriftlig beskrivelse,” siger Maria Thiemer, men slår dog samtidig fast, at resultaterne uden tvivl indikerer, at der er ubevidste kønsstereotyper på spil, når vejledere skal hjælpe de unge med at vælge ungdomsuddannelse.
Vejlederne kan gøre en forskel
Og den viden er vigtig, mener Maria Thiemer. For jo mere bevidste vejlederne bliver om det, de ubevidst påvirkes af, jo nemmere får de ved at udfordre de unge i deres valg af ungdomsuddannelse, så flere træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg og ungdomsuddannelserne bliver mindre kønsopdelte.
Tidligere undersøgelser har påvist, at vejledere kan have en tendens til ubevidst at advare unge om det kønsutraditionelle uddannelsesvalg. Det gør de ved at fremhæve negative aspekter og barrierer, som unge, der vælger kønsutraditionelt, risikerer at møde på meget kønsmærkede ungdomsuddannelser.
Som en del af eksperimentet i Maria Thiemers speciale, bad hun vejlederne om at vurdere, om de mente, deres vejledning har potentialet til at gøre en forskel for de unges uddannelsesvalg. Det mente de i høj grad, og ifølge Maria Thiemer, betyder det, at der ligger et særligt forandringspotentiale i vejledningen, i forhold til at modvirke kønsstereotype uddannelsesvalg.
”Det spiller en rolle, at vejlederne er kønsbevidste, hvis de skal kunne præsentere piger og drenge for de samme muligheder. Det gør det nemmere for dem at hjælpe de unge med at finde ud af, hvad der egentlig motiverer dem i deres uddannelsesvalg. Er det fordi de har kompetencer og lyst, eller spiller det også en rolle, at vennerne har valgt en bestemt ungdomsuddannelse?” spørger Maria Thiemer og understreger, at vi er nødt til at hjælpe vejlederne med at blive mere kønsbevidste.
”Jeg vil helt klart tro, at vejledere er mindre påvirkede af kønsstereotyper end resten af befolkningen, men vi er alligevel nødt til at hjælpe dem med at blive bedre til det her. Man kunne fx have køn med i vejlederuddannelsen, så der bliver skabt mere bevidsthed omkring kønsstereotyper. Eller man kunne hjælpe med at bringe nogle rollemodeller på banen, som har truffet kønsutraditionelle uddannelsesvalg, og som vejlederne kan præsentere for de unge, som er i tvivl om deres uddannelsesvalg,” afslutter Maria Thiemer.
