Arbejdsvilkår og psykisk arbejdsmiljø udfordrer, når fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er i praktik

25-08-2023
Artikel Videregående uddannelse

De fleste af de studerende på de fire store professionsuddannelser oplever stort udbytte af deres praktik og har imødekommende kolleger. Men en del har svært ved at koble teori med praksis eller bliver bekymrede for deres fremtidige arbejdsliv, og der er også studerende, der har ubehagelige oplevelser under praktikken.

Praktikken udgør mellem et halvt og halvandet år på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver og udgør dermed en betydelig del af uddannelsestiden. Derfor er det også vigtigt, hvordan de studerende oplever den tid, de er i praktik.

Det har Danmarks Evalueringsinstitut – EVA kortlagt i en ny omfattende undersøgelse af de studerendes oplevelser af praktikken på de fire uddannelser, der både bygger på en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse blandt studerende på den sidste del af uddannelserne.

Undersøgelsen viser, at de fleste studerende har gode erfaringer med sig fra praktikken, og at de oplever et godt læringsudbytte. Således er det fx omkring 9 ud af 10, der i nogen, høj eller meget høj grad har fået konkrete værktøjer eller greb, som kan bruges i professionen. Og mellem 82 og 91 procent mødte venlige og imødekommende kolleger på praktikstedet.

 

Lærerstuderende

59

59 % lærte i høj grad redskaber de kunne bruge i professionen.

38

38 % fik i høj grad indblik i, hvordan uddannelsens teori kan bruges i praksis.

39

39 % har oplevet mindst ét tilfælde af ubehagelig adfærd under praktikken.

63

63 % forventer at arbejde som lærer fem år efter uddannelsen.

19

19 % fik mere ansvar end forsvarligt i forhold til erfaring og fagligt niveau. 

Pædagogstuderende

62

62 % lærte i høj grad redskaber de kunne bruge i professionen.

57

57 % fik i høj grad indblik i, hvordan uddannelsens teori kan bruges i praksis.

57

57 % har oplevet mindst ét tilfælde af ubehagelig adfærd under praktikken.

66

66 % forventer at arbejde som pædagog fem år efter uddannelsen

32

32 % fik mere ansvar end forsvarligt i forhold til erfaring og fagligt niveau.

Sygeplejerskestuderende

73

73 % lærte i høj grad redskaber de kunne bruge i professionen.

60

60 % fik i høj grad indblik i, hvordan uddannelsens teori kan bruges i praksis.

41

41 % har oplevet mindst ét tilfælde af ubehagelig adfærd under praktikken.

55

55 % forventer at arbejde som sygeplejerske fem år efter uddannelsen

23

23 % fik mere ansvar end forsvarligt i forhold til erfaring og fagligt niveau.

Socialrådgiverstuderende

72

72 % lærte i høj grad redskaber de kunne bruge i professionen.

57

57 % fik i høj grad indblik i, hvordan uddannelsens teori kan bruges i praksis.

57

57 % har oplevet mindst ét tilfælde af ubehagelig adfærd under praktikken.

70

70 % forventer at arbejde som socialrådgiver fem år efter uddannelsen

24

24 % fik mere ansvar end forsvarligt i forhold til erfaring og fagligt niveau.

Indblik i praksis, men kobling mellem teori og praksis er udfordret

Undersøgelsen viser, at der på nogle områder er store forskelle på, hvordan de studerende på de fire uddannelser oplever praktikken. Det gælder blandt andet svar, der viser udfordringer med at koble teori fra uddannelsen med den praksis, de møder i praktikken.

Det er især udbredt blandt lærerstuderende, hvor kun 38 procent i høj grad fik indblik i, hvordan uddannelsens teori kan bruges i praksis, mens det gælder cirka 6 ud af 10 på de tre andre uddannelser.

Den opgave ligger blandt andet hos praktikvejlederen, og resultaterne fra interviewundersøgelsen peger på, at vejlederen i det hele taget har stor betydning for de studerendes læring, trivsel og psykiske arbejdsmiljø.

”Vi kan se, at især de sygeplejerskestuderende er glade for deres vejleder, når det handler om at understøtte deres læring i praktikken. Det er til trods for, at de er mindre sammen med deres vejleder end de øvrige studerende. Til gengæld er det kun på sygeplejerskeuddannelsen, at der er krav om, at vejlederen skal have en vejlederuddannelse. Det giver anledning til at overveje, hvad en vejlederuddannelse ville kunne betyde på de øvrige uddannelser,” siger Bella Marckmann.

Indsigt i arbejdsvilkår giver bekymring for fremtiden

Et andet resultat i undersøgelsen er, at praktikforløbene har givet nogle studerende mindre lyst til at arbejde inden for professionen efter endt uddannelse. Her er der også forskelle mellem uddannelserne. 14 procent af socialrådgiverstuderende og 15 procent af de lærerstuderende svarer, at praktikken i nogen eller høj grad gav dem mindre lyst til at arbejde inden for professionen. Det samme gælder 17 procent af de sygeplejerskestuderende og 19 procent af de pædagogstuderende.

Samtidig er det kun godt hver anden sygeplejerskestuderende (55 %), der svarer entydigt ja til, at de stadig arbejder inden for professionen om fem år, mens resten er i tvivl (27 %) eller forventer at arbejde uden for professionen (12%). For lærerstuderende er det 63 %, for pædagogstuderende 66 % og for socialrådgiverstuderende 70 %, der forventer at arbejde inden for professionen om fem år.

”Vi kan se i undersøgelsen, at det især er erfaringer med et hårdt arbejdsmiljø, som gør det vanskeligt at udøve ens faglighed på en tilfredsstillende måde, der gør de studerende bekymrede for, om de kan holde til arbejdslivet på længere sigt,” siger Bella Marckmann.

En del møder ubehagelige oplevelser i praktikken

Endelig afdækker undersøgelsen afdækker også dele af praktikken, hvor store grupper af studerende har negative oplevelser.

Mellem 40 og 60 procent har oplevet mindst ét tilfælde af ubehagelig adfærd under praktikken. Det spænder fra at blive ignoreret eller udelukket fra kollegafællesskabet over at modtage stødende, grove eller nedladende kommentarer til at blive udsat for trusler om vold eller decideret voldelig adfærd.

Det er mest udbredt blandt pædagog- og sygeplejerskestuderende, og den ubehagelige adfærd kommer både fra borgere eller patienter og fra kolleger og ledere. Fx oplever 22 procent af de sygeplejerskestuderende månedligt eller oftere at blive ignoreret eller udelukket fra kollegafællesskabet og 12 procent af de pædagogstuderende er blevet slået, skubbet eller sparket af borgere i praktiktiden.

”Undersøgelsen afdækker mange nuancer, og der er også områder, hvor der er væsentlige forskelle i mellem uddannelserne, men generelt er der for mange studerende, der bliver udsat for ubehagelige oplevelser i praktikken og ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere dem. På den baggrund kunne man fx overveje, hvordan man sikrer, at de studerende har en synlig ”livline” til hjælp fra uddannelsesstedet og praktikstedet, så de i højere grad oplever, at der er støtte til stede, når de studerende oplever fx grænseoverskridende adfærd i praktikken,” siger Bella Marckmann

Også de faglige opgaver udfordrer nogle studerende. 32 procent af de pædagogstuderende har oplevet, at de fik mere ansvar end det var forsvarligt i forhold til deres erfaring og faglige niveau, mens det er lidt færre blandt socialrådgiverstuderende (24%), sygeplejerskestuderende (23%) og lærerstuderende (19%).

Relateret indhold