Kravene til lærerne på landets gymnasier er på flere måder under forandring: Et stigende optag på gymnasierne betyder en mere mangfoldig elevgruppe med nye behov samtidig med at samfundsudviklingen stiller nye krav til lærernes viden om fx grøn omstilling og ny teknologi. Oveni er der vedvarende høje forventninger til deres fagfaglighed.
Men hvilke muligheder for efteruddannelse har gymnasielærere, hvordan bliver de brugt, er der forskel på de forskellige lærertyper og passer det til den forandrede virkelighed, som er gældende på stx, hf, hhx og htx i dag?
Det er spørgsmål, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøger i et nyt projekt, der er støttet af Novo Nordisk Fonden.
De to første rapporter er nu ude. I den ene rapport kortlægges gymnasielærernes brug af formel efteruddannelse, der er kendetegnet ved at give ECTS-point for gennemførelse. Det kan være hele eller dele af masteruddannelser eller diplomuddannelser, eller det kan være forløb, som giver mulighed for at undervise i et sidefag.
Naturvidenskabelige lærere uddanner sig inden for eget felt
Undersøgelsen viser, at 33 % af lærerne har gennemført formel efteruddannelse i perioden 2008-2022, og, at lige over halvdelen (54 %) tager det inden for et andet område, end det de har som hovedfag.
Når man ser på gymnasielærernes uddannelsesbaggrund, så fordeler de sig hovedsageligt på tre hovedgrupper. 52 % har et humanistisk hovedfag, mens 22 % har et naturvidenskabeligt hovedfag, og 8 % har et samfundsvidenskabeligt.
Der er stor forskel på, inden for hvilke områder, gymnasielærerne tager formel efteruddannelse, når man sammenholder med deres uddannelsesbaggrund.
Hele 57 % af lærerne med et naturvidenskabeligt hovedfag har taget formel efteruddannelse inden for deres eget fagområde. Det kan for eksempel være en matematiklærer, der tager et sidefag i kemi, så læreren også kan undervise i det. Omvendt ser det ud for gymnasielærere med et humanistisk hovedfag, hvor kun 33 % tager formel efteruddannelse inden for samme område, mens det gælder 12 % af lærerne med et samfundsfagligt hovedfag. En del af lærerne benytter også den formelle efteruddannelse til at uddanne sig som fx vejledere eller lignende.
Undersøgelsen er begrænset af, at vi ikke kender undervisernes sidefag, og tallene for, hvor mange der uddanner sig inden for noget, der kan betegnes som deres eget felt, er derfor formentlig undervurderede.
”Selvom der er begrænsninger i undersøgelsen, kan vi se, at gymnasielærerne med humanistiske og samfundsfaglige hovedfag i højere grad end deres kollegaer med naturvidenskabelige hovedfag, prioriterer at opnå formelle kompetencer inden for andre områder end deres hovedfag. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at det faktisk er hver tredje gymnasielærer, der har gennemført formel efteruddannelse, fordi vi ved, at meget af den efteruddannelsesaktivitet, der er blandt gymnasielærerne, foregår i faglige foreninger eller kurser udbudt af ministeriet,” siger Leif Bonderup, seniorkonsulent på EVA og projektleder på undersøgelsen.
Kortlægningen af den formelle efteruddannelse viser også, at de yngste og ældste gymnasielærere tager mindre efteruddannelse end lærere tættere på gennemsnitsalderen, og at flere gymnasielærere på større gymnasier tager formel efteruddannelse end lærere på mindre gymnasier.
Skolebaserede kurser og almendidaktik i fremmarch
Den anden rapport ser på udbuddet af nonformelle kurser til gymnasielærere, der ikke giver ECTS-point, og som typisk er korte kurser i emner inden for enkelte fag, almendidaktik eller fagdidaktik.
En central pointe er, at der er en stigende efterspørgsel på skolebaserede kurser. Disse kurser er ofte arrangeret af skolernes ledelse og samarbejdsudvalg og fokuserer på fælles temaer, som alle eller en gruppe af lærere får en fælles indføring i samtidig. I øjeblikket fylder kunstig intelligens og AI-værktøjer meget i den slags kurser.
"Efterspørgslen på skolebaserede kurser stiger, og nogle af årsagerne er blandt andet, at de kan styrke fælles læring og samarbejde på skolerne, men der er også fordele ved de individueller kurser i forhold til fx motivation," siger Leif Bonderup, og tilføjer, at EVA i de kommende undersøgelser af gymnasielæreres efteruddannelse vil dykke mere ned i fordele og ulemper ved de forskellige kursustyper.
Samtidig har det almendidaktiske område fået en større rolle inden for efteruddannelse. Dette skyldes ifølge de interviewede faglige foreninger for gymnasielærere og Gymnasieskolernes Lærerforening blandt andet en mere divers elevpopulation og en politisk konkurrenceudsættelse af gymnasierne, som har øget fokus på undervisningens kvalitet.
Rapporterne er første skridt i et projekt, der løber i perioden 2024-2026 og omfatter en række forskellige delundersøgelser. Blandt andet vil EVA i løbet af de kommende måneder gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt både lærere og ledere, der skal give et mere detaljeret overblik over efteruddannelse af gymnasielærere. Det omfatter blandt andet gymnasielærernes udbytte af forskellige former for efteruddannelse og hvilke kompetencer, lærerne har styrket og ønsker at styrke vha. efteruddannelse.