I kalenderen er der stadig længe til den 5. juli, hvor der er ansøgningsfrist til de videregående uddannelser, hvis man søger ind på kvote 1.
Men det er altså nu, benarbejdet skal gøres for de nye studerende in spe for at finde ud af, om det er ergoterapi, softwareudvikling eller antropologi, der rocker ens verden.
Det påpeger en analyse fra EVA, der viser, at det kan 'vaccinere' den studerende mod at falde fra at være meget afklaret med sit studievalg.
EVA har formuleret sine fire bedste råd til de unge, inden de vælger, hvad de skal læse - baseret på vores viden fra undersøgelser blandt 30.000 studerende.





