Hver 3. virksomhed synes, at det er svært at tale med medarbejdere om løft af deres læse- og skrivefærdigheder. Det gælder især virksomheder, som arbejder med bygge- og anlæg, erhvervsservice samt handel og transport. Det viser en minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
”Det er svært at tale om. Man beder jo medarbejderne om at blotte sig og sige, at det her er noget, jeg ikke er så god til,” fortæller Frederik Madsbjerg, som til daglig har ansvaret for opkvalificering i Danske Fragtmænd.
I Danske Fragtmænd har man tilbudt medarbejderne at deltage i en moduluddannelse, hvor flere hundreder har fået løftet deres kompetencer. I den forbindelse har de gjort sig en række erfaringer med, hvordan man bryder tabuet.
Vante omgivelser giver tryghed
Danske Fragtmænd har en aftale med det lokale VUC, der kommer ud på arbejdspladsen og screener medarbejderne for deres kompetenceniveau. At det hele er foregået i vante omgivelser på arbejdspladsen er en fordel, fordi mange synes, det er en stor omvæltning at komme i gang med et kursus.
”Vi har et fantastisk samarbejde med VUC. De kommer ud og fastslår, om medarbejderne er på niveau 1, 2 eller 3 i dansk - eller om der er brug for ordblindeundervisning. Når medarbejderne ikke skal ud på et center, bliver det ikke så farligt, det hele,” fortæller Frederik Madsbjerg.
Selve moduluddannelsen foregår på arbejdspladsen og i arbejdstiden, hvilket gør det lettere for medarbejderne at være med. Opgaverne på kurset er desuden skræddersyede, så de giver mening i lagerarbejdernes hverdag.
Gør det legitimt tale om
Første skridt i opkvalificeringen er at få taget hul på samtalen. Det er vigtigt, at den lokale ledelse står frem og gør det legitimt at fortælle, at man har svært ved at læse eller skrive. Et papir på opslagstavlen er ikke nok, for det er der næppe nogen, som vil reagere på.
Danske Fragtmænd holdt et infomøde for alle på arbejdspladsen. Ifølge Frederik Madsbjerg var det, der gjorde forskellen, en videofolder, hvor den øverste leder fortalte om moduluddannelsen og forklarede, hvorfor den var vigtig.
”Hvis du kan få et par medarbejdere til at fortælle, at de selv har svært ved de her ting, så er du i gang. Når først én har blottet sig, bliver det legitimt for andre at sige, at sådan har man det også selv,” udtaler Frederik Madsbjerg.
Find de lokale ’fakkelbærere’
Næste skridt er at få de første til at melde sig til kurset.
Frederik Madsbjerg foreslår, at man finder det, han kalder de lokale fakkelbærere. Det kan være en terminalchef, en tillidsmand eller en anden central medarbejder. De uformelle ledere på gulvet skal helst være med på idéen, for de kan sprede ordet om, hvorfor det er en god ide at deltage i kurset.
”Så snart én har sagt: ’ja, jeg er ordblind, og jeg vil gerne se, hvad man kan gøre ved det’, så skaber det ringe i vandet”, påpeger Frederik Madsbjerg, og fortsætter: ”Et godt råd er, at kigge nogle enkelte i øjnene inden infomødet og få dem til at byde ind på dagen. Det kan være nogen, der i forvejen selv har efterspurgt et kursus.”
Giver mening for både forretning og medarbejder
Digitalisering, iPads, håndscannere og registrering fylder meget i Danske Fragtmænd, og der bliver større brug for, at man kan læse, skrive og regne. Det giver altså mening for forretningen at få taget hul på snakken om opkvalificering. En anden fordel er, at det minimerer risiko for fejl.
Opkvalificering er også noget, der fastholder medarbejdere. Det kan nemlig få stor betydning for medarbejderne at blive bedre til at læse og skrive. Det ved Martin Mortensen, som har gennemført moduluddannelsen i Danske Fragtmænd.
”Jeg er kraftigt ordblind, så det er helt perfekt, at de har lavet det her. Det var irriterende hele tiden at skulle hen og spørge kollegaer, når der var noget, jeg var i tvivl om. Nu kan jeg bruge hjælpemidler på telefonen,” fortæller Martin Mortensen.
Men det er ikke kun på arbejdet, at kurset har haft betydning.
”På hjemmefronten kan jeg nu tjekke min egen e-Boks. Det har jeg ikke gjort før. Jeg er også begyndt at besvare og skrive mails. Og så kan jeg læse nyheder og en masse andre småting”.