Stadig mange stressede studerende
I undersøgelsen kortlægges også de studerendes følelse af stress og ensomhed. Samtidig måles de studerendes positive eller negative studierettede følelser ved at undersøge deres enighed i udsagn som ”Det gør mig ofte frustreret at sidde og studere” og ”Jeg bliver ofte anspændt og nervøs, når jeg sidder og studerer”.
Her er det særligt værd at bemærke, at 25 procent af de førsteårsstuderende føler sig meget stressede. Det er højere end de 15 procent, der føler sig ensomme, og 11 procent, der i høj grad har negative studierelaterede følelser.
Mens andelen af ensomme, der toppede med 31 procent i 2021 under nedlukningerne i forbindelse med covid-19-epidemien, nu er halveret, så har andelen af stressede studerende ligget stabilt på omkring en fjerdedel.
”Det er positivt, at de særlige problemer med mistrivsel, som mange studerende oplevede under covid-19-epidemien ikke gør sig gældende for studerende, der er startet efter uddannelser og samfund er normaliseret igen. Undersøgelsen viser dog også, at der fortsat er store grupper af studerende, som oplever forskellige former for mistrivsel. Eksempelvis er der fortsat omkring en fjerdedel af de studerende, som føler sig stressede, og vi ved, at det også hænger sammen med deres risiko for at falde fra uddannelsen. Der er derfor flere grunde til at det påkalder sig opmærksomhed,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.
Trivsel skal være muligt at følge
De senere år er der i stigende grad kommet fokus på unges og studerendes trivsel, men det er ikke altid nærmere defineret, hvad der egentlig menes, når trivslen vurderes. Med brugen af WHO-5-skalaen samt spørgsmål til stress, ensomhed og studierelaterede følelser giver undersøgelsen et udfoldet bud på forskellige delaspekter af trivsel samt validerede mål for dem. Det kan med fordel bruges til fx at følge udviklingen af over tid eller til at identificere grupper, der har særlige udfordringer.
”Trivsel er en svær størrelse at måle. Og flere er også bekymrede for selve italesættelsen af mistrivsel. Men med de forskellige delaspekter i undersøgelsen mener vi, at vi er kommet et godt stykke af vejen med et bredt billede af trivsel og mistrivsel set i en uddannelseskontekst. Det gør det muligt at følge udviklingen og give mere konkret viden til uddannelsesinstitutionerne om, hvor de særligt kan sætte ind og gøre en forskel,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.