På hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik er tilgangen til grundforløbene mere end fordoblet. Tilgangen til hovedforløbene er derimod faldet med en tredjedel. Udviklingen skal ses i lyset af de skærpede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb, som blev indført med reformen. De nye krav betyder, at mange af dem, som før reformen blev optaget direkte på hovedforløbet inden for social- og sundhedsuddannelserne, nu er nødt til først at gennemføre et grundforløb.
På den baggrund kunne man forvente, at tilgangen til hovedforløbene efter noget tid ville nå op på samme niveau som før reformen, i takt med at de voksne overgik fra grundforløb til hovedforløb. Det er imidlertid ikke tilfældet. Analyserne viser således, at tilgangen til hovedforløbene fortsat er markant lavere fire år efter reformen sammenlignet med årene før reformen. Den lavere tilgang kan hænge sammen med de skærpede adgangskrav på grundforløbet, som gør, at mange af dem, der før reformen startede på social og sundhedsuddannelserne, ikke kan leve op til de nye krav.
Men der kan også være andre grunde til den lave tilgang til hovedforløbet. Med reformen blev der fx gennemført ændringer af de økonomiske vilkår for eleverne. Muligheden for at få elevløn under grundforløbet blev erstattet af SU for de elever, som ikke havde en aftale med en virksomhed. Derudover blev rammerne for udbud af praktikpladser ændret i kølvandet på reformen. Man erstattede således den statslige dimensionering af udbuddet samt skolernes adgang til at anvise praktikpladser inden for fastsatte rammer (den såkaldte 50/50-regel) med en mere decentral model, hvor det er kommunerne og regionerne, som udbyder de praktikpladser, de har brug for og alene bestemmer, hvilke elever de ønsker at indgå et ansættelsesforhold med. De konkrete virkninger af disse tiltag har dog ikke været en del af vores undersøgelser.
På hovedområderne Fødevarer, jordbrug og oplevelse samt Teknologi, byggeri og transport er tilgangen til grundforløbene faldet med hhv. 25 og 11 procent, mens tilgangen til hovedforløbene er steget med hhv. 2 og 6 procent. Der er altså flere, som påbegynder hovedforløbene, på trods af det markante fald i tilgangen til grundforløbene, som kan forklares med de skærpede adgangskrav. Vores analyser viser imidlertid, at andelen af voksne, som gennemfører grundforløbene på disse to hovedområder, er steget, og det har betydet, at antallet, som gennemfører grundforløbene, er næsten uændret. Det kan skyldes, at de skærpede adgangskrav har givet en elevsammensætning på grundforløbene, som er fagligt stærkere end tidligere, hvilket har betydet en stigning i tilgangen til hovedforløbene. Udviklingen skal dog også ses i lyset af de nye muligheder for realkompetencevurderinger (RKV) og afkortning, som var et centralt element i erhvervsuddannelsesreformen. Både RKV og afkortning kan have gjort det mere attraktivt for voksne med relevant erhvervserfaring at påbegynde bestemte erhvervsuddannelser.
Siden reformen blev indført, er tilgangen til grund- og hovedforløbet på hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice faldet med hhv. 9 og 6 procent. Også her skal udviklingen ses i lyset af de skærpede adgangs- og overgangskrav, herunder krav om beståede fag på gymnasialt niveau for at blive optaget på hovedforløbet samt skærpede faglige krav på selve uddannelserne.
Flere gennemfører grundforløbene, men frafaldet på hovedforløbene er uændret
Et andet centralt mål med reformen var, at flere voksne skulle gennemføre den uddannelse, de havde påbegyndt. Vores analyser viser, at frafaldet på grundforløbene faktisk er faldet efter reformen. På hovedforløbene er frafaldet imidlertid relativt uændret.