Artikel

Dét skal være i fokus, hvis vejledningsindsatsen til ufaglærte skal styrkes

05-11-2021
Artikel Voksen- og efteruddannelse

Der bliver mangel på faglærte i fremtiden. I kampen for at komme ubalancen på det danske arbejdsmarked til livs, står vejledning helt centralt, som noget der kan få flere ufaglærte til at orientere sig mod uddannelse. EVA oplister her fem opmærksomhedspunkter, der bør komme i fokus ved de kommende trepartsforhandlinger på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Flere ufaglærte voksne skal tage en uddannelse, så behovet for faglært arbejdskraft imødekommes, og den enkeltes jobmuligheder styrkes. Her har vejledning potentialet til at spille en stor rolle. En ny undersøgelse fra EVA viser imidlertid, at vejledning er fraværende, når ufaglærte gør sig overvejelser om arbejdsliv og uddannelse.

Undersøgelsen peger bl.a. på, at det ikke er tydeligt nok for ufaglærte, hvor og hvornår de kan få vejledning, og at vejledningstilbuddene kun i begrænset omfang imødekommer behovene hos de ufaglærte. Det gælder især ufaglærte, som ikke er afklarede om deres uddannelsesønske, ikke selv opsøger viden om vejledning og som har svært ved at læse og begå sig digitalt.

Med afsæt i undersøgelsens resultater fremhæver EVA fem centrale opmærksomhedspunkter til udviklingen af fremtidens vejledningstilbud til ufaglærte. Punkter, som med fordel bør være i fokus, når regeringen og arbejdsmarkedets parter påbegynder trepartsforhandlingerne på voksen- og efteruddannelsesområdet.

1. Vejledning skal nå ufaglærte i virksomheder, som ikke er orienteret mod uddannelse

Ikke alle ufaglærte har lige gode muligheder for støtte, når de skal afklare deres ønsker og behov for uddannelse. Ofte afhænger det af den virksomhed, de ufaglærte arbejder i. Det fremgår af EVA’s undersøgelse, at arbejdspladsen er afgørende for, at overvejelser om uddannelse og arbejdsliv overhovedet igangsættes hos de ufaglærte. Derfor kan der være god grund til at være særlig opmærksom på, hvordan man kan nå ufaglærte, som er ansat i virksomheder, der ikke er uddannelsesorienteret med relevante vejledningstilbud.

2. Vejledningstilbud bør være mere synlige og tilgængelige

Manglende kendskab til uddannelsesmuligheder og vejledningstilbud præger de arbejdslivsfortællinger, der indgår i EVA’s undersøgelse. Det er af gode grunde problematisk, at en af de vigtigste målgrupper for voksenvejledning ikke kender til de eksisterende vejledningstilbud. Derfor skal vejledningstilbuddene gøres mere synlige og tilgængelige.

Det kan fx ske gennem intensivering af vejledningsindsatser målrettet virksomhederne. Eller det kan ske via udbredelsen af budskaber om, at det aldrig er for sent at uddanne sig, at der er attraktive økonomiske rammer for voksenuddannelse og at det er muligt at få støtte undervejs, hvis man har udfordringer såsom ordblindhed. For at styrke tilgængeligheden af de eksisterende vejledningstilbud er det nødvendigt at skabe et bedre match mellem vejledningstilbud og ufaglærtes vejledningsbehov. Det gælder bl.a. mulighederne for at afholde lokale fysiske vejledningsmøder.

3. Ufaglærte bør blive tilbudt vejledning, når de er i kontakt med uddannelsessystemet

De ufaglærte i undersøgelsen har gennem deres arbejdsliv deltaget i AMU eller FVU, og flere har også afbrudte erhvervsuddannelsesforløb bag sig. Fælles for dem alle er imidlertid, at de hverken har opsøgt eller oplever at have fået tilbudt vejledning i forbindelse med, at de har været i kontakt med uddannelsessystemet. Det på trods af, at det er en oplagt anledning til at tilbyde mere vejledning i uddannelsesmuligheder og andre vejledningstilbud i VEU-systemet. Det er især problematisk, da vi ved, at en positiv oplevelse med et uddannelsesforløb kan give ufaglærte lyst til mere uddannelse.

4. Afklarende og udforskende vejledning bør foregå i trygge rammer

For nogle af de ufaglærte opleves det som grænseoverskridende, uvant og sårbart at skulle dele overvejelser om uddannelse og arbejdsliv med en vejleder. Det skyldes, at vejledningen i høj grad kommer til at handle om deres personlige erfaringer, interesser, drømme og livssituation. Derfor er den gode vejledning langt hen ad vejen båret af relationen mellem den ufaglærte og vejlederen.

Det er bl.a. vigtigt, at vejlederen besidder den rette viden samt fremstår troværdig, kompetent og handlekraftig. I fremtidens vejledningstilbud er det derfor relevant at fokusere på etableringen af trygge rammer for vejledningen af ufaglærte. Ifølge de ufaglærte består trygge rammer af lokale, fysiske vejledningsmøder, hvor der kan opbygges en tillidsfuld relation til vejlederen, og hvor de ufaglærtes forskellige vejledningsbehov imødekommes.

5. Vejledning bør have større fokus på ufaglærtes særlige behov

Når de ufaglærte træffer beslutninger om uddannelse og arbejdsliv, er der ofte særlige behov og hensyn, som fylder, og som har indflydelse på motivationen for at tage en uddannelse. Det kan fx være behovet for gode muligheder for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked, eller at der tages hensyn til læsevanskeligheder eller manglende selvtillid hos den ufaglærte. Noget som kan betyde, at vejledningsindsatsen skal være længerevarende og af en mere håndholdt karakter end normalt. Det skal vejlederen have for øje, ligesom vedkommende skal have fokus på, at økonomi og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet passer til den ufaglærtes livssituation.

Om undersøgelsen

Rapporten Vejledning til ufaglærte voksne i beskæftigelse bygger på dybdegående interviews med 14 voksne i alderen 29-56 år. Forud for interview deltog informanterne i vejledning på en uddannelsesinstitution, og på vejledningstidspunktet var de ufaglærte og i beskæftigelse. Derudover er undersøgelsen belyst gennem et mindre litteraturstudie, der understøtter og perspektiverer dele af undersøgelsens empiriske resultater.

Relateret indhold

Maria Thiemer
Seniorkonsulent
Voksen- og efteruddannelse