Klimaundervisning på EUD og EUX
I de seneste år har der været et stort politisk fokus på grøn omstilling i Danmark. Folketinget vedtog i 2020 klimaloven, der lovfæster et nationalt reduktionsmål for drivhusgasser på 70 % inden 2030 og klimaneutralitet senest i 2050. I forsøget på at omstille det danske samfund i en klimavenlig retning spiller uddannelsesområdet en hovedrolle, og der er fx afsat midler til investeringer i grønne lærerkompetencer og undervisningsforløb på erhvervsuddannelserne. EVA udgiver i de kommende år en en serie af materialer, der på forskellig vis belyser oplevelsen af klimaforandringer og klimaundervisning blandt elever på ungdomsuddannelserne.

