3 ting kan løfte pædagoguddannelsen

23-11-2016
Artikel Videregående uddannelse

To år efter den nye pædagoguddannelse trådte i kraft, er der stadig knaster på vejen til at nå reformens formål. EVA’s direktør Mikkel Haarder giver her tre bud på, hvad der kan give Danmarks største uddannelse et kvalitetsløft.

Over 5.000 studerende begynder hvert år på Danmarks største uddannelse, pædagoguddannelsen. I 2014 blev pædagoguddannelsen reformeret for at løfte uddannelsen på en række områder, og de første studerende begyndte på den nye uddannelse i august 2014.

To år efter startskuddet på reformen er pædagoguddannelsen godt på vej, men de studerende bruger alt for lidt tid på at studere, de mister gejsten undervejs, og halvdelen af de studerende er ikke tilfredse med uddannelsens kvalitet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

”Reformen har kun to år på bagen, og det tager tid at implementere. Derfor er det for tidligt at konkludere på selve reformen. Undersøgelsen er ikke en anledning til at ændre på pædagoguddannelsens rammer, men en anledning til – inden for rammerne – at sætte ekstra ind på de svage punkter,” siger Mikkel Haarder, direktør for EVA.

Mikkel Haarder peger på, at en ekstra indsats på særligt tre områder vil løfte pædagoguddannelsens kvalitet:

1. Tydeliggør forventninger til studieintensitet

Når de studerende begynder uddannelsen, er motivationen i top. De studerendes motivation kommer imidlertid ikke til udtryk i deres studieintensitet, som ellers er en væsentlig indikator for motivation og læringsudbytte. De studerende bruger generelt alt for lidt tid på selve studiet: De bruger i gennemsnit 30 timer ugentligt, og det er markant under normen for en fuldtidsuddannelse, som ligger på 45 timer ugentligt (når der tages højde for ferier).

Undersøgelsen viser også, at hver femte studerende ofte møder uforberedt op til undervisningen. 90 procent af pædagoguddannelsens undervisere mener, at uddannelsesinstitutioner bør have et større fokus på, at de studerende bruger mere tid på at studere.

”Det er alvorligt, at de pædagogstuderende bruger så lidt tid på uddannelsen. Der er et stort potentiale i at forbedre studieintensiteten. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen giver tydelige forventninger til de studerendes arbejdsindsats, gerne så konkret som muligt. Den løbende dialog om forventet arbejdsindsats kan hjælpe de studerende med at bruge flere timer på at studere,” siger Mikkel Haarder.

2. Tilrettelæg undervisning efter studentergruppe

Ifølge undersøgelsen kommer hovedparten af de studerende på pædagoguddannelsen fra kortuddannede hjem. De bliver optaget på uddannelsen med et gymnasialt karaktergennemsnit på mellem 2 og 7. Det spiller ind på uddannelsens muligheder for at skabe fagligt stærke miljøer, at studenterpopulationen er relativt svag fagligt.

”Uddannelsesinstitutionerne må i højere grad tilrettelægge undervisningen efter studenterpopulationen. Jo mindre studievante de studerende er, jo vigtigere er det, at uddannelsesinstitutionen sætter klare rammer for undervisningen. Det handler især om, at man er meget tydelig i sine forventninger til de studerende: Hvor meget de skal arbejde med studiet, og hvordan de skal gøre det, så de studerende får gode studievaner fra start,” siger Mikkel Haarder.

3. Skru op for feedbacken

Feedback til de studerende er en central faktor til at forbedre kvaliteten af undervisningen. Næsten halvdelen af de studerende på pædagoguddannelsen oplever imidlertid at modtage meget lidt feedback på projekter, opgaver og undervisningsdeltagelse. Underviserne vurderer dog i højere grad, at de studerende får feedback. Hver fjerde af de studerende oplever, at de kun i mindre grad bliver udfordret til at gøre deres bedste.

”Undersøgelsen peger på, at de studerende ikke får nok feedback. Her må uddannelserne sætte ind. Vi ved fra megen forskning, at feedback i undervisning er centralt for at understøtte de studerendes læring. Det handler om at give en løbende forventningsafstemning om den studerendes indsats, følge den enkelte progression i læreprocessen, opstille målsætninger og afklare med den studerende, hvordan han eller hun når målet. Hvis uddannelserne udvikler en god feedbackkultur, vil det løfte uddannelsens kvalitet,” siger Mikkel Haarder.

Relateret indhold