Artikel

Forskere: Derfor skal fokus være på børnefællesskabet i opstarten

07-09-2021
Artikel Dagtilbud for børn

Ny undersøgelse fra EVA peger på, at mere faglig opmærksomhed fra ledelsen og en tættere forældredialog kan styrke opstarten for alle børn. Desuden foreslår to forskere mere fokus på relationen mellem det nye barn og børnegruppen.

Hvert barn, der starter i vuggestue eller dagpleje, har sine egne behov, sin egen personlighed og sin egen fami­lie, som har betydning for, hvordan opstarten kommer til at forløbe.

Måske derfor taler man i dag oftere om “opstart” end om “indkøring”. For mens “ind­køring” signalerer en envejsproces, hvor barnet skal tilpasse sig de nye rammer, signalerer opstart en mere åben proces, der passer med den måde, det pædagogiske personale og ledelse ser på barnets første tid i vuggestue og dagpleje. Det siger seniorkonsulent Katrine Svendsen, der er en del af holdet bag EVA’s undersøgelse af opstarten i vuggestue og dagpleje:

“Enhver vuggestue og dagplejer har nogle rammer og vilkår, som barnet skal vænne sig til at være en del af. Det handler fx om, hvad tid personalet møder ind, hvornår der er samling og frokost, og det handler også om, hvordan det pædagogiske personale kommer barnet i møde og opbygger en relation til det. Men her­udover taler det pædagogiske personale og lederne i vores undersøgelse alle om opstarten som en fleksibel proces, der skal tilpasses barnet og den enkelte familie, ” siger hun.

Fleksibilitet har betydning for forældrene

Fokus er på, at barnet skal blive trygt i sine nye rammer, og at forældrene skal være trygge ved at aflevere barnet. Derfor har det betyd­ning, at forældrene oplever, at dagplejen eller vuggestuen kan imødekomme deres og deres barns behov ved at være fleksible – inden for rammerne:

“Fleksibilitet kan handle om, hvornår på dagen man må aflevere, hvornår barnet kan være alene første gang, eller at man kan starte helt forfra med opstarten, hvis barnet fortsat ikke er trygt efter noget tid.”

Anja Marschall

Anja Marschall er ph.d. og lektor i pædagogik ved Københavns Professionshøjskole. Hendes forskningsarbejde er rettet mod forældresamarbejde om børneliv i dagtilbud.

Crisstina Munck

Crisstina Munck er ph.d. og lektor i pædagogik ved Københavns Professionshøjskole. Hendes forskningsarbejde er rettet mod udvikling og formidling af viden om små børns hverdagsliv i
daginstitutioner.

Og så kan fleksibilitet handle om, hvordan det pædagogiske personale møder barnet:

“Barnet – og forældrene – skal fx opleve, at det er ok at være ked af det, og at der er tid til omsorg, hvis barnet savner sin far eller mor eller har svært ved at være i alt det nye. Også selvom reaktionen måske først melder sig efter nogle uger,” siger Katrine Svendsen.

Opstarten er ikke altid fleksibel i praksis

Hvis forældrene ikke oplever, at der er plads til deres og deres barns behov, kan opstarten blive en hårdere proces:

“Hvis en mor eller far fx er nødt til at gå tidligere, end de ønsker og mener, at deres barn har behov for, kan det opleves som et stort pres for både forældre og barn,” siger Katrine Svendsen.

Hun peger på, at der er forskel på det pædagogiske personales udtalte ønske om at skabe en fleksibel opstart og den praksis, undersøgelsen viser:

“Både ledere og pædagogisk personale taler om en fleksibel opstart, men vi kan ikke se, hvordan den fleksibilitet egentlig udspiller sig i praksis – hverken på institutionsniveau eller ud fra fortællinger om enkelte børn,” siger hun og forklarer:

“Vi havde en forventning om, at vi ville se nogle forskellige praksisser for, hvordan en opstart kunne forløbe. Men vi så stort set samme mønster på tværs af dagtilbuddene i undersøgelsen: der er en opstartssamtale, den første dag møder familien ind om formiddagen, barnet prøver typisk at være alene i dagtilbuddet på anden eller tredjedagen, og opstartsperioden varer 1-2 uger. Det overraskede os, at der ikke var større variation,” siger Katrine Svendsen.

Der er dog enkelte eksempler på, at opstarten tilrettelægges på en anden måde ud fra fami­liens behov. Et eksempel er et forældrepar, der kom ved frokosttid med deres barn i de første dage i stedet for tidlig formiddag, som ellers var den normale praksis.

