Børns og unges trivsel har længe været et af de helt store temaer i debatten, for selvom danske børn og unge generelt har det godt, har venner, er med i fællesskaber og klarer livets udfordringer, så er oplevelsen af mistrivsel stigende.
I en ny undersøgelse har EVA set på, hvordan forældre, fagpersoner og børn og unge selv oplever udfordringerne.
Undersøgelsen slår fast, at fællesskaber og tilhørsforhold er vigtige for børns trivsel – det billede bekræftes både af de interviews og den litteraturgennemgang, som EVA har lavet. Børnene fremhæver især tilhørsforholdet til deres skoleklasse, og de unge betoner vigtigheden af fællesskabet på deres uddannelsesinstitution.
Gymnasielærere og rektorer oplever dog, at det er blevet vanskeligere at engagere de unge i gymnasiets fællesskaber. En væsentlig del af forklaringen vurderes af de interviewede lærere og rektorer at være de unges brug af mobiltelefoner, samt at de unge har travlt.
”Der er sket noget. Der er i højere grad brug for, at det er lærere, som er ”tovholdere” for elever. Eleverne involverer sig i mindre grad frivilligt, hvis der ikke er nogen, der faciliterer. Elevråd og festudvalg havde vi for første gang problemer med at rekruttere til i år,” siger en rektor i undersøgelsen.
Undersøgelsen viser også, at børn og unge oplever det at deltage i fritidsaktiviteter som et tiltrængt frirum fra en travl hverdag, og det at have fælles interesser kan styrke tilhørsforholdet til fællesskabet.
”Det er et frirum hver torsdag at gå og spille klovn. Jeg kan godt lide det, fordi man ikke kan fokusere på andet, når man spiller teater. Man er meget i momentet. Alle ens andre tanker og bekymringer forsvinder,” siger en 25-årig studerende, der går til teater.
Nutidens forældreskab og stigning i diagnoser blandt børn og unge
Ud over børns og unges fællesskaber beskæftiger undersøgelsen sig også med temaerne: forældreskabet i dag og stigning i diagnoser blandt børn og unge. Her peger undersøgelsen bl.a. på at:
Forældreskabet i dag
- Imens faglitteraturen giver indtryk af, at der er et udbredt forventningspres til forældre i dag, tegner de forældre, EVA har interviewet, et lidt mere nuanceret billede. Forældrene oplever, at der er mange forventninger til dem, men det påvirker dem i forskellig grad.
- Et af de temaer, som forældre gerne vil have vejledning i, er deres børns skærmbrug, som forældre gør sig mange overvejelser om, og som de generelt ikke føler sig klædt på til at håndtere. Nogle unge ønsker også at skære ned på deres skærmbrug og brug af sociale medier, fordi de oplever, det stjæler tid og påvirker i en negativ retning.
- Både litteratur og interviews med forældrene viser, at børns læring og trivsel ikke fylder på samme måde i alle familier, men afhænger af forældrenes ressourcer. Mens nogle forældre oplever, at skolen stiller rimelige krav, som familien kan efterleve, oplever andre forældre, at skolen har for store forventninger og krav til både børn og forældre.
Stigning i diagnoser
- Flere børn og unge får diagnoser. Blandt fagfolk som fx PPR-medarbejdere, lærere og ledere, vurderer nogle, at stigningen skyldes, at vi er blevet bedre til at opspore, mens andre oplever, at det også handler om omstændigheder i tiden med øgede krav og tempo i skolen og på uddannelsen.
- I både litteratur og interviews omtales det som en ulempe, at der skal en diagnose til for at få hjælp af systemet. Man oplever, at en diagnose både kan give en forklaring og adgang til støtte, men også at de mange særaftaler på enkelte elever kan udfordre undervisningsrummet. Derfor peges der også på behovet for, at vi finder balancen mellem individuel støtte og en inkluderende undervisning.