Artikel

Flere uddannelser vurderer voksnes realkompetencer, men kvaliteten halter

21-02-2019
Artikel Voksen- og efteruddannelse

Der er positive takter at spore i udviklingen af realkompetencevurdering (RKV) på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet (VEU). Det viser en evaluering lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der særligt belyser udbredelsen og anvendelsen af RKV i perioden 2010 til 2018. Før armene suser i vejret, skal det dog bemærkes, at der eksisterer en række forbedringspotentialer – bl.a. i forhold til kvaliteten.

Flere og flere uddannelsesinstitutioner bruger RKV på VEU-området, og alle institutioner bakker op om selve idéen med at vurdere og anerkende den viden samt de kompetencer og færdigheder, voksne har tilegnet sig uden for det formelle uddannelsessystem, fx gennem erhvervserfaring. Positive tendenser, der kom frem som en del af den evalueringsrapport, EVA offentliggjorde i januar. Dog er det ikke alt, der er til topkarakterer, når man undersøger RKV på VEU-området, fortæller chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, Michael Andersen, der har stået i spidsen for evalueringsprojektet.

”Helt generelt er det positivt, at RKV er stadig mere udbredt og anvendt, men der er stadig en del udfordringer at tage fat på. Det gælder fx kvaliteten af den kompetencevurdering, der foretages ude på uddannelsesinstitutionerne.”

Samtaler og praktiske opgaver

For at sikre valide realkompetencevurderinger, er det vigtigt, at der anvendes gode og relevante redskaber i vurderingsprocessen. Det kan fx være samtaler og interviews eller praktiske opgaver, hvor de voksne observeres, mens de afprøves i deres viden, færdigheder eller kompetencer. Her har udviklingen imidlertid ikke været så positiv, som man kunne have håbet.

”På nogle områder, viser det sig faktisk, at man i dag bruger samtaler eller praktiske opgaver i mindre omfang end tidligere, og det er en uheldig udvikling, fordi det er vigtige redskaber, når de voksne skal have deres realkompetencer vurderet,” forklarer Michael Andersen.

Obligatoriske samtaler

I forbindelse med evalueringen af erhvervsuddannelse for voksne (euv) i 2017, var en af EVA’s anbefalinger bl.a., at en personlig samtale med en fagperson gøres obligatorisk i forbindelse med vurderingen. Denne anbefaling gentages i evalueringen af RKV på VEU-området, nu rettet mod alle seks uddannelsesområder og ikke blot euv.

”1-til-1-interaktionen er vigtig, når man skal realkompetencevurdere, fordi vigtige kompetencer risikerer at blive udeladt, hvis vurderingen kun bygger på skriftlig dokumentation. I en samtale er der bedre mulighed for at komme mere omkring og dybere ned i et emne end hvis der alene er tale om skriftlig dokumentation” siger Michael Andersen.

Evalueringen viste, at det i 2018 blot var på 29 % af akademiuddannelserne og 31 % af diplomuddannelserne, man altid anvendte samtaler i forbindelse med vurderingsprocessen. Bedre så det ud på enkeltfags-hf, avu, AMU og euv, hvor henholdsvis 62 %, 67 % og 74 % af uddannelsesinstitutionerne brugte personlige samtaler, hver gang de lavede RKV i 2018.

Et praktisk supplement

Som supplement til skriftlig dokumentation og personlige samtaler, kan det ofte være relevant også at lade ansøgerne løse praktiske opgaver eller cases. Især på AMU og euv giver det mening, at ansøgerne får mulighed for at vise de færdigheder eller den viden, de har tilegnet sig gennem fx erhvervserfaring, i en praktisk kontekst, forklarer Michael Andersen.

”Er du fx ansøger til et AMU-kursus eller en euv inden for bygge- og anlægsområdet, er det jo oplagt, at du får mulighed for at demonstrere, at du kan mure en mur eller lægge fliser.”
Evalueringen af RKV på VEU-området viste imidlertid, at kun halvdelen af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder AMU, anvender praktiske opgaver, når de vurderer realkompetencer, og kun hver tredje af de institutioner, der udbyder euv, anvender praktiske opgaver.

”Det er svært at forstå, fordi det er jo netop ofte praktiske kompetencer, der skal vurderes,” siger Michael Andersen og forklarer de manglende praktiske opgaver med, at det bl.a. er ressourcebesparende for institutionerne blot at vurdere de voksne på baggrund af skriftlig dokumentation fra ansøgeren selv eller tidligere arbejdsgivere.

”Problemet er bare, at det risikerer at gå ud over kvaliteten, men også tilliden til systemet med RKV, hvis ikke man kan stole på de vurderinger, der laves,” forklarer Michael Andersen.

Kompetenceudvikling

En ting er, om uddannelsesinstitutionerne anvender personlige samtaler eller ej, når de foretager RKV. Noget andet er kvaliteten af de samtaler, der finder sted. Her spiller uddannelse af bedømmerne en afgørende rolle, ifølge Michael Andersen.

”Der findes ikke formelle krav til, hvilke kompetencer RKV-bedømmere skal have, men det er vigtigt for tilliden til RKV, at alle bedømmere har de nødvendige kompetencer til at foretage valide vurderinger. Det bør også gøre indtryk, når en stor andel af institutionerne giver udtryk for, at der mangler kurser for medarbejdere, der arbejder med RKV. Det ønske skal også ses i lyset af, at der på fire ud af seks uddannelsesområder er sket et markant fald i andelen af VEU-udbydere, der har kompetenceudviklet deres medarbejdere fra 2010 til 2018,” siger Michael Andersen.

Om undersøgelsen

Evalueringen af RKV på VEU-området omfatter seks uddannelsesområder: Almen voksenuddannelse (avu) og hf-enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og erhvervsuddannelserne for voksne (GVU/euv) samt akademi- og diplomuddannelserne.

Udover at give en status på udbredelsen og anvendelsen af RKV, indeholder rapporten ligeledes syv anbefalinger til det videre arbejde med RKV på VEU-området i Danmark.

Relateret indhold

Michael Andersen
Chefkonsulent
Voksen- og efteruddannelse