Ida og David, forældre til en dreng i Stenurten
Hvordan foregik jeres opstart konkret?
Ida: Vi var fra starten fortrøstningsfulde, for vores dreng er ret tillidsfuld, og den første dag løb han da også straks hen og satte sig hos en pædagog og tre børn, der var ved at lægge et puslespil. Så de første dage gik godt. Han fik hurtigt lov til at møde flere af de andre børn, og jeg oplevede, at personalet var meget opmærksomme på, hvad han kunne og ville.
Oplevede I en opstart, der tog hensyn til jeres søns behov?
Ida: Vi oplevede, at vores søn fik lov til at blive en del af hverdagen i sit helt eget tempo. De første uger var det lidt svært for ham at sidde stille til en samling eller ved frokosten. Jeg kan huske, at jeg ville tysse på ham, men en af pædagogerne sagde: ”Nej, det er helt fint”. De gav ham ret frie tøjler i starten, og først senere begyndte personalet at stille krav til ham, så han langsomt lærte, hvad de forventede af ham.
Hvad fungerede særligt godt?
David: Inden vores søn startede, var vi på besøg og fik noget meget anvendeligt informationsmateriale om dagtilbuddets pædagogiske arbejde med hjem. Det gav en stor tryghed at kende rammer og værdier på forhånd og gjorde det lettere for os at tale med personalet om vores søn.
Oplevede I nogle udfordringer?
Ida: Efter et par dage blev vores søn syg, og herefter blev opstarten yderligere afbrudt af nogle helligdage. Her begyndte vores søn at reagere på alt det nye. Især hjemme hos os om aftenen, men også i vuggestuen. Han blev ked af det og græd, når jeg gik om morgenen, og når han skulle sove.
Hvordan oplevede I, at det pædagogiske personale håndterede udfordringerne?
Ida: Personalet besluttede, i samråd med mig, at starte forfra med indkøringen. Vi oplevede stor lydhørhed og fleksibilitet, fx havde jeg mulighed for at være med over flere uger, fordi jeg netop var gået på barsel, og det tog personalet meget positivt imod. Så vi fik løst udfordringerne sammen, og efter yderligere nogle uger blev min søn igen meget glad for at komme i vuggestue.
Hvordan oplevede I samarbejdet med personalet?
David: Vi fik meget anvendelig guidning fra personalets side. Da vi efter et par måneder havde en samtale om vores søn var de meget tydelige og fortalte, at næste skridt for ham var at udvikle behovsudsættelse. Det ville pædagogerne arbejde aktivt på, og vi fik gode, konkrete tips til, hvordan vi kunne gøre det samme hjemme. Vi oplevede, at vores søn udviklede sig lynhurtigt, og at et par uger gjorde en enorm forskel for ham – både i vuggestuen og herhjemme. Det var en øjenåbner at få personalets professionelle syn på vores søn. De så jo noget andet end det, vi så.
Hvad er jeres råd til andre forældre?
Ida: Tag jer tid til en lang indkøring. Det kan blive nødvendigt, også selvom man har et trygt barn. Men læg omvendt ængsteligheden fra jer – for det smitter af på barnet. Tal med personalet, lyt til deres råd, hav tillid, og arbejd sammen med dem – bliv ikke fornærmet over deres opfattelse af jeres barn, selvom de også ser noget andet end det, I selv er opmærksomme på. Brug det!