5 veje til et styrket forældresamarbejde

14-12-2016
Artikel Dagtilbud for børn

Forældresamarbejde er afgørende for trivsel og læring i daginstitutioner. EVA har tegnet 5 veje til et styrket samarbejde mellem forældre og pædagoger i børnehave og vuggestue.

Et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger er en af de vigtigste faktorer for, at børnene oplever deres tid i vuggestuen eller børnehaven som positiv og tryg, viser forskning.

I en ny undersøgelse har EVA kortlagt, hvordan danske daginstitutioner og forældre samarbejder i hverdagen. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser og interviews med daginstitutionsledere og forældre og viser, at både forældre og daginstitutionsledere ønsker et tæt samarbejde om at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. Men der er også potentiale for at forbedre samarbejdet:

Læs også pressemeddelelsen: Forældre efterlyser mere vejledning fra deres børns pædagoger.

Forældrene efterspørger mere dialog og vejledning og en tættere kontakt med personalet i hverdagen, end de får i dag. Derfor kan forældre og daginstitutioner med fordel arbejde med at udvikle deres samarbejde til gavn for barnet og det gode børneliv, siger Laura Detlefsen, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen peger på 5 veje til at styrke forældresamarbejde, som daginstitutioner og forældre kan lade sig inspirere af.

Brug hinandens unikke viden om barnet som en ressource

Pædagoger og forældrene har hver især en unik viden om, hvordan barnet trives, udvikler sig og lærer, som det gavner barnet, de deler - både når barnet bliver kørt ind i daginstitution, men også løbende gennem barnets tid i daginstitution. Det handler om sammen at være nysgerrige på, hvad der er vigtigt for barnet, en nysgerrighed, som forældre og personale kan tage udgangspunkt i, når de fx arbejder med at understøtte barnets læring. Det kan også handle om at tale sammen om eventuelle udfordringer, som barnet har i hjemmet eller i institutionen, som det er vigtigt, man tager sig af i fællesskab. Når forældre og pædagoger deler viden, er det med til at give barnet en sammenhængende hverdag.

Afstem forventninger og giv plads til hinandens perspektiver

Forældre og daginstitutionsledere har forskellige opfattelser af, hvor grænserne går for forældresamarbejdet. Blandt andet ønsker forældrene sig større medindflydelse på deres barns hverdag i institutionen, end daginstitutionslederne vurderer, de skal have. Samtidig er forældrene ikke interesserede i, at pædagogerne skal give gode råd til emner, der går for meget ind i privatsfæren – som fx hvordan de skal opdrage og drage omsorg for barnet derhjemme.

Derfor er det vigtigt, at forældre og personale tydeligt afstemmer deres forventninger til hinanden. Det handler om at skabe et fælles grundlag at samarbejde ud fra - på tværs af institution og hjem, så begge parter er indforståede med deres roller og ansvar. Barnets perspektiv og behov kan med fordel fungere som det fælles afsæt for forventningsafstemningen.

Seks måder at samarbejde på

Der er seks måder, som forældre og daginstitutioner samarbejder på, viser EVA’s undersøgelse. De seks måder er:

  • opstart/indkøring
  • daglig udveksling af viden i hente- og bringesituationer
  • individuelle samtaler
  • faste, kollektive arrangementer
  • forældres frivillige arbejde
  • digitale kommunikationsstrukturer

3) Skab gode rammer for konkret dialog

Forældre efterlyser mere dialog og vejledning fra pædagogerne om barnets trivsel, udvikling og læring, end de oplever de har og får, viser EVA’s undersøgelse. Især ønsker forældrene en løbende dialog med personalet om deres barns trivsel og vejledning fra personalet i at gøre deres barn skoleparat.

Der er flere forudsætninger for en vellykket dialog mellem forældre og pædagoger. For det første, at man er åbne over for hinandens perspektiver. For det andet er det vigtigt, at man sikrer sig ikke at tale forbi hinanden – noget, som let kan ske, fordi forældre og pædagoger har forskellige ståsteder og perspektiver på barnet og børnegruppen, men også mange forskellige opfattelser af, hvad fx læring, skoleparathed og sproglig udvikling betyder. Derfor er det vigtigt at skabe et fælles sprog som afsæt for en god dialog og vejledning om barnets trivsel, udvikling og læring.

4) Organiser forældresamarbejdet ud fra pædagogiske intentioner og forældres ambitioner

Den måde, som den enkelte institution organiserer dagligdagen, har stor betydning for forældresamarbejdet– fx for dialogen og vejledningen i hente- og bringesituationen og andre former for løbende dialog og vejledning. Det er vigtigt at bringe de pædagogiske intentioner og forældrenes ambitioner ind i hverdagens samarbejde. For 90 % af forældrene er den daglige dialog i hente- og bringesituationer meget vigtig eller vigtig. Ligesom lederne ser en god dialog mellem forældre og pædagoger som det vigtigste for at opnå et godt forældresamarbejde.

Det betyder, at daginstitutionen med fordel kan overveje, om bl.a. hente- og bringesituationer også er organiserede, så forældrene kan få den tætte, løbende dialog med det pædagogiske personale. Et andet eksempel er den digitale kommunikation, som hver tredje forælder oplever erstatter den mundtlige dialog.

5) Differentier forældresamarbejdet

Forældre er forskellige og har varierede behov og ønsker til samarbejdet. EVA’s undersøgelse viser fx, at især kortuddannede forældre og tosprogede forældre ønsker et større fokus på barnets læring i hjemmet og en tættere dialog om barnet end henholdsvis forældre med en videregående uddannelse og forældre, der taler dansk i hjemmet. Derudover kan forældres behov og ønsker for dialog og samarbejde variere over tid og i nogle perioder være større end andre. Det er væsentligt at være opmærksom på forældregruppens individuelle behov og forskelle og være bevidst om, hvordan man bedst møder dem i samarbejdet om barnet.

Sådan gjorde vi

Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. 477 daginstitutionsledere og 751 forældre og på kvalitative interviews med 12 daginstitutionsledere og 10 forældre.

EVA’s undersøgelse har fokus på det direkte forældresamarbejde i dagligdagen af både formel og uformel karakter undtaget det repræsentative bestyrelsesarbejde. Det direkte samarbejde er fx den løbende dialog i hente- og bringesituationer, forældresamtaler og forældremøder

Relateret indhold

Laura Detlefsen
Seniorkonsulent
Dagtilbud for børn