Nye studerende har forskellige behov i studiestarten

Den første type er ’Den eftertænksomme studerende’, som allerede før studiestarten bekymrer sig over sin sociale deltagelse på studiet. Ikke fordi Den eftertænksomme ikke ønsker at være social, men fordi den studerende kan have dårlige erfaringer fra andre studieforløb eller helbredsproblemer, som han eller hun frygter vil gøre det sværere at være en del af fællesskabet. 

»Her er tale om studerende, som typisk har brug for at se det sociale fællesskab lidt an, før de føler sig trygge. Derfor er det også vigtigt, at sociale aktiviteter ikke kun finder sted i starten af semestret, men afvikles løbende hen over studieåret,« fortæller Dorte Boesby Dahl, chefkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.

Den eftertænksomme studerende føler sig heller ikke specielt tryg i større forsamlinger og bekymrer sig generelt over at blive accepteret af sine medstuderende.

»For at hjælpe studerende som ’Den eftertænksomme’, kan det være en god idé, at uddannelsesstederne inddeler de studerende i mindre grupper allerede tidligt i studiestarten og står for at organisere grupperne, så Den eftertænksomme studerende ikke selv skal bekymre sig om det. Det kan også være en fordel for den eftertænksomme, hvis der er indlagt pauser i de sociale aktiviteter, hvor han eller hun har mulighed for lige at trække sig og lade op,« siger Dorte Boesby Dahl.

I den anden ende af spektret ses ’Den sociale netværker’. Han eller hun ser frem til at lære sine medstuderende at kende – også i situationer der ikke er rent faglige. Den sociale netværker forventer også, at der vil være gode rammer og muligheder for at være social på uddannelsesstedet. Samtidigt lægger den sociale netværker vægt på at fastholde sit netværk uden for studiet, hvor familie, venner, sport eller arbejde spiller en vigtig rolle.

»Her har vi typen, der rydder sin kalender forud for studiestarten og selv forventer at skulle gøre en tidlig indsats for at lære sine medstuderende at kende. Derfor er det vigtigt, der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter tidligt i studiestarten, hvis man fra uddannelsesstedet vil sikre en god studiestart for den sociale netværker,« forklarer Dorte Boesby Dahl.

Trods coronarestriktionerne, der prægede studiestarten i 2020, formåede den sociale netværker stadig at opbygge venskaber og gode relationer på studiet, som han eller hun kunne hente social støtte hos, fx i forbindelse med overgangen til onlineundervisning.

»Fra studiestedets side kan man formentligt hjælpe Den sociale netværker med en god studiestart ved at arrangere sociale aktiviteter, der ikke nødvendigvis har et fagligt indhold,« siger Dorte Boesby Dahl.

I modsætning til den sociale netværker så ser Den faglige netværker primært det sociale fællesskab på studiet som en indgang til et fagligt netværk. Han eller hun interesserer sig ikke for de studiestartsaktiviteter, der udelukkende har social karakter, og synes grundlæggende, disse er spild af tid.

Den faglige netværker har behov for tidligt i studiestarten at kunne være med i fællesskaber med et primært fagligt formål, hvilket er lidt i modstrid med Den sociale netværkers behov.

 Dorte Boesby Dahl fortæller: »Uddannelsesstedet kan evt. prøve at kombinere det sådan, at afsættet for en social aktivitet har et fagligt indhold. Eller man kan prøve at lægge sociale aktiviteter i direkte forlængelse af et fagligt oplæg eller anden faglig aktivitet  og samtidigt signalere over for de studerende, at det er vigtigt, man deltager i begge dele.«

Længere inde i semestret afslører interviewene, at Den faglige netværker finder større værdi i det sociale end forventet. Den faglige netværker oplever fx, at medstuderendes forskellige perspektiver på emner og opgaver også kan give et fagligt udbytte, som er vigtigt for denne type studerende.

»Hvis Den faglige netværker tidligt i studiestarten – gerne i introforløbet – oplever sparring med andre studerende med forskellige baggrunde og forudsætninger, der bidrager til nye faglige indsigter, vil det i mange tilfælde være tilstrækkeligt til, at den faglige netværker finder en vej ind i det sociale fællesskab« siger  Dorte Boesby Dahl.

Den fjerde og sidste type er ’Initiativtageren’, som er kendetegnet ved at være meget udadvendt og ved at have store forventninger til det sociale fællesskab på studiet. Som navnet antyder vil Initiativtageren gerne præge det sociale liv på studiet ved at tage initiativ til sociale arrangementer.

Det er ikke svært at få Initiativtageren til at deltage aktivt i både introforløb og i andre aktiviteter. Men det kan til gengæld betyde noget for Initiativtagerens studiestart, at der er tilstrækkeligt mange aktiviteter.

»Studiestedet kan med fordel sørge for, at Initiativtageren får mulighed for at igangsætte nogle aktiviteter selv og på den måde også trække på Initiativtageren som en ressource til at arrangere sociale aktiviteter. Men man kan også hjælpe Initiativtageren ved at gøre den studerende opmærksom på, at der også findes de andre typer af nye studerende, som måske har andre behov for deltagelse« fortæller Dorte Boesby Dahl.

Coronarestriktionerne i efteråret 2020 var hårdt for Initiativtageren, men interviewene viser, at Initiativtageren igen var ved godt mod hen mod slutningen af første semester. Her var Initiativtageren klar til at sætte gang i aktiviteter, så snart uddannelsesstederne blev åbnet igen og restriktionerne blev lempet

»Selvom coronarestriktionerne er ophævet, kan der stadig være svære perioder for Initiativtageren, fx i forbindelse med praktik og eksamener, fordi kontaktfladen til andre studerende bliver mindre. Derfor kan studiestedet også overveje at sikre nogle rammer for sociale aktiviteter i disse perioder, hvis man vil hjælpe studerende som Initiativtageren,« afslutter Dorte Boesby Dahl.