“Dagtilbuddet tilrettelagde opstarten efter forældrenes arbejdssituation og barnets behov for en rolig morgen hjemme. Det viser, at det pædagogiske personale har lyttet og taget for­ældrenes beskrivelse af barnets behov alvor­ligt. Og at personalet samtidigt har en fælles forståelse af, at ændringer ikke er til gene, men betyder en mere tryg opstart for barnet og der­med en roligere opstart for forældre, pædago­gisk personale selv – og ikke mindst den øvrige børnegruppe,” siger Katrine Svendsen.

Travlhed kan føre til, at forældre sættes i bås

Billedet af ensartede opstartsperioder er gen­kendeligt for Crisstina Munck og Anja Marschall, der begge er lektorer og ph.d.er ved Køben­havns Professionshøjskole. De har netop afslut­tet forskningsprojektet “Samarbejde om små børn”. Og de ser især tre forklaringer på, hvorfor opstartens praksis er udfordret.

“Den første forklaring handler om, at pæda­goger kan overse, at forældre ikke kender til dagsrytmer og rutiner i daginstitutionen. Den anden forklaring går på, at det pædagogiske personale ikke har mulighed for at opfylde for­ældrenes forskellige ønsker til opstarten og barnets forskellige behov. Og til sidst skal man huske, at selvom opstartsmødet har stor betydning, så er opstart en proces, der kræver en god dialog langt ud over et opstartsmøde,” forklarer Crisstina Munck.

De tre forklaringer peger alle på en udfordring i samarbejdet med forældrene, som typisk skyldes travlhed og andre opgaver, siger Anja Marschall og forklarer:

“Vi kan se, at når det pædagogiske perso­nale har for lidt tid til at lære nye forældre at kende, kan det føre til, at samarbejdet med forældrene ikke får den nødvendige åbne og ligeværdige karakter. En ligeværdig dialog kræver, at det pædagogiske personale tager sig tid til at forstå, hvad forældrene fortæller om barnet. Mange af de behov, forældrene har, handler om barnet. Forældrene kender deres barn, og når de fx har svært ved at give slip om morgenen, er det jo ofte, fordi de har erfaring med, at barnet bliver ked af det, når mor eller far går."

Om Crisstina Munck og Anja Marschall

Anja Marschall og Crisstina Munck har afsluttet projektet ”Samarbejde om småbørn”. Deres projekter er kendetegnet ved at være praksisforskning, hvor forskere, pædagoger, forældre og børn sammen udforsker, hvordan de kan tilrettelægge et børneliv i dagtilbud med børnenes trivsel i fokus.

Kombiner åbenhed og faglig integritet

Anja Marschall anerkender, at tiden til at tale med forældrene ofte er meget knap. Men det er vigtigt, at det pædagogiske personale på én gang er åbne og tydelige i dialogen:

“Pædagogisk personale skal på den ene side lytte til forældrenes perspektiver og for­tælling om barnet. Og samtidigt klart melde ud, hvad der er muligt og ikke muligt, fx hvor­når man kan aflevere om morgenen, hvordan afleveringen foregår, og hvad forældrenes rol­le er, mens de er til stede sammen med barnet de første dage. Fortæl også gerne om de pædagogiske overvejelser og erfaringer, der ligger til grund for jeres måde at gøre tingene på. Og hvordan I kan tilpasse situationen netop deres barn og behov,” siger Anja Marschall.

Anja Marschall og Crisstina Munck oplever fx, at forældre savner konkret viden om, hvad barnet skal medbringe af skiftetøj, cremer og andre ting. Og at de savner at blive guidet til, hvordan de bedst kan bidrage under opstarten. Hvor skal de placere sig i rummet? Hvor meget skal de selv være på barnet?

“Det ser ud til, at en forhindring for en til­passet opstart i mange tilfælde er, at forældre og pædagogisk personale ikke har fået talt om, hvordan forældrene konkret kan deltage i bar­nets opstart på stuen og være en del af hver­dagen,” siger Crisstina Munck.

Som med så meget andet pædagogisk arbejde handler en god opstart om pædago­gisk nysgerrighed:

“Kunsten er at lytte og være oprigtig nysger­rig på det, forældrene fortæller, og det, barnet udtrykker. Og være bevidst om, at fleksibilitet og tilpasning sagtens kan gå hånd i hånd med faglig integritet,” siger Crisstina Munck.

Det mest skelsættende for barnet er at blive en del af et børnefællesskab

Flere pædagoger har i de to forskeres arbejde fortalt om, at der i perioder startede flere børn op samtidig, og at det er en vanskelig opgave at give hvert barn en tryg opstart, samtidigt med at den samlede børnegruppe fortsat skal mødes med omsorg og opmærksomhed.

