I en ny undersøgelse går EVA tæt på lærernes arbejde med flersprogede elever i den almene klasseundervisning. Undersøgelsen viser ifølge seniorkonsulent hos EVA, Thomas Rørbeck Nørreby, at lærere ofte oplever, at de mangler tid og kompetencer til at skabe en almenundervisning, der også understøtter flersprogede elever.
”Nogle lærere, fx matematiklærere, fortæller, at deres fag giver gode muligheder for at få flersprogede med, men andre siger, at de er på bar bund. De ved ikke, hvordan de skal få alle med og samtidigt nå at gennemføre den planlagte undervisning,” siger han.
Lærere oplever største udfordringer i 8.- 9. klasse
Især er lærerne udfordrede i udskolingen.
"I 8. og 9. klasse oplever lærerne i forvejen et pres for at nå igennem 'pensum' og føre eleverne til afgangseksamen," forklarer siger Thomas Rørbeck Nørreby og uddyber:
”Men det handler også om, at jo højere niveauet i undervisningen bliver, jo flere ord, udtryk og normer bliver taget for givet af både læreren selv og de andre elever. Fx kan eleverne få udleveret en opgave, og hvis to DSA-elever ikke forstår beskrivelsen af, hvad de skal i opgaven, kan det være svært at komme videre.”
Samtidig oplever lærerne, at flersprogede elever i udskolingen i mindre grad markerer, når der er noget, de ikke forstår.
”Det gør, at lærerne har sværere ved at gennemskue, hvem af eleverne, der har brug for støtte. Og det er selvfølgelig et problem,” siger Thomas Rørbeck Nørreby.
Lærere og vejledere ser forskelligt på undervisningens udfordringer
Vejlederne indgår også i undersøgelsen. De er også blevet spurgt om, hvordan de ser på DSA-undervisningen. Og her peger undersøgelsen på mulige sprækker i lærernes og vejledernes interne samarbejde.
”Vi ser en del uoverensstemmelser mellem læreres og vejlederes oplevelser af udfordringerne med undervisningen. Vejlederne fortæller, at mange lærere mangler et ressourcesyn på at undervise flersprogede elever. Omvendt oplever lærerne ofte, at de mangler tid og kompetencer til at tilrettelægge en undervisning, der kan rumme alle elever.”
Vejledere har brug for at være tættere på lærerens praksis
Det er en udbredt fortælling, at det er vigtigt med et ressourcesyn på de flersprogede elever for at styrke inklusionen af dem i undervisningen. Men selvom det altid er vigtigt med et ressourcesyn på alle elever, kan det i sig selv ikke løse udfordringerne, mener Thomas Rørbeck Nørreby.
”Lærerne har brug for mere end et ressourcesyn. De har brug for konkrete redskaber og kompetencer, der giver dem mulighed for at omsætte ressourcesynet til reel undervisningsorganisering og reelle undervisningsaktiviteter.”
Hvis skolen skal hjælpe læreren med at opnå det, kræver det mange steder, at vejlederen kommer tættere på praksis, siger Thomas Rørbeck Nørreby.
”Vejlederne skal med ud og se, hvordan undervisningen foregår. Herefter kan vejlederen i dialog med læreren finde ud af, hvad den enkelte lærer i det enkelte fag har brug for,” siger Thomas Rørbeck Nørreby.
Et tæt og systematisk samarbejde mellem vejleder og lærer kan styrke undervisningen
Det kan ske i et systematisk samarbejde mellem lærer og vejleder - lidt i stil med co-teaching. Meningen er, at faglæreren i løbet af samarbejdet bliver dygtigere til at indarbejde værktøjer rettet mod DSA-eleverne i den almene undervisning.
”Flere skoler har gode eksempler på, at en lærer og en vejleder planlægger, gennemfører og evaluerer et undervisningsforløb sammen. Faglæreren har selvfølgelig sin ekspertise med sig i forhold til at undervise, og vejlederen har så sin ekspertise med i forhold til DSA," forklarer Thomas Rørbeck Nørreby og uddyber:
"Målet med samarbejdet er at skabe en almen undervisning, der tager højde for de flersprogede elevers behov for sprogstøtte og også for den kontekst, den pågældende lærer arbejder i, hvad angår både fag, skole og ikke mindst elevgruppe,” forklarer Thomas Rørbeck Nørreby.