Artikel

Tre spørgsmål der hjælper dig med at koble fag og anvendelseskontekster

25-03-2019
Artikel Voksen- og efteruddannelse

Som underviser på en voksen- og efteruddannelse kan du med fordel stille dig selv tre spørgsmål, når du vil skabe kobling mellem faget og relevante anvendelseskontekster. Det skal skabe grundlag for, at kursisterne oplever, at det, de skal lære, er anvendeligt og meningsfuldt.

Med anvendelsesorienteret undervisning sigter man efter at skabe klarhed omkring, i hvilke relevante arbejdsmarkeds-, uddannelses-, samfunds- eller hverdagskontekster, faget kan anvendes i. Det har nemlig stor betydning for mange kursisters motivation. I et hæfte om anvendelsesorienteret undervisning, identificerer EVA tre dimensioner i arbejdet med at koble faget og relevante anvendelseskontekster. Hver dimension består af to forskellige tilgange, du som underviser kan bringe i spil eller veksle mellem i løbet af undervisningen.

På baggrund af disse dimensioner, kan du som underviser stille dig selv tre spørgsmål:

 

Illustration med følgende tekst på: Hvor skal undervisningen foregå? Som underviser kan du trække anvendelseskonteksten ind i undervisningslokalet eller tage undervisningen med ud i anvendelseskonteksten.

1. Hvor skal undervisningen foregå?

Som underviser kan du trække anvendelseskonteksten ind i undervisningen, eller du kan tage undervisningen ud i anvendelseskonteksten.

En måde at trække anvendelseskonteksten ind i undervisningen kan fx være at inddrage autentisk materiale, arbejde med praksisnære cases eller få besøg af praktikere i undervisningen. Når du tager undervisningen ud i anvendelseskonteksten, kan det fx ske ved besøg på virksomheder eller gennem praktik og brobygningsaktiviteter.

2. Hvor er kursisternes anvendelseskontekst individuel og fælles?

Som underviser kan du tilrettelægge undervisningen med afsæt i enten kursisternes individuelle anvendelseskontekster eller som kollektive forløb med fælles anvendelseskontekster.

Når du som underviser tager afsæt i kursisternes individuelle anvendelseskontekster, lader du dem arbejde med den kontekst, der er relevant for lige netop dem. Laver du derimod kollektive forløb, kan det ske ved eksempelvis at bringe et overordnet tema, en tekst eller problemstilling, der ligger inden for en fælles anvendelseskontekst, i spil.

Illustration med følgende tekst: Hvor er kursisternes anvendelseskontekst individuel og fælles? Som underviser kan du tilrettelægge undervisningen med afsæt i enten kursisternes individuelle anvendelseskontekst eller deres fælles anvendelseskontekst.
Illustration med følgende tekst: Hvem bringer relevant materiale ind i undervisningen? Som underviser kan du inddrage anvendelseskonteksten i undervisningen ved hjælp af klassiske eksempler eller ved, at kursisterne tager deres egne eksempler med ind i undervisningen.

3. Hvem bringer relevant materiale ind i undervisningen?

Som underviser kan du inddrage anvendelseskontekster ved hjælp af karakteristiske, prototypiske eksempler, eller ved at kursisterne inddrager egne eksempler i undervisningen.

Når du som underviser ønsker at bringe relevant materiale ind i undervisningen, kan du enten gøre brug af din egen faglige rygsæk og præsentere karakteristiske, prototypiske eksempler. Du kan også lade kursisterne selv bringe eksempler ind i undervisningen, der er baseret på deres egne erfaringer fra hverdag, job eller uddannelse.

Fælles faglig refleksion

I hæftet om anvendelsesorienteret undervisning præsenterer EVA desuden en række refleksionsspørgsmål. Spørgsmålene er tiltænkt undervisere og ledere på almene voksen- og efteruddannelser, og skal bruges som afsæt til en fælles, faglig dialog om, hvordan undervisningen kan gøres vedkommende og meningsfuld for kursisterne, så de lettere forstår og begejstres over det faglige indhold.

Relateret indhold

Michael Andersen
Chefkonsulent
Voksen- og efteruddannelse

Læs materialet bag artiklen