Artikel

En struktureret start på skoledagen giver gladere børn

31-03-2011
Artikel Grundskole

Pædagoger og børnehaveklasseledere kan gennem helt enkle aktiviteter som morgenhilsner og gennemgang af dagens program inkludere og engagere udsatte børn i fællesskaber. EVA’s projekt om indsatser mod negativ social arv viser at arbejdet med at inddrage børn i fællesaktiviteter i SFO og børnehaveklasse har positiv betydning for både børnenes trivsel og pædagogernes faglige drøftelser.

Fællesskaber får børnene til at føle sig værdifulde og giver dem mulighed for at realisere deres potentialer. Og når børnene dermed får et godt selvværd, opstår der gode muligheder for, at en eventuel negativ social arv på længere sigt kan brydes.

Sådan lyder hypotesen bag en fælles indsats i en daginstitution, en SFO og en skole i Ishøj Kommune. De tre institutioner har med EVA’s hjælp opstillet en såkaldt indsatsteori, der kort og enkelt beskriver, hvilke aktiviteter de vil gennemføre, og hvilke trin der er nødvendige i løbet af indsatsen fo,r at aktiviteterne giver de ønskede resultater: at børnene er med i fællesskaber og realiserer deres potentialer.

EVA følger forløbet i de tre institutioner, og selvom vi endnu ikke kan sige noget om hvorvidt indsatsen giver udsatte børn bedre vilkår og muligheder på længere sigt, kan vi se at indsatsen betyder en positiv udvikling blandt både børn og personale. Det fortæller projektleder Andreas Hougaard fra EVA:

”Nogle af de enkle aktiviteter og tiltag for at inkludere børnene i fællesskaber, giver mere trivsel, ro og engagement blandt børnene i hverdagen i skole og SFO. Og det at arbejde med indsatsen giver samtidig SFO-pædagogerne et fagligt løft og mere kvalificerede samtaler om deres daglige pædagogiske praksis.”

Overblik over dagens aktiviteter

Indsatsen handler bl.a. om at skabe struktur og genkendelighed i dagligdagen i institutionerne så børnene føler sig trygge, lærer de sociale spilleregler at kende og ved hvad der skal ske i dagens løb. Fx har børnehaveklasselederne indført en ny morgenrutine som børnegruppen virker til at have gavn af. Børnehaveklasselederen møder ind ti minutter før det ringer ind til første time, hilser på forældre og elever når de ankommer, og giver hånd til hver enkelt elev og siger godmorgen. Bagefter gennemgår børnehaveklasselederen og børnene sammen dagens program ved at tale ud fra billeder af aktiviteterne på tavlen.

”Børnehaveklasselederne oplever at den systematiske gennemgang giver børnene et overblik over dagen, og at børnene engagerer sig i aktiviteter og fortæller om hvad de især glæder sig til. Håndtrykket og godmorgen-hilsnen giver også en positiv stemning og en god kontakt til børnene og signalerer en reel interesse i barnet”, vurderer Andreas Hougaard.

Flyvende pædagog til flagrende børn

En anden del af indsatsen fokuserer på at opbygge stabile og anerkendende relationer mellem børn og voksne. SFO’en har konkret sat en ny funktion i værk i form en ”flyvende pædagog” der i eftermiddagstimerne har fokus på de børn der ikke deltager i aktiviteter på stuerne, men derimod flagrer omkring, som pædagogerne kalder det. Den flyvende pædagog taler med børnene og hjælper dem i gang med forskellige aktiviteter og lege enten udenfor eller i SFO’ens storrum.

Den nye funktion ser ud til at have betydning for at pædagoger og de ”flagrende” børn udvikler positive relationer med hinanden. Pædagogerne der skiftes til at være flyvende, oplever at de lærer børnene bedre at kende og får et mere positivt syn på dem, og at kontakten motiverer børnene til at deltage i fælles aktiviteter.

Men det er ikke kun børnene der får bedre relationer ud af indsatsen. SFO’ens medarbejdere har fået et nyt og bedre fællesskab, og de er glade for muligheden for at reflektere over de pædagogiske tiltag. SFO’ens leder oplever at det at personalet drøfter de konkrete tiltag og erfaringerne med dem på de ugentlige personalemøder, har gjort møderne mere konstruktive og sat fokus på netop pædagogiske problemstillinger – frem for praktiske ting.

Det konkrete gør indsatsteorien stærk

Pædagogisk konsulent Peter Jensen i Ishøj Kommune har fulgt projekt indsatser mod negativ social arv fra rådhuset. Han hæfter sig især ved at de tiltag som institutionerne har gode erfaringer med, er meget konkrete og håndterbare. Det er det der gør det at arbejde med indsatsteori brugbar, vurderer han:

”Det at man formulerer så konkret hvilke aktiviteter og handlinger der skal til for at opnå et mål, er det der gør at indsatsteorien bliver stærk. Det giver pædagoger og børnehaveklasseledere syn for sagen når de kan opleve at der bliver færre konflikter og bedre trivsel idet de laver en konkret morgenrutine hvor det handler om at komme ti minutter før og sige godmorgen til børnene enkeltvis.”

Peter Jensen mener også at indsatsen illustrerer hvor lidt der skal til for at skabe nogle forandringer, og at det er nogle meget konkrete ting man skal være opmærksom på når man ønsker at inkludere børn. Den erfaring vil han tage med sig i kommende projekter i Ishøjs skolevæsen:

”Der er en tendens til at inklusion og anerkendelse er ord der let bare bliver noget man har i munden. Projektet her viser at ved at omsætte helt grundlæggende anerkendelsesmekanismer til handling, kan man give den enkelte en oplevelse af at være velkommen og vise at man lægger mærke til at lige præcis det barn er til stede. Det er vigtigt og enkelt”.

Har savnet værktøj til pædagogiske refleksioner

Peter Jensen oplever at pædagogerne i Gildbro SFO har taget det at arbejde med indsatsen til sig i deres dagligdag – noget han også selv har lært af. Førhen tænkte han at en så systematisk arbejdsgang ikke passede med den måde fritidspædagoger gik til tingene på. Men det viser sig derimod at pædagogerne har manglet et værktøj til at gøre deres egne faglige refleksioner og fælles samtaler mere kvalificerede og på et højere niveau, vurderer han.

”Pædagoger er gode til at beslutte sig for at sætte nogle ting i værk og derefter på personalemøde spørge: Hvordan gik det så? Det som indsatsteorien støtter dem i, er at få gjort rede for alle mellemregningerne. Det vil sige de får talt om og svaret på hvorfor de tror at nogle bestemte handlinger og aktiviteter fører børnene nogle bestemte steder hen. På den måde tvinger arbejdet med indsatsen de pædagogiske begrundelser frem.”

Relateret indhold

En del af:

Særlige indsatser

Lise Tingleff Nielsen
Områdechef
Grundskole

Læs materialet bag artiklen

Alle børns deltagelse i læringsfællesskaber

Projektmodel med indsatsteori