De fire klimaprofiler på ungdomsuddannelser: Så forskellige er eleverne

”De bekymrede” er den største gruppe på ungdomsuddannelserne. De har ofte negative følelser forbundet med klimaforandringerne, fx frygt, skam og magtesløshed, og har svært ved at bevare optimismen. De bekymrede har typisk korrekt viden om de faktuelle årsager til klimaforandringerne og mener, de er menneskeskabte. De er også kendetegnet ved at have tillid til oplysninger om klimaforandringer fra forskere. De bekymrede tænker på, hvordan de selv påvirker naturen, og mener, at problemerne skal løses – men føler sig ikke altid handlekraftige.

De bekymrede er typisk kvinder med høje karakterer fra grundskolen og forældre med en lang videregående uddannelse.

Denne gruppe har viden og holdninger, der minder om de bekymredes – fx har de i højere grad korrekt viden om årsagen til klimaforandringer og tillid til oplysninger fra forskere om emnet. Men de adskiller sig fra de bekymrede ved en markant mindre tilbøjelighed til at have negative følelser forbundet med klimaforandringerne – såsom frygt og skam. De har altså viden om klimaforandringerne – men er følelsesmæssigt mere distancerede.

Der er flere mænd end kvinder i denne gruppe.

De forbeholdne sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne er menneskeskabte, og har i mindre grad tillid til forskeres viden om emnet end deres jævnaldrende. De har derfor også i mindre grad korrekt viden om årsagen til klimaforandringer og er mindre tilbøjelige til at tænke over deres egen påvirkning af naturen. Gruppen er heller ikke præget af stærke følelser forbundet med klimaforandringerne, men er overvejende optimistiske og mener i mindre grad, at udfordringerne skal løses.

De forbeholdne er typisk mænd med lave karakterer fra grundskolen og forældre uden uddannelse.

De handlingsorienterede tror på, at klimaudfordringerne kan og skal løses. De føler sig optimistiske og handlekraftige – og de tænker på deres egen påvirkning af naturen. Det er elever, der gerne vil gøre noget ved problemerne, og som har mindre sandsynlighed for at føle sig magtesløse over for klimaforandringerne sammenlignet med deres jævnaldrende.

Der er flere mænd end kvinder i denne gruppe.

EVA’s undersøgelse viser også, hvilke forskelle der er på elevernes klimaprofiler på henholdsvis de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Den mest udbredte klimaprofil i gymnasiet er den bekymrede (52 %), mens det kun er 24 % af eleverne på erhvervsuddannelserne, der har denne klimaprofil. Omvendt finder man en markant større andel af elever på erhvervsuddannelserne, der er forbeholdne (27 %) mod 8 % af de unge på gymnasiet.

Den mest almindelige klimaprofil på erhvervsuddannelserne er ”de følelsesmæssigt upåvirkede”, som gælder for 28 % af erhvervsskoleeleverne mod 25 % af eleverne på gymnasiet.

Endelig er der lidt flere elever på erhvervsuddannelserne, der er handlingsorienterede (13 %) end på gymnasiet, hvor 11 % af eleverne har denne klimaprofil.

”Klimaforandringer er et komplekst emne, som elever og uddannelser møder med vidt forskellige forudsætninger. Med de fire klimaprofiler får skoler og lærere et redskab til at forstå variationerne i klassen – og til at tilrettelægge undervisning, der møder både de bekymrede, de mere upåvirkede, de forbeholdne og de handlekraftige,” siger Sonja Marie Staffeldt.