Det er konklusionen i en evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør 5. maj 2015. Evalueringens konklusioner er baseret på et vurderingsgrundlag, som EVA har udviklet på baggrund af dagtilbudsloven og den tilhørende vejledning.
Kommunerne har ansvaret for at sikre og udvikle kvaliteten af danske daginstitutioner, og det pædagogiske tilsyn indgår som et centralt element i det arbejde.
”Tilsyn er hverken den eneste eller den sikre vej til daginstitutioner af høj kvalitet. Men så længe vi har et system, som pålægger kommunerne at føre tilsyn med vores daginstitutioner, er det selvfølgelig relevant at se på, om tilsynet fungerer efter hensigten. Vores evaluering peger på, at selv om kommunerne generelt arbejder med at opfylde deres tilsynsforpligtelse, så er der områder, hvor mange kommuner med fordel kan udvikle deres tilsynspraksis,” uddyber områdechef Anne Kjær Olsen, EVA.
Risiko for usystematisk og mangelfuld udvikling af daginstitutioner
Tilsynet bør i følge lovgrundlaget blandt andet bruges til at skabe udvikling i den enkelte daginstitution og i kommunens institutioner generelt. Men den viden fra tilsynet, som kommunerne bruger i udviklingsøjemed, er ikke nødvendigvis systematisk. Udviklingen af daginstitutionerne risikerer dermed at hvile på et usystematisk grundlag. En betydelig del af institutionslederne oplever desuden, at de ikke får støtte fra forvaltningen til at følge op på tilsynet.
Ringere tilsyn med private institutioner
Kommunernes tilsyn med private institutioner lever i mindre grad op til lovgrundlaget end tilsynet med offentlige institutioner. Det harmonerer ikke med lovgrundlagets formuleringer om, at rammerne for tilsynet bør være ensartede for offentlige og private institutioner. Evalueringen viser, at tilsynet med private institutioner generelt er mindre systematisk, mindre udviklingsorienteret og mindre uvildigt.
Uformelt tilsyn tillægges stor betydning, men er tilfældigt og overser private institutioner
Størstedelen af kommunerne opfatter den løbende kontakt mellem forvaltningen og institutionerne som en form for uformelt tilsyn. Det uformelle tilsyn kan give værdifuld indsigt i institutionernes praksis, men er ikke systematisk og hviler ikke på et tydeligt grundlag. I kommuner, hvor det uformelle tilsyn tillægges stor vægt, er der derfor en risiko for, at tilsynet bliver tilfældigt, og for, at man overser private institutioner, som forvaltningerne typisk har langt mindre løbende kontakt med.