En løsning kan være at fokusere mere på barnets tilknytning til den øvrige børnegruppe i opstarten, siger Anja Marschall:

“Forandringen fra at være med mor og far til at skulle have omsorg fra pædagogisk per­sonale er en stor forandring. Tilknytningen til pædagogisk personale er der, hvor mange dagtilbud lægger energien. Men når et barn starter i vuggestue eller dagpleje, er det ofte de andre børn, der fanger barnets interesse. Det er netop i mødet med et stort børnefællesskab, at dagtilbuddet virkelig kan noget helt særligt for barnet,” siger hun.

Om EVA's undersøgelse

“Børns start i vuggestue og dagpleje” (2021)

Undersøgelsen ”Børns start i vuggestue og dagpleje” er foretaget på opdrag af Børne- og Undervisningsministeriet under ”1000-dagesprogrammet – en bedre start på livet”. Undersøgelsens formål var at klarlægge, hvordan dagtilbud tilrettelægger børns opstart, herunder hvilke praksisser, faglige overvejelser og oplevelser hos personalet, der er knyttet til opstarten. Derudover var formålet at undersøge forældres overvejelser før opstart samt oplevelsen af selve opstarten.

Børnefællesskabet kan få stor betydning for de yngste børn

Mere fokus på børnegruppen kræver, at vi rykker vores gængse opfattelse af børnefælles­skabets betydning for de yngste børn, siger Crisstina Munck.

“Vi ved, at små vuggestuebørn også interes­serer sig for hinanden. Vi kan se i deres blikke, at de får kontakt med hinanden, og når de sid­der på gulvet og leger ved siden af hinanden, koordinerer de tit bevægelser og faktisk også stemninger og følelser, der udtrykkes, fx når de griner og smiler til hinanden.”

“Selv et lille barn, der sidder på sin mors skød og følger med i børnenes leg på stuen, intera­gerer og forbinder sig til de andre legende børn, fx med blikket. Derfor er det en vigtig pædago­gisk opgave at give plads til, at det nye barn og børnegruppen kan opdage hinanden,” siger Crisstina Munck.

“Muligheden for at række ud og røre ved hinanden eller kunne udveksle legetøj er vigtig. Pædagogisk personale skal også prioritere at støtte og oversætte intentioner mellem børne­ne, fx hvis det nye barn har lidt svært ved at afkode, hvad de andre børn vil. Det fordrer en sensitivitet over for børnefællesskabet, det nye barn og forældrenes bidrag. Men lykkes det, har man skabt grobund for en god opstart for barnet,” siger Crisstina Munck.

Derfor anbefaler hun, at pædagogisk per­sonale lader en mindre gruppe børn være til stede på stuen, når det nye barn starter.

“Så kan barn og forældre få en god fornem­melse af, hvad det vil sige at være en del af et børnefællesskab, og samtidigt er der ro til at begynde på relationsskabelsen – både til børn og pædagogisk personale,” siger Crisstina Munck.

Tydelighed i dialogen med forældrene kræver fælles faglighed

“En tryg opstart forudsætter, at det pædagogi­ske personale formår at kombinere deres egen faglighed og egne erfaringer med familiens og barnets behov. Og det kræver faglig opmærk­somhed,” siger Katrine Svendsen.

“Mange steder har man en god struktur for opstarten, som fungerer for mange børn. Men ligesom mange andre pædagogiske opgaver og rutiner kræver opstarten løbende evalue­ring og faglig opmærksomhed,” siger Katrine Svendsen.

Faglig opmærksomhed på opstarten bety­der også, at ledelse og pædagogisk personale sammen har et fælles sprog for opstarten og de erfaringer og værdier, de arbejder efter. Kort sagt en fælles kultur, hvor personalet giver hinanden plads til at udvise fleksibilitet og fx støtter hinanden, hvis det er en svær opstart for barnet, eller når flere børn starter op samtidigt.

Skab rum til faglige diskussioner af opstarten

“Det pædagogiske personale skal have mulighed for at udvikle praksis på baggrund af deres erfaringer. Derfor må ledelsen prioritere den vigtige opgave at skabe rum for faglige diskussioner og dermed også et fælles fagsprog,” siger Katrine Svendsen.

Ikke mindst er fælles fagsprog forudsætningen for, at pædagogisk personale kan være tydelige over for forældrene. Og kan samarbejde så fleksibelt med opstarten, som de ifølge EVA's undersøgelse gerne vil, siger Katrine Svendsen:

“Vores undersøgelse understreger jo, at det pædagogiske personale og lederne har en klar ambition om, at opstarten skal være fleksibel, fordi alle børn er forskellige. Og derfor håber jeg, at undersøgelsen kan være med til at sætte gang i nogle faglige diskussioner om, hvad man samlet som dagtilbud kan gøre for at leve op til den pædagogiske ambition om en fleksibel opstart.”

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte